« Tilbage

Michael Lassen i Wierzchlas

Dobbelt held

Ikke alene var jeg heldig at vinde en hjortejagt i Polen med Diana jagtrejser. Men at jeg efterfølgende var så heldig at skyde en stor sølvmedalje hjort dernede, er så heldigt, at det er lige før det er for meget- lige før!

Prolog

En jagtkammerat holder en overbevisende salgs tale for, at vi skal tage til Diana Road show denne fredag sidst i januar 16. Jeg har egentlig ikke tid og har andre planer, men jeg er (for) nem at lokke med, når det gælder jagt. Desværre bliver det lidt sent inden jeg ankommer til Sabro kro. Foredrag, film og spændende events har allerede peaket. Til gengæld møder jeg et hold jagtkammerater fra det midtjyske i baren og vi får en hyggelig lang jagtsnak. Summa Summarum:  Jeg får ikke det optimale ud af dette års jagtrejseshow. Og for at det hele nu ikke skal diffundere ud i hyggesnak, går jeg op til en af Dianas Sydafrikastand og fritter dem lidt ud om priser mv. Jeg er i færd med at krige mig et par farvestrålende kataloger med flotte fotos, da damen ved standen spørger mig, om jeg ikke lige vil udfylde navn og nummer på indgangsbilletten, så jeg har chancen for at vinde en jagtrejse? Hvortil jeg svarer: ”Nej jeg vinder aldrig noget, desuden orker jeg ikke flere nyhedsbreve”. Hertil svarer den flinke dame: ”Jamen du kan da ikke forvente dig at vinde, hvis du ikke prøver”. Ok! Så jeg udfylder lettere vrangvilligt felterne på indgangsbilletten. Som et pinligt indslag, kan nævnes, at Diana jagtrejser senere havde lidt svært ved, at finde frem til mig, grundet den ”afslappede” læs sjuskede udfyldning af kuponen. Så har jeg prøvet det også, at føle mig heldig i lodtrækning. Sidder midt i et langt møde, som har mistet sit momentum, da telefonen vibrerer i lommen. Stemmen i røret bekendtgør, at jeg har vundet en hjortejagt i Polen inkl. ophold i fem dage samt én hjort! Fem dages pyrschjagt på skovens konge. Jeg kan næsten ikke få armene ned. Det er første gang nogensinde, at jeg har vundet noget så stort.

Langt til september

For at holde min begejstring lidt ave / lidt i live, beretter jeg rimelig engageret, om mit held til alle, som gider at lytte, for der er langt til den 16 september. Lige før man gerne springer sommeren over denne gang. 16 september 2016 går det altså løs og vi glæder os Brian min jagtkammerat og jeg. Brian har indvilget i, at tage med på turen, for at prøve kræfter med klassisk pyrschjagt på polsk kronhjort. Og vi har selvfølgelig først holdt et par entusiastiske møder og lidt flere telefonsamtaler om den forestående tur, i løbet af foråret og hen over sommeren. Og tiden er fløjet helt surrealist hurtigt denne sommer. Så det er lige pludselig nu! i dag, at vi sætter kursen imod revir Wierschlass, ved Bydgodz i det nordvestlige Polen for at jage centraleuropæisk kronhjort eller polsk brunsthjort – hvad lyder bedst?

“We will be hunting to Night!”

Jeg har den opfattelse, at når man bevæger sig ud over dørtrinnet i sit hjem, låser hjemmet, sætter sig ind i bilen, at lige præcis her starter rejsen/eventyret. Oplevelser og hændelserne begynder at materialisere sig for alvor, i forhold til forventningerne, som jo kan være høje. Og nogle gange for høje. Vi får en flot og rimelig afslappende køretur derned. Vejret er fint og der er ikke alt for meget trafik. Det går ganske uproblematisk ved grænseovergangene. Dog må vi igennem den obligatoriske GPS fælde. Nemlig den, hvor GPS´ sen kender en kortere vej, som viser sig, at være af en sådan lidt ”pletvis asfalteret og rallyagtig” beskaffenhed. Det bruger vi nok et par timer på sammenlagt. Da vi kommer ind på ret kurs igen, holder vi et lille break. Vi ringer til førsteren Karol Malinka på Wierschlass og fortæller ham: ”At vi desværre nok er noget forsinkede og noget trætte, når vi forhåbentlig når frem. Så vi regner ikke med, at komme på jagt i aften. ” Til det svarer Karol med ru og myndig stemme: ”We will be hunting tonight”! Fedt! De går all in de polakker. Der breder sig nu begyndende symptomer på go´ jagt feber i bilen her ca. 250 km fra Wierschlass.

Wierschlass

Wiersclass, som både er navnet på reviret og indkvarteringen, ser ok og fint ud udefra. Men det er for ingen ting at regne imod, når man træder indenfor. Interiøret i særklasse og indenfor lever Wierschlass op til enhver jægers drøm om smagfuld indretning med trofæer fra polsk jagt, træ, og en funktionalitet langt ud over det sædvanlige. Her er et stort lækkert indrettet kælder rum, hvor man opbevarer alt ydertøj m.m.  Men også støvler, skydestokke, jakker, hatte osv. På de store værelser er der rigtig gode senge, totalt lydsvagt og rullegardiner til den obligatoriske lur om formiddagen. Prikken over i ét er de fine opbevaringshylder til riflerne. Om det så er på værelserne så findes der også en gevær hylde her Vi bor på et sted som er lavet og designet af jægere til jægere. Det lyder måske uvæsentligt eller banalt, men det betyder faktisk meget, når man skal jage morgen middag og aften i 5 dage.

Polsk køkken og hjortebrøl

Allerede før jagten den første aften får vi en forsmag på, hvad køkkenet kan frembringe. Vi får aldrig lov til at gå sultne på jagt eller sultne i seng. Det er yderst varieret mad, veltillavet og der er altid rigeligt af den. Det er et kendetegn at al maden laves af lokale råvarer og naturligvis lavet helt fra grunden. Ikke noget med færdigmad her. Vores indtag af måltider er blevet en rigtig hyggeoase. Vi befinder os altid 4-5 jægere og en kvindelig pilot ved spisebordet og vi får snakket om mangt og meget og det på 3 forskellige sprog. Morgen aften og især om natten, kan vi høre hjortebrøl ganske tæt ved vores hoved kvarter. Så vi går til køjs akkompagneret af ur kraftfulde brøl fra polske hjorte. Forventningerne er helt i top.

Den længste pyrsch

På trods af at:  Janek, min jagtfører påstår, at han af og til kan lugte krondyrene, at vi hører hjortebrøl ganske Close Up, at vi indretter interimistiske jagtskjul, har siddet stille i diverse hochsitze i området i timevis, at vi jager tidlig og sent og sidst men ikke mindst, at vi lister rundt så ekstremt langsomt og stille som vi gør – på trods af det, har vi ikke set kronvildt i to en halv dag nu. Når man dertil lægger de mange timer der er brugt i området – er det en mental udfordring, at holde gnisten intakt. Især, når man har skullet lægge øre til beretninger om alle de krondyr, som Brian og de to andre jægere har set på deres outings. Janek og jeg har påbegyndt pyrschjagt nummer 5, i let foroverbøjet snige positur og endnu tidligere end sædvanligt efter aftensmåltidet. ”Pyrschen gehen ist pyrschen stehen! ” som tyskerne udtrykker det gamle jægerfif om, at holde øjne og ører åbne og benene lidt mere i ro. Det bliver flittigt efterlevet af Janek. Han scanner hele tiden terrænet for vildt med sin XXL Doctor kikkert og det er desværre ikke de rigtige arter vi spotter. I øvrigt ser vi ikke særlig meget vildt på disse outings. Området vi går i er temmelig stort. Det er ikke særlig kuperet, eller varieret for den sags skyld. Træerne er hovedsagelig fyr, gran, birk og unge egetræer. På de store marker dominerer hvede, græs og majs. En del af majsen står endnu gylden og kornbugnende og jeg kan ikke rigtig forstå, at vi ikke skal være tilstede med en pyrsch der. Vi har listet temmelig længe nu og tvivlen gnaver en lille smule, selvom Janek virker 110 % kompetent på alle områder. Da vi således har gået og stået temmelig længe, informerer Janek mig pludselig om at vi bliver nød til, at gå tilbage, tage jagtvognen (en golf med på svejset lad) rundt om skoven og på den måde snyde vinden. Som sagt så gjort. Herefter starter endnu en slowmotion pyrsch uden de helt store forventninger. Men som det ofte sker under en jagt, sker det også her. Uventet og pludseligt her i det tiltagende aftenmørke. Derovre i lysningen på den anden side af grøften går to vagtsomme hinder rundt og esser nervøst, alt imens en hjort ligger ned halvdækket af siv og højt græs, formodentlig for at restituere sig efter både elskov og kamp. Vi er i god vind for dyrene så vi kan hviske sammen, når det bare foregår uendelig stille og direkte henvendt til øret. Dyrene er ca. 150 meter ude. Vi er blevet stavns bundet til en lille plet under en forkrøblet rødtjørn. Da hjorten ikke vil rejse sig, så står jeg så her med riflen i anslag i skydestokken så længe, at jeg indrømmet! På et tidspunkt har lyst til, at kaste håndklædet i ringen. Lyset svinder hastigt her i den sidste time, hvor der må jages, hvilket er en time efter solnedgang. 5 minutter i skydetidsophør rejser hjorten sig og spejder i retning af os, jeg sætter tråd korset lidt højt på bladet, og da jeg får et GO fra Janek, sender jeg en stille bøn til Diana og klemmer aftrækket. Hjorten ryger ud af fokus i skuddet, så jeg kigger på Janek i stedet. Han har holdt kikkertfokus på hjorten lige siden før skuddet. ”Den er død, perfekt skud! Den gik lige ned! ” Siger Janek på et glad engelsk med polsk accent. Da vi kommer hen til hjorten kan jeg godt fornemme, at det heller ikke på Wierschlass, er hverdagskost med hjort i den kaliber. Den er stor siger han tørt og på polsk engelsk og ringer straks til førstejæger Carol Malinka for, at breake nyheden og skaffe assistance. Om jeg er glad? Regner det Danmark i november? Vi tager et par dårligt belyste fotos, får lidt vand og kaffe. Og så skal det store dyr læsses op på Karols ladvogn. Tak til Janek og Wierschlass for en rigtig god Jagt og jagtoplevelse.

EPILOG

Brian skød en stor fin hjort på knap 6 kg med en større kropsvægt end min. Den ene af de to andre jægere vi mødte på Wierzchlas, skød to hjorte på omkring 5 kilo, den anden jæger fik en hjort også på ca. 5 kilo og så hastede han ellers videre på jagt i Tyskland. Brian skød udover hjorten også en fin buk. Og jeg skød forbi på en enkelt ikke så gammel buk. Indrømmet! Jeg var ikke specielt ked af at misse den. Ved underskrivning af protokol seancen i det store kontor, trofæ og protokolrum i kælderen, gør Karol mig opmærksom på, at jeg skal få min hjort målt op efter 90 dage. Det skal jeg, fordi det er en sikker bronzemedalje og en mulig en sølvmedalje. Som sagt så gjort. Carl Hjort i Lystrup måler op for Nordisk Safariklub og han måler Hjorten til 191 point, hvilket betyder sølvmedalje! Det er næsten for meget. Jeg er heldig igen.

 

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser