Bukkejagt i Raby | Jagtrejse til Raby i England
VÆLG OPHOLD
JAGTOPHOLD 5 DAGE
PRIS 15.495,- Kr.

Bukkejagt i Raby

Bukkejagt på et af Englands største godser med 3 bukke inkluderet uanset størrelse. Bukkejagten foregår i det smukke Nordengland

Højdepunkter

  • Klassisk engelsk bukkejagt til fastpris
  • Bukkejagt på et af Englands største privatejede godser med 3 bukke inkluderet uanset størrelse
  • Godset er på 30.000 hektar og har 4 fuldtidsansatte skytter
  • Reviret har god bestand af råvildt

5 dage fra 15.495,- Kr.

Prøv bukkejagten på et af Englands største privatejede godser beliggende kun 1 times kørsel fra Newcastle og ca. 4 timer fra Harwich.

Godset er på 30.000 ha og har 4 fuldtidsansatte skytter. I samarbejde med godset, har vi sammensat et utroligt attraktivt fastpristilbud, hvor vi inkluderer 3 bukke uanset størrelse pr. jæger. Skytten på godset har vi arbejdet sammen med i mange år og han er selv passioneret bukkejæger, at være på bukkejagt med ham er en oplevelse i sig selv. Jagten er primært pürsch, men der er også få hochsitze i området.

Raby Estate har en god bestand af råvildt og de jægere der jager på Raby får en god jagt i et godt samarbejde med chefskytten og hans dygtige folk.
Godset er udover bukkejagt, også kendt for sin gode duejagt, som vi naturligvis også har indgået samarbejdsaftale om, og vi udarbejder naturligvis meget gerne et konkret tilbud for dette. 

Indkvarteringen arrangeres på en hyggelig morgenmadspension ca. 20 min fra jagtområdet, eller for dem som selv måtte ønske at kokkerere, er der mulighed for at bo i jagthytter som ligger lige ved siden af morgenmadspensionen.

Jagtberetninger

 

Christine og Ulla i Raby Estate

Raby Estate af Christine Hasfeldt og Ulla Brink

Vi blev godt modtaget på East Greystone Farm Cottages af Sue og Michael.

Et dejligt sted, afslappende og hyggeligt og Sues morgenmad var så god og fyldig, at vi faktisk ikke behøvede mere end den.

Ian, chef gamekeeper, tog også godt imod os og sørgede for at vi fra starten vidste hvordan jagten skulle foregå. Jagten var ikke nem, men utrolig spændende, med næsten udelukkende pürsch i 3-4 timer 2 gange dagligt. Til gengæld, var det så også en kæmpe sejr, når vi fik en buk på skudhold.

Alle 4 gamekeepere var søde og dygtige og utrolig opsatte på at vi skulle have en spændende jagt med godt resultat.

Selvom de nok i starten var lidt usikre på sådan et par shooting grannys, lod de sig ikke mærke med det.

Alt i alt, et sted vi gerne vil tilbage til.

Prisen inkluderer

  • 4 dages jagt 1:1 inkl. op til 3 bukke uanset størrelse
  • 5 dages ophold m. morgenmad
  • Flyrejse København – Manchester t/r billigste klasse
  • Lejebil m. fri km-tal og kaskoforsikring ( ved 2 jægere på en almindelig Sedan)
  • Der er 3 bukke inkluderet i prisen. Ved ekstra buk, vil trofæafgiften være 1.500 kr.

Prisen inkluderer ikke

  • Engelsk våbentilladelse kr. 850,-
  • Trofæafkogning
  • Drikkepenge
  • Gebyr for våben på fly
  • Hjemsendelse af trofæ (kan også tages med ved afrejsen
  • EU-ansvarsforsikring kr. 35,-
  • Alt som ikke er nævnt under prisen inkluderer
HAR DU SPØRGSMÅL?

Kristina Møller Nielsen

Telefon: (+45) 63 21 10 22

Joakim Pedersen

Telefon: (+45) 63 21 10 26

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv blandt de første til at få rejsetilbud og nyheder direkte i indbakken

  • Modtag eksklusive tilbud på jagtrejser
  • Få spændende information om jagtrejser
  • Bliv gjort opmærksom på særlige afbudsrejser