VÆLG INDLOGERINGSDATO
*Vi tager forbehold for at den valgte dato er ledig.
JAGTOPHOLD 3 DAGE
PRIS 13.995,- Kr.

Drivjagt i Runowo

1 dags drivjagt på mindre men hyggeligt statsrevir i det nordvestlige Polen. Professionel jagtorganisation. Mulighed for afskydning af vildsvin, kronvildt, råvildt samt evt. lidt dåvildt. Jagten tilbydes i kombination med ekstra drivjagtsdage på naboreviret Lutowko. Det er muligt at arrangere jagten både som prisliste og fastprisarrangement uden tillæg for keilere!
Læs mere om Drivjagt i Polen

Højdepunkter

  • 5.000 hektar stort revir
  • Årlig afskudsplan: 90 vildsvin, 80 stk. kronvildt, 41 stk. dåvildt, 56 stk. råvildt
  • 2 dages drivjagt om året – i kombination Lutowko
  • Vore jægere bor dejligt i revir Lutowko´s indkvartering

3 dage fra 13.995,- Kr.

Lyden af galpende hunde nærmer sig. Drivernes energiske råb afslører, at en rotte svin er på vej mod skyttekæden. Det rasler i løvet, og du mærker pulsen banke i din tinding. Der kommer de! Drivjagt går i blodet – og Polen er for mange uløseligt forbundet med årlige jagter på stamreviret, hvor man er kommet som jæger gennem mange år. At antallet af stamgæster er så stort, som det er, skyldes ene og alene arrangementernes kvalitet på vore mange statsrevirer.

Vi råder over en bred vifte af de absolut bedste statskovsrevirer i det vestlige Polen, hvoraf langt de fleste kan tilbyde drivjagt i topkvalitet. Statskovsrevirerne har et veluddannet, erfarent og ansvarsbevidst jagtpersonale, som alle har et arbejde tilknyttet til reviret.

Jagten starter med en parole ved solopgang, hvor den pågældende jagtchef informerer om jagtens forløb samt gør opmærksom på sikkerheden under jagten. 

Normalt afholdes vores drivjagter som et 3-4 dages arrangement med 3 drivjagtsdage, og der behøves typisk 12-14 jægere for at dække såterne ordentlig af. Der drives 8-10 såter om dagen, fra tidlig morgen til hen på eftermiddagen. Såterne er valgt ud på forhånd set i forhold til vildtets færden på reviret.
For mange jægere er drivjagten den ultimative form for riffeljagt. Vildt i bevægelse, adrenalin i blodet, vanskelige skud og store parader. Der sker virkelig noget på en god drivjagt!

Mange grupper booker jagterne samlet år efter år, men vi arrangerer også drivjagter, som er åbne for bookinger fra mindre grupper og enkeltpersoner. Der kan jages til fastpris eller efter prisliste helt efter temperament – vi tilbyder hektiske drivjagtsoplevelser til alle.

Jagtberetninger

 

Tim og Claus i Runowo

Super, super god oplevelse på Runowo, dette revir leverer efter vores menig bare det hele. Rigtig gode jagtfører, som bare gør alt for, at man får den helt store jagtoplevelse. Jagtførernes hyggelige omgang med hinanden indbyrdes, gjorde det bare endnu bedre, det gav mange hyggelige samtaler. Selvom Runowo ikke har indkvartering, og man bor på naboreviret Lutowko, fungerer det særdeles godt med en meget imødekommende jagtfører og hans hustru.

Vi er begge enige om, at denne tur ramte overlæggeren og det er helt sikkert et revir, som vi vender tilbage til en dag.

Hilsen Tim og Claus

6 gode bukke i Szubin

Vi havde en rigtig god tur til Polen. Vi skød 6 gode bukke på ca. 320 g. Aage var så heldig og dygtig at skyde en guldmedalje på 574 g den sidste aften. En fantastisk afslutning på turen.

