Klassisk selektionsjagt med Loock Safaris | Sydafrika
VÆLG OPHOLD -
JAGTOPHOLD 6 DAGE
PRIS 29.995,- Kr.
Kontakt for bestilling (+45) 62 20 25 40

Klassisk selektionsjagt hos Loock Safaris

Vi tilbyder denne klassiske selektionsjagt hos Loock Safaris til jægeren, der ønsker jagt på forskellige sydafrikanske arter i et stort, vildt og kuperet jagtområde

Højdepunkter

  • Enormt og kuperet jagtområde 
  • Store mængder af typiske antilopearter - springbuck, mountain reedbuck og cape kudu – samt bredt udvalg af sydafrikanske arter
  • Eksotiske arter såsom den eftertragtede Scimitar horned oryx
  • Naturskønt og højtliggende terræn

6 dage fra 29.995,- Kr.

På dette arrangement flyver man til Port Elizabeth, som er beliggende i den provins der hedder Eastern Cape i Sydafrika. Denne del af landet finder du i sydøst. Den sidste større by man kører igennem, inden man når frem til jagtområdet, er Graaff-Reinet.

Der falder ikke meget regn i denne region, som faktisk kan betegnes som en halvørken. Det er sjældent der er skyer på himlen her, og derfor bliver det meget koldt om vinteren og meget varmt om sommeren. Husk at årstiderne i Sydafrika er omvendt af vores på den nordlige del af kloden.

Farmen hedder Springfontein, og det er Flippie Loock og hans kone Liesel, der driver den. Farmen har været i familiens eje igennem mange år.

Når man jager hos Loock Safaris, befinder man sig tæt på Karoo-ørkenen. Landskabet har store, åbne vidder, men også områder, som er kuperede. Har man lyst til at gå efter den såkaldte springbukke-slam, så er det her stedet at gøre det – alm. Springbuck, hvid, sort og kobber.

Dette er ikke en trofæjagt, men en såkaldt culling hunt (selektionsjagt). Flybillet er med i prisen, og desuden ophold og jagtføring samt afgifter for 7 stk. selektionsvildt pr. jæger. De 7 stk. vildt er sågar 6 forskellige vildtarter – kudu, impala, mountain reedbuck, blesbok, black wildebeest og 2 springbukke.

Man kører ud i jagtbil, fordi det er meget store områder. Når man har fået øje på et stykke vildt, som kunne være interessant at nedlægge, lader man bilen stå og så pürscher man ellers i den afrikanske bush.

Indkvarteringen foregår der hvor Flippie og Liesel også selv bor – dog i et anneks til hovedhuset. I annekset er der plads til max. 6 gæster.

Denne jagtrejse strækker sig over 8 dage, hvoraf de 2 går med rejsen frem og tilbage. Der er således inkluderet 6 dages ophold og 5 dages jagt. Fra Billund eller København flyves der via Europæisk lufthavn til Johannesburg, og derefter indenrigs til Port Elizabeth. Her kommer de og henter jer og kører jer til farmen – det tager ca. 3 ½-4 timer.

Jagtberetninger

 

Vildtarter

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Billund/København-Port Elizabeth t/r
  • Lufthavnsskatter
  • VIP-guide i Johannesburg lufthavn ved ankomst
  • Afhentning i Port Elizabeth lufthavn og bil-transfer til/fra jagtområdet
  • 6 dages ophold med helpension og lokale drikkevarer
  • Daglig vaskeservice
  • 5 dages jagt/jagtføring
  • Afskydning af 7 stk. selektionsvildt pr. jæger (1 x Kudu, 1 x Impala, 1 x Mountain Reedbuck, 1 x Blesbok,
    1 x Black Wildebeest og 2 x Springbuck
  • Jagtlicens
  • Al transport under jagten
  • Skinning og saltning af trofæer
  • Sydafrikansk moms på 14 %

Prisen inkluderer ikke

  • Evt. trofæafgifter for extra trofæ- eller selektionsvildt. Hvis du vælger at afregne trofæafgifterne gennem Limpopo Travel
    og ikke direkte på stedet, tilkommer der et gebyr på 2 %.
  • Dip & Pack, alternativt konservator-arbejde og hjemsendelse af trofæer
  • Drikkepenge
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • EU ansvarsforsikring, kr. 35 pr. person
  • Evt. gebyr for transport af våben på fly (afregnes direkte i lufthavnen)
  • Alt, som ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"

Trofæprisliste (Rand)

Springbuck 1.600 - Duiker 3.335
Black Springbuck 3.735 - Blue Wildebeest 6.000
Copper Springbuck 27.780 - Black Wildebeest 6.000
White Springbuck 5.600 - Impala 2.555
Blesbok 3.110 - Kudu 8.890
White Blesbok 6.110 - Waterbuck 16.670
Mountain Reedbuck 3.890 - Lechwe 16.670
Steinbok 3.335 - Scimitar Oryx 20.000

Scimitar Oryx (hundyr eller dyr med ikke-symmetriske horn) 11100 rand

Priser for selektionsvildt:

Common Springbuck 890
Common Blesbuck 1.670
Impala 1.335
Black wildebeest 3.335
Blue wildebeest 4.225
Kudu 4.225
Mountain Reedbuck 1.115

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Linda Bertelsen

Telefon: (+45) 63 21 43 04

Erik Pedersen Brinkmann

Telefon: (+45) 63 21 43 17

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv blandt de første til at få rejsetilbud og nyheder direkte i indbakken

  • Modtag eksklusive tilbud på jagtrejser
  • Få spændende information om jagtrejser
  • Bliv gjort opmærksom på særlige afbudsrejser