« Tilbage

Savannen i Cameroun

Vor partner råder over hele fem forskellige jagtkoncessioner på savannen i den nordlige del af Cameroun, mellem de to nationalparker, Bouba Ndjida og La Benoue, ca. 4 timers kørsel fra Garoua, hvortil der en gang om ugen er direkte flyforbindelse fra Paris. Man kan også vælge at flyve til Douala og så videre med et indenrigsfly til Garoua.

Jagtperioden på savannen er fra juletid til slutningen af maj, Vi anbefaler, at man jager i perioden fra medio januar til primo april, når det høje græs er brændt af og de nye spirer er kommet frem. Som alle andre steder i verden giver denne årstid derfor de bedste muligheder for at se vildtet, der naturligt nok er i stor bevægelighed.
På denne tid af året er dagtemperaturen omkring 35 grader og 22 grader om natten. Da klimaet er tørt føles varmen ikke ubehagelig.

De fem jagtkoncessioner, Mayo Oldiri, Mayo Nduell, Mayo Vaimba, Rey Bouba og Djibao er sammmenlagt på 420.000 hektar. I forhold til arealernes størrelse og vildtbestanden generelt er jagttrykket beskedent, så derfor er trofækvaliteten generelt rigtig god. Terrænet veksler fra område og til område, men er generelt let kuperet skov samt mere åbne områder. Valget af jagtområde afhænger af hvilke vildtarter man først og fremmest prioriterer. Ofte vil man på en 2 ugers safari jage i to forskellige områder.

Selv om der er anlagt en del små veje i jagtområderne, må man også regne med, at der visse dage kan være tale om at tilbagelægge lange distancer til fods. Det er derfor en fordel at være i rimelig god form. Succesraten for giant eland har de sidste år været 100%, og det samme gør sig gældende for bøffel og roan.

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser