Jagtrejse på vildsvin i Pakistan | Book her
VÆLG OPHOLD
JAGTOPHOLD 6 DAGE
PRIS 99.999,- Kr.

Vildsvinejagt i Pakistan

Oplev en actionfyldt jagt på indiske vildsvin i Punjab. Jagten kan arrangeres som individuel pürsch og anstandsjagt eller som high-volume drivjagt for en gruppe på 6 eller flere jægere

Højdepunkter

  • Tæt vildsvinebestand
  • Fri afskydning
  • Spændende kultur
  • Rimelig pris

6 dage fra 99.999,- Kr.

Pakistan er kendt for en stærk vildsvinebestand, som officielt betegnes som en plage for landets landbrug. Præcis som i andre muslimske lande jager lokalbefolkningen stort set ikke vildsvin, så bestanden er mange steder ekstremt tæt. Der er tale om den indiske underart af vildsvin, som størrelsesmæssigt ligger tæt op ad europæiske svin, men som er berygtet for et mere aggressivt temperament. Vildsvin jages målrettet af Zoon Safari først og fremmest i og omkring skovene på provinsen Punjabs flade landbrugsslette.

Den pakistanske vildsvinejagt

Vildsvinejagter kan arrangeres for helt ned til en til tre jægere og bliver i så fald afviklet som pürsch- og anstandsjagt. Kan man samle en gruppe på 6 eller flere, er der grundlag for fem-dages drivjagter, som – alt afhængigt af jagtheld og skydefærdigheder – kan resultere i parader på 80 svin eller mere. Rekorden for Zoon Safari er 115 vildsvin på fem dages drivjagt. Der er – i kraft af et meget lavt jagttryk – generelt en større andel af keilere i udbyttet end på en typisk europæisk jagt. Svinejagterne er inklusive fri afskydning af alle svin – også keilere. Trofækvaliteten er på niveau med østeuropæiske (polske / ungarske) vildsvin. En drivjagtstur til Pakistan kan derfor nemt blive en relativt billig omgang, hvis jagtheldet i øvrigt tilsmiler gruppen.

Vildsvin må i princippet jages året rundt, men bedste sæson er fra midt november til udgangen af marts. Jagten stiller ikke særlige krav til kondition. Erfaring med skydning til løbende vildt er – som på alle drivjagter – en stor fordel.

En gæstfri indkvartering

Indkvarteringen foregår alt efter gruppestørrelse og jagtrevir på små lokale hoteller eller i private bungalows med fuld forplejning. Der vil være engelsktalende personer til stede under jagten, men forvent at de fleste af de lokale udelukkende taler lokale sprog. Pakistan er et muslimsk land og kulturen er meget forskellig fra Europa, men ikke desto mindre meget gæstfri. Forvent et spændende kulturmøde.

Mere info

Egne våben kan uden problemer medbringes (vildsvin jages med rifler i Pakistan i modsætning til mange andre muslimske lande, hvor der benyttes haglgeværer med slugs), dog er sagsbehandlingstiden for importtilladelser minimum fire måneder.

Prisen inkluderer

  • Al transport til og fra lufthavn og på reviret
  • Indkvartering på hotel eller i jagtlejr med fuld forplejning
  • Al jagt, afskydning og trofæbehandling
  • Engelsktalende tolk eller engelsktalende PH
  • Indførsel af våben
  • Visa og alle andre nødvendige papirer

Prisen inkluderer ikke

  • Flyrejse til og fra endelig destinationslufthavn
  • Drikkepenge
  • Alkoholiske drikkevarer
  • Evt. hotelophold før og efter jagten
HAR DU SPØRGSMÅL?

Erik Pedersen Brinkmann

Telefon: (+45) 63 21 43 17

Erik Hahn Pedersen

Telefon: +(45) 22 19 86 54

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser