Ibexjagt i Kazakhstan | Jagtrejse til Kazakhstan
VÆLG OPHOLD
JAGTOPHOLD 5 DAGE
PRIS 39.995,- Kr.

Ibexjagt i Kazakhstan

Jagten på den sibiriske stenbuk - ibexen- med det imponerende trofæ er en af de mest eftertragtede jagter i Kazakhstan. Ibexjagten stiller store krav til jægerens fysik og evnen til at bevæge sig i bjergrige områder, men der er ingen tvivl om, at med et ibextrofæ på væggen, har man en uforglemmelig jagtoplevelse at se tilbage på

Højdepunkter

  • Imponerende trofæer
  • Spændende, vanskelig og interessant jagt i forrygende bjerglandskaber
  • Uforglemmelig jagtoplevelse, der primært foregår på hesteryg
  • Jagten stiller store krav til fysik

5 dage fra 39.995,- Kr.

Jagt på ibex kan finde sted i flere forskellige områder, Altyn Emel nationalpark, Kolsay Kolderi National Park og Ili Alatau National Park. Altyn Emel og ligger 4-5 timers kørsel, Ili Alatau 2 timers kørsel, og det mest berømte område Djungarian Alatau i det østlige Kazakhstan ligger 12-14 timers kørsel fra Alamaty. Derudover i Sairam Ugam National Park, hertil flyver man med indenrigsfly til Shymkent i den sydlige del af landet.

Ibexen lever i stejlt, svært tilgængeligt bjergterræn i de høje bjergmassiver i det centrale Asien samt i Sydsibirien. Man jager i alpint terræn i 2.500 - 3.000 meters højde. Ibexjagt er på samme tid både spændende, vanskelig og interessant.  Jagttiden for ibex i de forskellige områder varierer lidt, men kan generelt finde sted fra 15. august til 15. december. Den bedste periode er september/oktober.

Hvis du stadig mangler et stærkt ibextrofæ er Kazakhstan et rigtig godt bud!

Jagten

Jagten på ibex foregår primært pr. hesteryg. Hestene er til stor hjælp og kan bringe jægere indtil de bedste områder i bjergene. I visse områder må man påregne at tilbringe rigtig mange timer om dagen pr. hesteryg, så vi vil varmt anbefale at man sørger for noget ridetræning.

Oppe i jagtområderne afsøger man de øvertsliggende bjergområder, fouragerings- og hvileområder med kikkert og normalt vil man dagligt se adskillige ibex. Når et lovende trofæ er fundet foregår den sidste pürsch oftest til fods. Man skal forvente ganske lange skudhold. 400 m er ikke usædvanligt. Ofte jages oppefra og ned, da de meget årvågne ibex med det fantastiske syn, er mere agtpågivende nedad, og derfor ikke så opmærksomme på, hvad der bevæger sig over dem.

Jagtens forløb:
Dag 1: Afrejse Kastrup med Turkish Airlines via Istanbul  til Almaty.

Dag 2: Ankomst i Almaty tidligt om morgenen. Efter told og våbenklarering transfer til jagtområdet. 2 – 15 timers kørsel afhængig af det valgte jagtområde. Ved jagt i Sairam Ugam National Park, indenrigsfly til Shymkent

Dag 3-7/9: 5/7 dages jagt

Dag 8/10: Transfer til Almaty/Shymkent, og hjemrejse fra Almaty sent om natten/tidligt om morgenen. Alternativt kan man vælge en overnatnig i Almaty. 

Dag 9/11: Ankomst København

Prisen inkluderer

  • 5 dages jagt i Altyn Emel og 7 dages jagt i Sairam Ugam med jagtføring 1:1
  • Flyrejse København - Almaty t/r
  • Al transport til jagtområdet og retur igen til Almaty
  • Al transport i jagtområdet (jeeps og heste)
  • Indkvartering med forplejning i campen
  • Engelsk eller tysktalende tolk.
  • Invitation til udstedelse af visum
  • Afhentning i tolden i Almaty
  • Jagttegn
  • Våbentilladelse
  • Lokalt veterinær certifikat
  • Speciel V.I.P service ved ankomst og afrejse i Almaty lufthavn

Prisen inkluderer ikke

  • Visum til Kazakhstan kr. 1.500,-
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Evt. hotel i Almaty før og efter jagten
  • Trofæafgifter
  • Indenrigsfly til Shymkent (Sairam Ugam)
  • Alkoholiske drikkevarer i campen
  • Drikkepenge
  • Pakning af trofæer, broker service, internationalt veterinærcertifikat og dokumentation for udfærdigelse af exportpapirer samt CITES EUR 500

Trofæprisliste

Altyn Emel/Charyn: Trofæafgift for ibex uanset størrelse EUR 1.250,-

Sairam Ugam National Park;

Ibex op til 100 cm € 1.150,-
Ibex 100 - 110 cm € 1.320,-
Ibex 110 - 120 cm € 1.650,-
Ibex 120 - 130 cm € 1.950,-
Ibex 130 - 140 cm € 2.250,-
Ibex over 140 cm  € 2.550,-

Trofæafgift for råbuk uanset størrelse EUR 1.100,- 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Erik Pedersen Brinkmann

Telefon: (+45) 63 21 43 17

Erik Hahn Pedersen

Telefon: +(45) 22 19 86 54