« Tilbage

Bell Ombre

Jagten foregår på et jagtområde inde i landet på sydlige del af øen. Reviret er ganske kuperet, og er på 3.800 ha med skov, åbne områder og tæt bush. Mange steder i reviret er der en hel forrygende udsigt ud over det Indiske Ocean. Endvidere har jagtlederen adgang til yderligere jagtområder på øen. Jagtformen er pürsch, og selvom jagtområdet er et stort vildthegn med en fantastisk vildtbestand er det ikke altid lige nemt at pürsche sig ind på den udvalgte hjort.

Rusahjortene er meget lidt aktive i morgentimerne, så derfor begynder man normalt jagten midt på dagen, og jager så frem til solnedgang.

Rusa, (Cervus Timorensis Rusa) blev indført til Mauritius fra Java af en hollandsk guvernør i 1639, og de har igennem årene virkelig trivedes og spredt sig til store dele af øen. En fuldt udvokset hjort vejer 140-160 kg. Hjortene kaster geviret i midten af december og har nyt færdigt gevir i maj. Brunsten er fra medio julig til slutning af august og som en specialitet er der normalt yderligere en brunstperiode i oktober, men uanset tidspunkt for jagten i perioden juni til december er succesraten 100%. På grund af en meget gode bestand er der i arrangementets pris inkluderet en guldmedaljehjort (Rowland Ward) op til 34 tommer.  Ønskes hjort over 34 tommer, skal man oplyse det ved bestilling. Der vil også være mulighed for jagt efter vildsvin eller ”brown pig” som de bliver kaldt på Mauritius. Disse vildsvin opnår slet ikke samme størrelse som et europæisk vildsvin. En stor keiler vejer 50-70 kg, men kan godt præsentere nogle ganske imponerende tænder. Endvidere kan vi også tilbyde småvildtjagt på fasaner og agerhøns enten som klapjagt eller med stående hunde.Jagtførerne taler alle engelsk og er rigtig gode jægere og meget service mindede, og generelt er befolkningen på Mauritius uhyre venlige.

 

 

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser