VÆLG INDLOGERINGSDATO -
JAGTOPHOLD 3 DAGE
PRIS 6.595,- Kr.
Kontakt for bestilling (+45) 62 20 25 40

Bukkejagt i Rzepin

God bestand af råvildt. Billig fastprispakke. Dejlig indkvartering med rigtig god forplejning. Gode rabatter på vildsvin. Beliggende kun ½ times kørsel fra grænsen. Læs mere om bukkejagt i Polen

Højdepunkter

  • 8.317 hektar stort revir
  • Årlig afskudsplan: 130 stk. råvildt – heraf 52 bukke
  • De fleste bukke ligger mellem 150-280 gram – enkelte over 300 gram
  • Rigtig hyggelig indkvartering med super forplejning
  • Beliggende kun ½ times kørsel fra grænsen ved Frankfurt/Oder

3 dage fra 6.595,- Kr.

Bukkejagt i Polen er en smuk riffeljagttradition. Sæsonen starter en uges tid før den danske forårsjagt i maj måned og fortsætter helt frem til og med september måned. Der er med andre ord mulighed for både en tidligere forårspremiere end på de hjemlige revirer og en spændende traditionel brunstjagt med lokkepibe i juli/august. Er man en sand råvildtentusiast, må man ikke gå glip af nogen af delene!

Den polske råvildtbestand er grundet en mangeårig stram vildtforvaltning både stor og tæt, hvilket år efter år får jægere fra hele det nordvestlige Europa til at strømme til de vidtstrakte polske jagtmarker for at finde jagtlykken. Vi råder over en bred vifte af de absolut bedste statsskovrevirer i det vestlige Polen, som alle kan tilbyde bukkejagt i topkvalitet.  De polske revirer byder på forskellig trofækvalitet, og man kan derfor frit vælge, om man helst vil skyde mange mindre bukke, eller om man vil gå efter enkelte kapitale trofæer. Statskovsrevirerne har veluddannede, erfarne og ansvarsbevidste jagtførere, som hver især råder over deres eget område på revirerne, hvilket de kender så godt som deres egen bukselomme.

Jagten foregår oftest som pürschjagt eller som anstandsjagt fra skydetårne, der er placeret optimalt i forhold til vildtets færden på de enkelte revirer. Der jages to gange om dagen, fra tidlig morgen før solopgang og igen eftermiddag/aften omkring solnedgang.  Uanset hvilket tidspunkt i sæsonen man vælger at fastlægge sin bukkejagt, vil det altid være muligt at kombinere jagten med jagt på vildsvin tidligt på morgenen eller sent på aftenen, hvor vildsvinene er mest aktive.

Vi har mulighed for at lave fastprisarrangementer, hvor man som jæger blot følger guidens anvisninger og ikke risikerer ekstraregninger for store trofæer. Det vil også være muligt at benytte vores almindelige prisliste eller vore graduerede priser i flere kategorier. Du lader os blot vide, hvordan du vil have det, og vi vil herefter skræddersy din rejse efter dine ønsker!

Jagtberetninger

 

Mona og Erik i Rzepin

Så er vi hjemme igen, og det har bare været en god tur, der var fuld knald på brunsten og vi kunne høre hjortene brøle over alt. Det vil helt sikkert være et sted, vi gerne vil rejse til igen, vi har set flere hjorte, og mange vildsvin som var en god jagt i sig selv, vi har også set meget råvildt og en del bukke.

Jeg vil godt give top karakter til det hele, og vi havde en rigtig flink tolk.

Venlig hilsen
Mona og Erik

Generelle betingelser for Polen 2020/2021

Tillæg for enkeltværelse
Hvis ikke andet er aftalt, bliver vore kunder normalt indkvarteret i flersengsværelser. I den forbindelse er det meget vigtigt at bemærke, at man bliver  opkrævet for enkeltværelsestillæg, hvis:
• man tilmelder sig individuelt
• man er alene
• der rejser et ulige antal jægere
• man tildeles enkeltværelse på stedet - UANSET ÅRSAG
• man sover alene i flersengsværelse
• man bestiller enkeltværelse 

Transport under selve jagten
Der er de fleste steder aftalt fastpris for kørslen i reviret under jagten. Prisen er pr. jæger, uanset om man får stillet ”eget” køretøj til rådighed eller ej. Priserne varierer fra 40-60 Euro pr. jæger pr. dag. 

Jagten
I Polen foregår al individuel jagt med jagtføring 1:1, dvs. at hver jæger har sin egen jagtfører. Jagtføreren er ansvarlig for at udvælge og frigive vildtet, men det er til enhver tid den udenlandske jæger, der efter frigivelsen beslutter, om han/hun vil skyde eller ikke. Jagtføreren vil altid gøre sit bedste for at imødekomme jægerens evt. ønsker, men det er altid personen bag riflen, der har det endelige ansvar. 

Ekstra jagtdag
I tilfælde af, at man ønsker at forlænge opholdet med en eller flere dage, skal det i hvert tilfælde aftales med os eller med tolken under opholdet. I enkelte tilfælde er forlængelse ikke muligt. 

Afbrydelse af jagtophold
Forlader man af den ene eller anden grund reviret før tid, vil der ikke finde tilbagebetaling sted for de ydelser, man herved ikke har modtaget. 

Ekstra måltider
Overskrider man opholdet med et enkelt måltid, bliver man opkrævet kr. 160,-. Overskrider man opholdet med 2 måltider, beregnes dette som 1 ekstra dags ophold. 

Hunde
Medbringer man egen hund opkræves kr. 60,- pr. dag. Opmærksomheden henledes på, at ikke alle revirer accepterer, at hund medbringes. For indførsel kræves gyldigt hundepas, og hunden skal kunne identificeres ved læsbar øretatovering eller chipmærke. 

Tolk
Tolk er obligatorisk på samtlige revirer, og man kan ønske hjemmefra, om man ønsker engelsk eller tysktalende tolk. På nogle revirer er tolken = jagtchefen eller jagtfører. 

Aftaler
Aftaler mellem DIANA’s kunder og personale/jagtförster på revirerne vil ikke blive accepteret under nogen former. Enhver jagtgæst hæfter for underskrevet protokol - uanset ”private” aftaler, det være sig mundtlige eller skriftlige. 

Trofædepositum
På vore prislistejagter vil der på bekræftelse/faktura blive opkrævet et trofædepositum, som efterreguleres efter hjemkomst ud fra den konkrete afskydning. Depositum er som følger:

Kronhjort DKK 7.000,-
Råbuk DKK 1.500,-
Dåhjort DKK 3.500,-
Vildsvin DKK 1.500,-
Muflon DKK 7.500,-
Drivjagt DKK 3.000,-


Vildt nedlagt i fredningstiden
Det polske ministerium har indført gebyrer for vildt nedlagt i fredningstiden.
Gebyrerne er som følger:

Kronvildt zloty 5.800,-
+ 2.000 zloty for trofæ op til 5,5 kg
+ 7.000 zloty for trofæ over 5,5 kg 

Dåvildt zloty 2.300,-
+ 1.500 zloty for trofæ op til 2,6 kg
+ 3.000 zloty for trofæ over 2,6 kg

Sikavildt zloty 5.500,-
+ 1.000 zloty for trofæ op til 2,0 kg
+ 2.500 zloty for trofæ over 2,0 kg 

Råvildt zloty 2.000,-
+ 1000 zloty for trofæ op til 430 g
+ 5.000 zloty for trofæ over 430 g

Muflon zloty 1.800,-
Vildsvin zloty 2.300,-
Øvrige arter zloty 1.000,- 

Nedlægges vildt inden for jagttiden men uden jagtførerens tilladelse, betales trofæafgiften + 100% strafgebyr. 

Protokol
Vi opfordrer alle vore jægere til at overvære vejning og opmåling i forbindelse med underskrivning af protokol – uanset hvilket arrangement man har købt. DIANA godkender ingen klager som følge af, at en jæger af den ene eller anden grund medbringer hele hovedet, og trofæets vægt herfor bliver ansat. Medbringer man hele hovedet af en keiler, går man ud fra, at den synlige del af tænderne udgør 1/3 af den totale længde. Normalt vejes og opmåles trofæerne 24 timer efter afkogning, med mindre vildtet nedlægges i slutningen af opholdet. Såfremt en jæger forlader stedet tidligere end 24 timer efter trofæet er kogt af og rengjort, er det den våde vægt, der bliver ført til protokols, og der vil ikke være mulighed for fradrag i prisen – uanset omstændighederne. Enhver jæger på vore revirer hæfter for det underskrevne i protokollen. Skulle man af en eller anden grund have anledning til at anføre klage/reklamation over jagten, opholdet el.lign., SKAL dette fremgå af protokollen, ligesom der i protokollen skal stå, hvis man påtænker at fremsende klage til os efter hjemkomsten. Ellers har vi ingen mulighed for at behandle klagen efter hjemkomst. Bemærk at du med din underskrift hæfter 100 % for det i protokollen anførte. 

Endelig afregning
Den endelige afregning finder sted, når DIANA modtager protokollen fra Polen, hvilket kan tage op til 4-6 uger, uanset om der er tale om tilbagebetaling eller ekstra opkrævning. Evt. ekstra opkrævning er forfalden i løbet af 10 dage – også selvom man har valgt at efterlade trofæ, skind osv. i reviret for senere eftersendelse/afhentning. Vær opmærksom på, at såfremt nødstedt vildt affanges og senere påføres protokollen, hæfter jægeren for dette og vil blive opkrævet for det med den endelige opgørelse. 

Alkohol
Det er et lovkrav, at samtlige jagter bliver oplyst til politiet senest 7 dage inden jagtens påbegyndelse - med angivelse af nøjagtige datoer for jagten samt indkvarteringsadresse. Dette betyder, at der kan komme uanmeldt kontrol. Det, man vil checke, er, om alle papirer er i orden, samt om jægerne går på jagt med alkohol i blodet. Promillegrænsen for kørsel i Polen er 0,0%, og det samme gælder, når man fører jagtvåben. 

Kalibervalg
De polske regler siger følgende:
RÅVILDT: På 100 meter skal kuglen have en anslagsenergi på 1.000 joule.
ANDET VILDT: På 100 meter skal kuglen have en anslagsenergi på 2.000 joule. 

Driv-/trykjagter
Vi gør opmærksom på, at det kun er tilladt at benytte sigtekikkert på max. 3 gange forstørrelse til driv- og trykjagter. Variable kikkerter, som kan stilles ned til 3 gange forstørrelse eller derunder, er tilladt. Det vil sige, at fx 2,5-10 gange forstørrelse er tilladt. Kikkerter med fast forstørrelse på mere end 3 er ikke tilladt. Ifølge den polske lovgivning, SKAL jægeren på drivjagt have mindst 2 elementer i tøjet i fluorescerende farver - dvs. gul eller orange. 

Drikkepenge
Det er normalt at give lidt drikkepenge til sin jagtfører, til tolken samt i køkkenet. Hvad man giver er helt op til én selv. 

Fuldmånekalender 2020/21
10. januar
09. februar
09. marts
08. april
07. maj
05. juni
05. juli
03. august
02. september
01. oktober
31. oktober
30. november
30. december
28. januar
27. februar
28. marts

Jagttider 2020/21  

Råbuk 09.05.-30.09.
Rå/lam 01.10.-17.01.
Kronhjort 21.08.-28.02.
Kronkalv 01.09.-28.02.
Kronhind 01.09.-17.01.
Dåhjort 01.09.-28.02.
Dåkalv  01.09.-28.02.
01.09.-17.01.
Vildsvin hele året
Muflonvædder 01.10.-28.02.
Muflonfår/-lam 01.10.-17.01.
Ræv 30.05.-31.03.
Grævling 01.09.-30.11.
Mårhund hele året
Vildand 15.08.-21.12.
Vildgæs (Vestpolen) 01.09.-31.01.

 

Prisen inkluderer

  • 3 dages ophold med helpension
  • 3 dages bukkejagt med egen jagtfører (6 pürsch)
  • Alle gebyrer og licenser
  • Afkogning af trofæer
  • Tolk

 

 

Prisen inkluderer ikke

  • Kørsel under jagten, PLN 400,- pr. jæger/dag
  • Nedlagt vildt
  • Ekstra jagtdag DKK 2.195,-
  • Ophold uden jagt/ledsager, pr. dag DKK 995,-
  • Tillæg for enkeltværelse pr. jæger/dag DKK 160,-
  • EU-ansvarsforsikring DKK 79,- (obligatorisk)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Indkøb af kød:
    - Råvildt, DKK 55,- pr. kg.
    - Vildsvin, DKK 23,- pr. kg.
  • Indkøb af rå skind:
    - Hele dyret, DKK 100,- pr. kg.
    - Til hovedmontering, DKK 320,- pr. kg.

Diana Jagtrejser har indgået et samarbejde med Europæriske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din jagtrejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Diana Jagtrejser, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 62 20 25 40 eller sende en mail til info@diana.dk

Trofæprisliste

Nedlagte bukke afregnes iht. følgende prisliste:
BUKKE:
Op til 199 g DKK   1730,00
200-299 g   DKK   1.970,00 + DKK  9,90 pr. gram over 200 g
300-349 g   DKK   2.960,00   + DKK  44,80 pr. gram over 300 g
350-399 g   DKK   5.200,00 + DKK 78,00 pr.gram over 350 g
400-499 g   DKK  9.100,00  + DKK 77,75 pr.gram over 400 g
Fra 500 g    DKK 16.875,00 + DKK  49,50 pr. gram over 500 g
Parykbuk     DKK 23.000,00
Anskydning DKK   2.470,00 

 

 

Også mulighed for afskydning af vildsvin iht. følgende prisliste:
Keiler: 
140 mm - 159 mm                   DKK 5.100,-
160 mm – 199 mm                  DKK 5.580,- + DKK 143,00 pr. mm over 160 mm
200 mm og derover                 DKK 11.300,- + DKK 68,40 pr. mm over 201 mm 

Afskydningsafgiften for keiler under 140 mm samt for unggrise og smågrise beregnes efter vægt og udgør:
Op til 29,99 kg                        DKK    760,-
30-49,99 kg                            DKK 1.670,-
Unggrise, keiler:
50-79,99 kg                            DKK 2.790,-
Keiler, unggrise fra 80 kg          DKK 4.560,-
Anskydning af smågrise,
unggrise, keiler                        DKK    1.000,- 

Der gives følgende rabatter på vildsvin:
50 % rabat på alle vildsvin op til 13,9 cm tænder

HAR DU SPØRGSMÅL?

Anne Fick

Telefon: (+45) 63 21 43 15

Joakim Pedersen

Telefon: (+45) 63 21 10 26

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser