« Tilbage

Dabrowa

Statsreviret Dabrowa er på i alt 11.344 ha, hvoraf de 9.857 ha er skov, mens de resterende 1.487 ha er landbrugsarealer, enge, vådområder og mindre vandløb. Midt i reviret er en 19 ha stor sø, hvor der er mulighed for fiskeri. Skoven består først og fremmest af nåleskov (83,6%), men også af eg (5,8%), birk (4,4%), el (2,7%) og andre løvtræer (3,5%). Navnet ”Dąbrowa” stammer fra det polske navn for eg (dąb). En stor del af det smukke revir er bakket. Dąbrowa råder over 75 hochstande og hochsitze samt 21 foderpladser. Der er mulighed for spændende pürschjagt fra hestevogn under forudsætning af, at det bestilles i forvejen. Der kan jage op til 8 jægere ad gangen, men 4-5 er det optimale antal.

På reviret findes Polens største bestand af dåvildt med en årlig afskydning på omkring 270 stk. Dabrowa har dog også gode bestande af kronvildt og vildsvin, mens råvildtbestanden er meget begrænset. Der nedlægges hvert år ca. 8 bukke. Trofæmæssigt ligger de fleste på under 250 gram netto, men der nedlægges også enkelte bukke på over 300 gram. Dabrowa har også en fin bestand af kronvildt, og den årlige kronhjortekvote er på ca. 25 hjorte – langt de fleste med en trofævægt på 4-6 kg, men enkelte trofæer over 6 kg forekommer dog hvert år. Af dåhjorte nedlægges hvert år over 50, og der er tale om almindelige pæne polske dåhjorte – med enkelte hjorte op mod – eller lidt over – 3 kg gevirvægt. Der er en rimelig bestand af vildsvin på Dąbrowa, og disse jages både på individuelle jagter sæsonen igennem og i forbindelse med hundyrs-/trykjagter i efteråret og vinteren.

Dabrowa ligger ca. 320 km fra grænseovergangen Kolbaskowo syd for Szczecin, ca. 18 km til Swiecie og 25 km til Grudziadz, som er de nærmeste større byer, og 120 km fra Gdansk, som er den nærmeste internationale lufthavn. Forventet køretid fra den dansk-tyske grænse er 9-10 timer. Forventet køretid fra Rostock er ca. 6-7 timer.

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser