VÆLG OPHOLD
*Vi tager forbehold for at den valgte dato er ledig.
JAGTOPHOLD 2 DAGE
PRIS Kr. 4.585,-

Drivjagt i Rzepin

2 dages drivjagt på vildsvin, kronvildt og råvildt nær den polsk/tyske grænse i det nordvestlige Polen. Jagten afholdes som et 2 dages arrangement med mulighed for tilkøb af den 3. dags drivjagt. Hyggelig indkvartering midt i reviret. Det er muligt at arrangere jagten både som prisliste og fastprisarrangement uden tillæg for keilere!
Læs mere om Drivjagt i Polen

Højdepunkter

  • 8.317 hektar stort revir
  • Årlig afskudsplan: 160 vildsvin, 39 stk. kronvildt, 130 stk. råvildt
  • 4 drivjagter om året
  • Rigtig hyggelig indkvartering med super forplejning
  • Beliggende kun ½ times kørsel fra grænsen ved Frankfurt/Oder

2 dage fra Kr. 4.585,-

Der er på vores revirer mulighed for forskellige prisarrangementer. Se den komplette prisoversigt for dette revir her

Jagtberetninger

 

Mona og Erik i Rzepin

Jagtberetning under brunsten i Polen

Så er vi hjemme igen, og det har bare været en god tur, der var fuld knald på brunsten og vi kunne høre hjortene brøle over alt.
Det vil helt sikkert være et sted, vi gerne vil rejse til igen, vi har set flere hjorte, og mange vildsvin som var en god jagt i sig selv, vi har også set meget råvildt og en del bukke.
Vi kunne ikke rigtig sende den kvalitets analyse derfor sender jeg denne mail, men jeg vil godt give top karakter til det hele, og vi havde en rigtig flink tolk.

Venlig hilsen
Mona og Erik

Generelle betingelser for Polen 2017/2018

Tillæg for enkeltværelse
Hvis ikke andet er aftalt, bliver vore kunder normalt indkvarteret i flersengsværelser. I den forbindelse er det meget vigtigt at bemærke, at man bliver  opkrævet for enkeltværelsestillæg, hvis:
• man tilmelder sig individuelt
• man er alene
• der rejser et ulige antal jægere
• man tildeles enkeltværelse på stedet - UANSET ÅRSAG
• man sover alene i flersengsværelse
• man bestiller enkeltværelse 

Transport under selve jagten
Der er de fleste steder aftalt fastpris for kørslen i reviret under jagten. Prisen er pr. jæger, uanset om man får stillet ”eget” køretøj til rådighed eller ej. Priserne varierer fra 40-60 Euro pr. jæger pr. dag. 

Jagten
I Polen foregår al individuel jagt med jagtføring 1:1, dvs. at hver jæger har sin egen jagtfører. Jagtføreren er ansvarlig for at udvælge og frigive vildtet, men det er til enhver tid den udenlandske jæger, der efter frigivelsen beslutter, om han/hun vil skyde eller ikke. Jagtføreren vil altid gøre sit bedste for at imødekomme jægerens evt. ønsker, men det er altid personen bag riflen, der har det endelige ansvar. 

Ekstra jagtdag
I tilfælde af, at man ønsker at forlænge opholdet med en eller flere dage, skal det i hvert tilfælde aftales med os eller med tolken under opholdet. I enkelte tilfælde er forlængelse ikke muligt. 

Afbrydelse af jagtophold
Forlader man af den ene eller anden grund reviret før tid, vil der ikke finde tilbagebetaling sted for de ydelser, man herved ikke har modtaget. 

Ekstra måltider
Overskrider man opholdet med et enkelt måltid, bliver man opkrævet kr. 160,-. Overskrider man opholdet med 2 måltider, beregnes dette som 1 ekstra dags ophold. 

Hunde
Medbringer man egen hund opkræves kr. 60,- pr. dag. Opmærksomheden henledes på, at ikke alle revirer accepterer, at hund medbringes. For indførsel kræves gyldigt hundepas, og hunden skal kunne identificeres ved læsbar øretatovering eller chipmærke. 

Tolk
Tolk er obligatorisk på samtlige revirer, og man kan ønske hjemmefra, om man ønsker engelsk eller tysktalende tolk. På nogle revirer er tolken = jagtchefen eller jagtfører. 

Aftaler
Aftaler mellem DIANA’s kunder og personale/jagtförster på revirerne vil ikke blive accepteret under nogen former. Enhver jagtgæst hæfter for underskrevet protokol - uanset ”private” aftaler, det være sig mundtlige eller skriftlige. 

Trofædepositum
På vore prislistejagter vil der på bekræftelse/faktura blive opkrævet et trofædepositum, som efterreguleres efter hjemkomst ud fra den konkrete afskydning. Depositum er som følger:

Kronhjort DKK 7.000,-
Råbuk DKK 1.500,-
Dåhjort DKK 3.500,-
Vildsvin DKK 1.500,-
Muflon DKK 7.500,-
Drivjagt DKK 3.000,-


Vildt nedlagt i fredningstiden
Det polske ministerium har indført gebyrer for vildt nedlagt i fredningstiden.
Gebyrerne er som følger:

Kronvildt zloty 5.800,-
+ 2.000 zloty for trofæ op til 5,5 kg
+ 7.000 zloty for trofæ over 5,5 kg 

Dåvildt zloty 2.300,-
+ 1.500 zloty for trofæ op til 2,6 kg
+ 3.000 zloty for trofæ over 2,6 kg

Sikavildt zloty 5.500,-
+ 1.000 zloty for trofæ op til 2,0 kg
+ 2.500 zloty for trofæ over 2,0 kg 

Råvildt zloty 2.000,-
+ 1000 zloty for trofæ op til 430 g
+ 5.000 zloty for trofæ over 430 g

Muflon zloty 1.800,-
Vildsvin zloty 2.300,-
Øvrige arter zloty 1.000,- 

Nedlægges vildt inden for jagttiden men uden jagtførerens tilladelse, betales trofæafgiften + 100% strafgebyr. 

Protokol
Vi opfordrer alle vore jægere til at overvære vejning og opmåling i forbindelse med underskrivning af protokol – uanset hvilket arrangement man har købt. DIANA godkender ingen klager som følge af, at en jæger af den ene eller anden grund medbringer hele hovedet, og trofæets vægt herfor bliver ansat. Medbringer man hele hovedet af en keiler, går man ud fra, at den synlige del af tænderne udgør 1/3 af den totale længde. Normalt vejes og opmåles trofæerne 24 timer efter afkogning, med mindre vildtet nedlægges i slutningen af opholdet. Såfremt en jæger forlader stedet tidligere end 24 timer efter trofæet er kogt af og rengjort, er det den våde vægt, der bliver ført til protokols, og der vil ikke være mulighed for fradrag i prisen – uanset omstændighederne. Enhver jæger på vore revirer hæfter for det underskrevne i protokollen. Skulle man af en eller anden grund have anledning til at anføre klage/reklamation over jagten, opholdet el.lign., SKAL dette fremgå af protokollen, ligesom der i protokollen skal stå, hvis man påtænker at fremsende klage til os efter hjemkomsten. Ellers har vi ingen mulighed for at behandle klagen efter hjemkomst. Bemærk at du med din underskrift hæfter 100 % for det i protokollen anførte. 

Endelig afregning
Den endelige afregning finder sted, når DIANA modtager protokollen fra Polen, hvilket kan tage op til 4-6 uger, uanset om der er tale om tilbagebetaling eller ekstra opkrævning. Evt. ekstra opkrævning er forfalden i løbet af 10 dage – også selvom man har valgt at efterlade trofæ, skind osv. i reviret for senere eftersendelse/afhentning. Vær opmærksom på, at såfremt nødstedt vildt affanges og senere påføres protokollen, hæfter jægeren for dette og vil blive opkrævet for det med den endelige opgørelse. 

Alkohol
Det er et lovkrav, at samtlige jagter bliver oplyst til politiet senest 7 dage inden jagtens påbegyndelse - med angivelse af nøjagtige datoer for jagten samt indkvarteringsadresse. Dette betyder, at der kan komme uanmeldt kontrol. Det, man vil checke, er, om alle papirer er i orden, samt om jægerne går på jagt med alkohol i blodet. Promillegrænsen for kørsel i Polen er 0,0%, og det samme gælder, når man fører jagtvåben. 

Kalibervalg
De polske regler siger følgende:
RÅVILDT: På 100 meter skal kuglen have en anslagsenergi på 1.000 joule.
ANDET VILDT: På 100 meter skal kuglen have en anslagsenergi på 2.000 joule. 

Driv-/trykjagter
Vi gør opmærksom på, at det kun er tilladt at benytte sigtekikkert på max. 3 gange forstørrelse til driv- og trykjagter. Variable kikkerter, som kan stilles ned til 3 gange forstørrelse eller derunder, er tilladt. Det vil sige, at fx 2,5-10 gange forstørrelse er tilladt. Kikkerter med fast forstørrelse på mere end 3 er ikke tilladt. Ifølge den polske lovgivning, SKAL jægeren på drivjagt have mindst 2 elementer i tøjet i fluorescerende farver - dvs. gul eller orange. 

Drikkepenge
Det er normalt at give lidt drikkepenge til sin jagtfører, til tolken samt i køkkenet. Hvad man giver er helt op til én selv. 

Fuldmånekalender 2017/18
12. januar
11. februar
12. marts
11. april
10. maj
09. juni
09. juli
07. august
06. september
05. oktober
04. november
03. december
02. januar
31. januar
02. marts

Jagttider 2017/18              

Råbuk 11.05.-01.10.
Rå/lam 30.09.-15.01.
Kronhjort 19.08.-28.02.
Kronhind 30.09.-15.01.
Kronkalv 30.09.-28.02.
Dåhjort 30.09.-31.01.
Då/kalv 30.09.-15.01.
Keiler,unggris,smågris hele året
Søer 15.08.-15.01.
Driv-/trykjagter 30.09.-15.01.
Muflonvædder 30.09.-28.02.
Muflonfår/-lam 30.09.-15.01.
Vildand 15.08.-21.12.
Vildgås, Vestpolen 01.09.-31.01.
Ræv 01.06.-02.04.
Mårhund hele året
Grævling 01.09.-30.11.
Prisliste, 2 dages drivjagt, 6-9 jægere (ekskl. ophold kat. ”S” DKK 290,-)
1. oktober 2017 - 12. januar 2018
Kr. 6.640,-

Prisliste, 2 dages drivjagt, 10-14 jægere (ekskl. ophold kat. ”S” DKK 290,-)
1. oktober 2017 - 12. januar 2018
Kr. 4.750,-

Fastpris: 2 dages drivjagt med fri afskydning af kronhinder/-kalve, råer og lam samt op til 20 vildsvin (ekskl. ophold kat. ”S” DKK 290,-)
1. oktober 2017 - 12. januar 2018
Kr. 10.995,-

Prisliste, 2 dages drivjagt, min. 15 jægere (ekskl. ophold kat. ”S” DKK 290,-)
1. oktober 2017 - 12. januar 2018
Kr. 4.585,-

Prisen inkluderer

  • 2 dages ophold (kat. ”S”) med helpension
  • 2 dages drivjagt
  • Fri afskydning af hinder, kalve, råer og lam samt
    op til 20 vildsvin (ved fastprisarrangementet)
  • Organisationsgebyr for drivjagten
  • Transport under jagten
  • Alle gebyrer og licenser
  • Afkogning af trofæer
  • Tolk

Prisen inkluderer ikke

  • Pris pr. vildsvin over 20 stk. DKK 1.950,- (ved fastprisarrangementet)
  • Endelig afregning af nedlagt vildt
  • Ophold uden jagt DKK 600,-
  • Tillæg for enkeltværelse pr. jæger/dag DKK 150,-
  • EU-ansvarsforsikring DKK 35,- (obligatorisk)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Indkøb af kød:
    - Kronvildt, DKK 41,- pr. kg.
    - Råvildt,    DKK 53,- pr. kg.
    - Vildsvin,   DKK 23,- pr. kg.
  • Indkøb af rå skind:
    - Hele dyret, DKK 90,- pr. kg.
    - Til hovedmontering, DKK 230,- pr. kg.

Trofæprisliste

Ved prislistearrangementet afregnes nedlagt vildt iht. nedenstående prislister:
Kronhinder/kalve – nedlagt     DKK    630,-
Kronhinder/kalve – anskudt   DKK  1.590,-
Råer/lam - nedlagt               DKK   315,-
Råer/lam – anskudt              DKK    520,- 

VILDSVIN:
Keiler: 
140 mm - 159 mm                   DKK 5.350,-
160 mm – 199 mm                  DKK 5.700,- + DKK 156,25 pr. mm over 160 mm
200 mm og derover                 DKK 11.950,- + DKK 72,50 pr. mm over 201 mm

Afskydningsafgiften for keiler under 140 mm samt for unggrise og smågrise beregnes efter vægt og udgør:
Op til 29,99 kg                        DKK    775,-
30-49,99 kg                            DKK 1.550,-
Unggrise, keiler:
50-79,99 kg                            DKK 2.900,-
Keiler, unggrise fra 80 kg        DKK 4.275,-
Anskydning af smågrise,
unggrise, keiler                        DKK    785,-

Der gives følgende rabatter på vildsvin:
20 % rabat på alle vildsvin op til 13,9 cm tænder

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Anne Fick

Telefon: (+45) 63 21 43 15

Joakim Pedersen

Telefon: (+45) 63 21 10 26

Luk

Har du tilmeldt dig vores nyhedsbrev?

  • Modtag EKSKLUSIVE tilbud på jagtrejser
  • Få spændende information om jagtrejser
  • Bliv gjort opmærksom på særlige afbudsrejser