Indkvarteringen var rigtig god, med fine store værelser. Angående maden har vi aldrig spist så godt på de ture vi har haft til Polen.

Markus i Runowo

Jag och min far har precis kommit hem från en trevlig bockjakt i Polen. Köpte resan på auktionstorget och fick ett mkt bra pris. Reviret heter Runowo och är på 5000Ha (2700 skog + 2300 åker/ängar).  Mycket god stam på rådjur och de nedlägger 18-20 bockar om året. Vi var mycket restriktiva och jagade enbart 6-taggare. 3-dagars jakt 6 bockar på 2 jägare. Bra guider och boende.

Med vänlig hälsning
Markus

Generelle betingelser for Polen 2020/2021

Tillæg for enkeltværelse
Hvis ikke andet er aftalt, bliver vore kunder normalt indkvarteret i flersengsværelser. I den forbindelse er det meget vigtigt at bemærke, at man bliver  opkrævet for enkeltværelsestillæg, hvis:
• man tilmelder sig individuelt
• man er alene
• der rejser et ulige antal jægere
• man tildeles enkeltværelse på stedet - UANSET ÅRSAG
• man sover alene i flersengsværelse
• man bestiller enkeltværelse 

Transport under selve jagten
Der er de fleste steder aftalt fastpris for kørslen i reviret under jagten. Prisen er pr. jæger, uanset om man får stillet ”eget” køretøj til rådighed eller ej. Priserne varierer fra 40-60 Euro pr. jæger pr. dag. 

Jagten
I Polen foregår al individuel jagt med jagtføring 1:1, dvs. at hver jæger har sin egen jagtfører. Jagtføreren er ansvarlig for at udvælge og frigive vildtet, men det er til enhver tid den udenlandske jæger, der efter frigivelsen beslutter, om han/hun vil skyde eller ikke. Jagtføreren vil altid gøre sit bedste for at imødekomme jægerens evt. ønsker, men det er altid personen bag riflen, der har det endelige ansvar. 

Ekstra jagtdag
I tilfælde af, at man ønsker at forlænge opholdet med en eller flere dage, skal det i hvert tilfælde aftales med os eller med tolken under opholdet. I enkelte tilfælde er forlængelse ikke muligt. 

Afbrydelse af jagtophold
Forlader man af den ene eller anden grund reviret før tid, vil der ikke finde tilbagebetaling sted for de ydelser, man herved ikke har modtaget. 

Ekstra måltider
Overskrider man opholdet med et enkelt måltid, bliver man opkrævet kr. 160,-. Overskrider man opholdet med 2 måltider, beregnes dette som 1 ekstra dags ophold. 

Hunde
Medbringer man egen hund opkræves kr. 60,- pr. dag. Opmærksomheden henledes på, at ikke alle revirer accepterer, at hund medbringes. For indførsel kræves gyldigt hundepas, og hunden skal kunne identificeres ved læsbar øretatovering eller chipmærke. 

Tolk
Tolk er obligatorisk på samtlige revirer, og man kan ønske hjemmefra, om man ønsker engelsk eller tysktalende tolk. På nogle revirer er tolken = jagtchefen eller jagtfører. 

Aftaler
Aftaler mellem DIANA’s kunder og personale/jagtförster på revirerne vil ikke blive accepteret under nogen former. Enhver jagtgæst hæfter for underskrevet protokol - uanset ”private” aftaler, det være sig mundtlige eller skriftlige. 

Trofædepositum
På vore prislistejagter vil der på bekræftelse/faktura blive opkrævet et trofædepositum, som efterreguleres efter hjemkomst ud fra den konkrete afskydning. Depositum er som følger:

Kronhjort DKK 7.000,-
Råbuk DKK 1.500,-
Dåhjort DKK 3.500,-
Vildsvin DKK 1.500,-
Muflon DKK 7.500,-
Drivjagt DKK 3.000,-


Vildt nedlagt i fredningstiden
Det polske ministerium har indført gebyrer for vildt nedlagt i fredningstiden.
Gebyrerne er som følger:

Kronvildt zloty 5.800,-
+ 2.000 zloty for trofæ op til 5,5 kg
+ 7.000 zloty for trofæ over 5,5 kg 

Dåvildt zloty 2.300,-
+ 1.500 zloty for trofæ op til 2,6 kg
+ 3.000 zloty for trofæ over 2,6 kg

Sikavildt zloty 5.500,-
+ 1.000 zloty for trofæ op til 2,0 kg
+ 2.500 zloty for trofæ over 2,0 kg 

Råvildt zloty 2.000,-
+ 1000 zloty for trofæ op til 430 g
+ 5.000 zloty for trofæ over 430 g

Muflon zloty 1.800,-
Vildsvin zloty 2.300,-
Øvrige arter zloty 1.000,- 

Nedlægges vildt inden for jagttiden men uden jagtførerens tilladelse, betales trofæafgiften + 100% strafgebyr. 

Protokol
Vi opfordrer alle vore jægere til at overvære vejning og opmåling i forbindelse med underskrivning af protokol – uanset hvilket arrangement man har købt. DIANA godkender ingen klager som følge af, at en jæger af den ene eller anden grund medbringer hele hovedet, og trofæets vægt herfor bliver ansat. Medbringer man hele hovedet af en keiler, går man ud fra, at den synlige del af tænderne udgør 1/3 af den totale længde. Normalt vejes og opmåles trofæerne 24 timer efter afkogning, med mindre vildtet nedlægges i slutningen af opholdet. Såfremt en jæger forlader stedet tidligere end 24 timer efter trofæet er kogt af og rengjort, er det den våde vægt, der bliver ført til protokols, og der vil ikke være mulighed for fradrag i prisen – uanset omstændighederne. Enhver jæger på vore revirer hæfter for det underskrevne i protokollen. Skulle man af en eller anden grund have anledning til at anføre klage/reklamation over jagten, opholdet el.lign., SKAL dette fremgå af protokollen, ligesom der i protokollen skal stå, hvis man påtænker at fremsende klage til os efter hjemkomsten. Ellers har vi ingen mulighed for at behandle klagen efter hjemkomst. Bemærk at du med din underskrift hæfter 100 % for det i protokollen anførte. 

Endelig afregning
Den endelige afregning finder sted, når DIANA modtager protokollen fra Polen, hvilket kan tage op til 4-6 uger, uanset om der er tale om tilbagebetaling eller ekstra opkrævning. Evt. ekstra opkrævning er forfalden i løbet af 10 dage – også selvom man har valgt at efterlade trofæ, skind osv. i reviret for senere eftersendelse/afhentning. Vær opmærksom på, at såfremt nødstedt vildt affanges og senere påføres protokollen, hæfter jægeren for dette og vil blive opkrævet for det med den endelige opgørelse. 

Alkohol
Det er et lovkrav, at samtlige jagter bliver oplyst til politiet senest 7 dage inden jagtens påbegyndelse - med angivelse af nøjagtige datoer for jagten samt indkvarteringsadresse. Dette betyder, at der kan komme uanmeldt kontrol. Det, man vil checke, er, om alle papirer er i orden, samt om jægerne går på jagt med alkohol i blodet. Promillegrænsen for kørsel i Polen er 0,0%, og det samme gælder, når man fører jagtvåben. 

Kalibervalg
De polske regler siger følgende:
RÅVILDT: På 100 meter skal kuglen have en anslagsenergi på 1.000 joule.
ANDET VILDT: På 100 meter skal kuglen have en anslagsenergi på 2.000 joule. 

Driv-/trykjagter
Vi gør opmærksom på, at det kun er tilladt at benytte sigtekikkert på max. 3 gange forstørrelse til driv- og trykjagter. Variable kikkerter, som kan stilles ned til 3 gange forstørrelse eller derunder, er tilladt. Det vil sige, at fx 2,5-10 gange forstørrelse er tilladt. Kikkerter med fast forstørrelse på mere end 3 er ikke tilladt. Ifølge den polske lovgivning, SKAL jægeren på drivjagt have mindst 2 elementer i tøjet i fluorescerende farver - dvs. gul eller orange. 

Drikkepenge
Det er normalt at give lidt drikkepenge til sin jagtfører, til tolken samt i køkkenet. Hvad man giver er helt op til én selv. 

Fuldmånekalender 2020/21
10. januar
09. februar
09. marts
08. april
07. maj
05. juni
05. juli
03. august
02. september
01. oktober
31. oktober
30. november
30. december
28. januar
27. februar
28. marts

Jagttider 2020/21  

Råbuk 09.05.-30.09.
Rå/lam 01.10.-17.01.
Kronhjort 21.08.-28.02.
Kronkalv 01.09.-28.02.
Kronhind 01.09.-17.01.
Dåhjort 01.09.-28.02.
Dåkalv  01.09.-28.02.
01.09.-17.01.
Vildsvin hele året
Muflonvædder 01.10.-28.02.
Muflonfår/-lam 01.10.-17.01.
Ræv 30.05.-31.03.
Grævling 01.09.-30.11.
Mårhund hele året
Vildand 15.08.-21.12.
Vildgæs (Vestpolen) 01.09.-31.01.

 

Prisen inkluderer

  • 3 dages ophold med helpension
  • 3 dages drivjagt
  • Organisationsafgift for drivjagten
  • Transport under jagten
  • Alle gebyrer og licenser
  • Afkogning af trofæer

Prisen inkluderer ikke

  • Endelig afregning af trofæer
  • Ophold uden jagt/ledsager, pr. dag DKK 1.195,-
  • Tillæg for enkeltværelse pr. jæger/dag DKK 180,-
  • Tolk, pr. jæger/dag DKK 400 (frivilligt - skal bookes forud)
  • EU-ansvarsforsikring DKK 79,- (obligatorisk)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Skinning DKK 480,-
  • Indkøb af kød:
    - Kronvildt  DKK 43,00 pr. kg.
    - Dåvildt     DKK 43,00 pr. kg.
    - Råvildt     DKK 53,00 pr. kg.
    - Vildsvin   DKK 32,00 pr. kg.
  • Indkøb af rå skind:
    - Hele dyret,  DKK 32,- pr. kg. 
    - Til hovedmontering, DKK 635,- (råvildt og vildsvin)
    - Dåvildt DKK 850,- og kronvildt DKK 1.100,-
  • Indkøb af skind, ræv/mårhund DKK 210,-

Diana Jagtrejser har indgået et samarbejde med Europæriske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din jagtrejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Diana Jagtrejser, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 62 20 25 40 eller sende en mail til info@diana.dk

Trofæprisliste 

Dåer/kalve                           DKK 790,-

Råer/lam                              DKK 480,-

Hinder/kalve                        DKK 890,-

VILDSVIN:
Keiler: 
140 mm - 159 mm                   DKK 3.690,-
160 mm – 199 mm                  DKK 4.900,- + DKK 124,00 pr. mm over 160 mm
200 mm og derover                 DKK 9.860,- + DKK 197,00 pr. mm over 201 mm

Op til 29,99 kg                        DKK 1.230,-

30-49,99 kg                            DKK 2.470,-

50-79,99 kg                            DKK 2.960,-

fra 80 kg                                 DKK 5.180,-

 

Anskydning                             DKK 1.270,-

 

 

 

Kurs pr. 15/1-2024

HAR DU SPØRGSMÅL?

Anne Fick

Telefon: (+45) 63 21 43 15

Joakim Pedersen

Telefon: (+45) 63 21 10 26

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser