Birgitte og Arne

Birgitte og jeg havde et super ophold på Etosha Mountain Lodge (opgraderet fra Safari Lodge og igen opgraderet til suiten), det er bestemt værd at køre 550 km efter. Jagtmæssigt er det sjette gang i Sydafrika/Namibia, så mine ønsker til antal trofæer var begrænset. Der var sat fire dage af til jagt, hvor jeg sprang en morgen over. På de syv jagter havde jeg en ualmindelig behagelig og rolig ung PHer med kælenavnet Manna (Laurens) og den sorte stalker Frans. Mit største ønske var en Blue Wildebeest og derefter en Red Hartebeest.

Vejret var alt for godt, hver dag 38-40 grader i skyggen til middag, så selve jagten var utrolig hård for en som mig der snart oppebærer retten til folkepension. De første tre jagter gik vi udelukkende efter Blue Wildebeest. Efter en utrolig lang og hård pürsch, hvor jeg var nødt til at bede om en pause for at sidde lidt, lykkedes det pludselig, idet den store tyr gik med en flok Oryxer som havde opdaget os, da tyren efterfølgende travede tilbage til sin flok fik jeg siddende chancen. Det var utroligt at se et så stort dyr bare slå en kolbøtte, ligesom når vi skyder en hare. Så den lejede 300 Win. Magnum virkede.
 

Birgitte var med på vognen et par gange, og overværede at jeg nedlagde en utrolig flot Red Hartebeest. Det var ingen lang pürsch (vel 300 meter), men en flok på godt tyve dyr, så det var vanskeligt at holde styr på den rigtige på de omkring 200 meter som Manne bedømte afstanden til. Efter kort tids venten trådte han lidt til en side så jeg fik en helt perfekt skudchance, og jeg havde da også fornemmelsen af at have afgivet et godt skud, men hverken Manne eller Frans så hvad der skete. Ude på de godt 200 meter hvor de mente den havde stået, var der ingen blod eller andre tegn, og de var begge meget interesseret i om den var gået med flokken, idet vi tydeligt havde hørt kugleanslag. Pludselig opdagede jeg en rød ryg i det lange græs ca. 50 meter længere ude. Dyret var gået ned på stedet for en perfekt kugle, der var bare ikke de 200 meter, men nærmere 275 meter.

Jeg sluttede jagten med efter en meget kort "pürsch", hvor vi næsten bare stod af bilen, at skyde en rigtig fin springbuck. Alle min ønsker blev
således opfyldt til punkt og prikke. Besøget i Etosha Nationalpark kan også varmt anbefales, ligesom Hotel Heinitzburg i Windhoek er et helt kapitel for sig.

Mange hilsener
Birgitte og Arne Kjær