Kronhjortejagt i Crianlarich | Jagt i Skotland
VÆLG OPHOLD
JAGTOPHOLD 7 DAGE
PRIS 14.595,- Kr.

Kronhjortejagt i Crianlarich

Er du til udfordrende jagt, så er Crianlarich stedet for dig! Skotland giver – som en af de eneste jagtrejsedestinationer – mulighed for jagt på egen hånd. Jagt på egen hånd er en ganske særlig jagtoplevelse, som for de der dyrker den, er den ultimative jagtlige udfordring. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jagt på egen hånd er vanskeligt. Vi anbefaler den derfor også kun til meget erfarne jægere

Højdepunkter

  • Ganske særlig jagtoplevelse!
  • Den ultimative jagt udfordring med jagt på egen hånd
  • Reviret er meget kuperet – man skal være indstillet på at skulle arbejde for sagen
  • Anbefales kun til meget erfarne jægere

7 dage fra 14.595,- Kr.

Crianlarich er på ca. 6.000 acres og ligger nord for Glasgow i Skotland. Reviret er meget kuperet, og det kan derfor være en ret anstrengende jagt, hvor man må være indstillet på at skulle arbejde for sagen. 

Der er 4½ dages jagt inkluderet i arrangementet, fra mandag morgen til fredag middag. Efter ankomst vil man af en af skytterne i området blive orienteret om jagten og få forevist reviret.

Vi kan selvfølgelig ikke give nogen afskydningsgarantier på dette arrangement, men vi kan tilbyde en jagt helt på egne præmisser i en vidunderlig natur - og for mange jægere er jagt på egen hånd den ultimative jagtoplevelse.

Sidste sæson fik langt de fleste af vore jægere nedlagt vildt. Enkelte lykkedes det dog ikke for af den ene eller anden grund, men det er vilkårene, og hvis man ikke kan acceptere det, må man overveje en jagt med jagtfører i stedet for. Som tidligere nævnt, hverken kan eller vil vi garantere en bestemt afskydning når der er tale om jagt på egen hånd. Jægernes færdigheder er meget, meget forskellige og derfor kan DIANA heller ikke acceptere klager over et eventuelt manglende udbytte.

Det skal bemærkes, at vi har haft mange gengangere på disse jagter. Det er naturligvis de jægere, som sætter pris på udfordringen i at skulle selv.

Jagtudbyderen kræver, at der min. skal være 3-4 jægere.

Jagtberetninger

 

Jimmy Isaksson och John Hjord på hjortjakt i Skottland

Nu har vi kommit hem efter en riktigt tuff vecka i Mamores/Loch Leven.
Väldigt tuff terräng och väder som vår Stalker inte kommer ihåg varit så dåligt.
Känns ruskigt kul att ha klarat detta under dessa förhållanden.

Så här i efterhand så gör de tuffa förhållandena allt så mycket bättre. När man fått kämpa för varenda meter. Men vi hade ett par dagar som det kändes som vi mest klättrade runt i en regnstorm och spred vittring. 
Men det har varit en otroligt spännande och utmanande resa. The Mamores är ett löjligt vackert ställe. Där även en hel del från Braveheart spelats in, fick vi höra.

Prisen inkluderer

  • 4½ dages jagt på egen hånd
  • 7 dages ophold med egen forplejning
  • Flyrejse København / Aberdeen på billigste klasse
  • Lejebil i 7 dage med frit kilometer tal og kaskoforsikring

Prisen inkluderer ikke

  • Skotsk våbentilladelse DKK 850,-
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Gebyr for håndtering af transport af våben på fly (afregnes direkte i lufthavnen)
  • Trofæafgifter
  • Udlejningsbilen står til rådighed i lufthavnen ved ankomst. Der er inkluderet fri km-tal og kaskoforsikring.
  • Flyrejse er baseret på billigste bookingklasse.
  • Trofæafgifter for kronhjorte GBP 12,- pr. ende (afregnes direkte på reviret)
  • EU-ansvarsforsikring DKK 35,- 
  • Alt som ikke er inkluderet under prisen inkluderer.

Våbentilladelse

For at jage i Skotland skal man være i besiddelse af et Firearm Certificate (skotsk våben-tilladelse). Denne koster DKK 850,- og jægeren skal have sit Firearm Certificate på sig under hele opholdet. Vi fremsender, sammen med bekræftelsen, et spørgeskema, som du bedes udfylde og returnere til os. Det er nødvendigt, at vi har disse oplysninger for at kunne ansøge om våbentilladelse til dig. Vi skal også bede om en tydelig kopi af dit EU-våbenpas inkl. alle sider, også de blanke. Det er vigtigt, at disse papirer er os i hænde senest 2½ måned inden afrejse. Er de ikke det, kan vi ikke garantere, at du vil nå at få dit Firearm Certificate inden afrejse.

Valutakurs

Prisen på denne rejse er en forhåndsvisning, da vi tager forbehold for kursændringer. Den endelige pris for rejsen vil blive aftalt nærmere.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kristina Møller Nielsen

Telefon: (+45) 63 21 10 22

Joakim Pedersen

Telefon: (+45) 63 21 10 26

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser