Her kan du komme på jagtrejse allerede denne sæson!

Af. Rune Fich Weischer

 

Så skete det endeligt! Det danske udrejseforbud blev hævet, og det er således nu igen muligt at rejse til langt hovedparten af Europa.

 

Siden nedlukningen har der været spekulationer over, hvor meget jagt der endnu ville være i udbud, når Europa blev genåbnet. Simpelthen fordi udbyderne i værste fald ville bukke under som følge af Corona-Krisen, og i bedste fald reducere deres arrangement betydeligt, da det i sagens natur ikke giver mening at investere i jagtrevirer og jagtarrangementer, hvis der alligevel ikke kommer jægere til udefra.

 

Skynd dig!

Efter den gradvise genåbning over de seneste dage, er der ingen tvivl om, at jagtudbyderne   i hele Europa arbejder på absolut højtryk, for at få stablet så meget af deres oprindelig jagtprogram på benene igen, og i de næste par uger vil der nok komme yderligere muligheder på markedet.

Faktum er dog desværre, at det er for sent for mange jagtudbydere, og sæsonen 2020/2021 for dem må betragtes som tabt.

Det betyder også, at der er langt mindre jagt på markedet i forhold til normalt, og da de fleste danskere i år vil modtage et sted mellem kr. 15 000,- og 25 000,- i starten af jagtsæsonen som følge af udbetalingen af de indefrosne feriepenge, vil der samtidig nok være flere danske jægere som vil afsted, end normalt.

Så rådet herfra lyder: Skynd dig!

 

Følgende jagtrejser fra Diana Jagtrejser er pt mulige allerede nu:

 

Bukkejagter (juli/august): Polen, Rumænien, Slovakiet, Ungarn og Frankrig og Tyskland

 

Kronhjort  (september): Polen, Ungarn, Rumænien Skotland og Slovakiet

 

Gemse (august): Østrig

 

Sikahjort (september): Irland

 

 Drivjagter/trykjagter ( november/december): Polen, Slovakiet.

 

Er der noget at frygte?

 

Der er stort set ikke mere at frygte ude i Europa, end hjemme i Danmark. Ikke mindst fordi  man som jæger på jagt kun omgås ganske få mennesker, og gør det udendørs. Noget nær den perfekte adfærd, hvis man vil undgå smitte.

Dertil kommer naturligvis, at man skal fortsætte med at overholde de klassiske forholdsregler med håndsprit, host i ærmet mm. ligesom det altid er en god idé at tjekke Udenrigsministeriets rejsevejledninger helt frem til dagen før afrejsen.

 

Knæk & Bræk!  

Rune

 

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser