Namibia er et familievenligt jagtland for den kvalitetsbevidste jæger

Højdepunkter

  • God vildtbestand og trofækvalitet
  • Virkelig god antilopejagt
  • Kæmpemæssige naturområder
  • Konkurrencedygtige priser

Jagt i Namibia

For hvert år, der går, bliver Namibia et mere og mere populært jagtrejsemål. Revirerne er oftest enorme, jagten er udfordrende og fair, trofækvaliteten er i top og mange eftertragtede store arter er særligt talrige i Namibia og kan derfor nedlægges for relativt små penge. Det enorme jagtland er ca. 20 gange så stort som Danmark, men befolkningen tæller kun ca. to millioner mennesker. Her er der med andre ord plads til vildtet, og jagten er derfor en naturlig del af hverdagslivet i Namibia.

Vi råder over en bred og meget alsidig vifte af gode samarbejdspartnere, som tilbyder jagtoplevelser for enhver smag og pengepung. Jagten er prima hos dem alle og mens indkvartering og forplejning hos nogle er udmærket, er den sublim hos de mere luksusorienterede jagtudbydere. Om man er erfaren Afrikajæger eller ny på riffeljagtens stier er underordnet – Namibia er et sikkert valg for alle kvalitetsbevidste antilopejægere! Desuden er de fleste destinationer meget velegnede for ikke-jagende ledsagere som udgangspunkt for kombineret jagt- og familieferie.

Søgeresultater

Jagtberetninger

 

Helle, Fabian og Morten hos Aru

En lille jagtberetning fra ARU

Hej Linda

Hermed en lille beretning fra vores tur til ARU Namibia.

Vi har haft en helt igennem fantastisk tur, hvor både Helle, Fabian og jeg har hygget og moret os. Al personale fra rengøring over PH til farm manager er yderst venlige og hjælpsomme, vi har følt os som ”en del af familien”. Alle dage har der været fuld fart på fra ca. 06 om morgenen til hen ad midnat og det har ikke været kedeligt. Både de og os, måtte knibe en tåre da vi skulle sige farvel, så jeg tror, at de(Pedri og Steff) også har haft en god uge.

Med hensyn til jagten, har det været lige som jeg ønsker det. Vi har skudt gamle dyr og alle er skudt på pürsch stående fra skydestok. Vi har ikke helt nået, at skyde det vi gerne ville, hvilket bl.a. skyldes, at jeg var så uheldig, at skyde en Oryx vi efterfølgende ikke kunne finde. Vi brugte en del tid, dog uden held, på at lede efter den, idet både jeg selv og PH mente, at den var godt skudt, men sådan er jagt desværre også nogen gange. UPDATE: Har lige fået en mail fra Pedri(PH) – de har fundet min Oryx. Gribbene har taget det meste, men han skriver at skal og horn ikke er slemt medtaget, så jeg får lavet en skandinavisk montering.
 

Fabian fik skudt sin Springbok(ca.6 år) og jeg skød en Kudu(ca.12 år), en Blesbok(ca.4 år) og en Harmanns Zebra(ca.12 år). Undervejs havde vi lidt uheld som også medvirkede til, at jeg ikke fik skudt alt som planlagt. Bl.a. skød riflen pludselig meget højt og under kontrolskydning måtte jeg justere 18 klik ned(Zeiss er ikke ensbetydende med, at der ikke kan gå noget galt).

Samlet set har turen levet helt op til forventningerne og mere til. Vi kan på det kraftigste anbefale ARU både til de der ”kun” vil på jagt og til de der medbringer hele familien. Hele ARU teamet er eksperter i, at tage vare på deres gæster og sørge for at alle har det godt.

Vi skal helt sikkert besøge ARU igen.

Hilsen Helle, Fabian og Morten Isaksen

Christian Omujeve Safaris

En lille opdatering...

Hej Linda.

Selvom jagten ikke er slut endnu, takker vi mange gange for, at I har anbefalet Omujeve. Det er en perfekt lodge, som er virkelig behagelig. Maden er sensationel og familien er sød, og man føler sig som en del af den.


Jagten er super og vi har en god professionel jæger. Turen er fantastisk, og vi er meget tilfredse. Mange tak Hilsen fra Omujeve  

Christian Maedel

Cai Inge Holm i Omujeve

Forestil dig at spise morgenmad i loungen med en masse trofæer på væggene, mens du ser solen stige op over savannen, som er dækket med træer og buske, og at planlægge den foranstående jagtdag med din PH. Forestil dig at pürsche efter antiloper på mange tusind hektar, både små og store antiloper med gode trofæer. Forestil dig at slappe af efter endt jagtdag og nyde en god middag sammen med ejerfamilien, din PH og andre jagtgæster, hvor I smager på kød fra de dyr, der er blevet skudt på farmen. Eller forestil dig efter en endt jagtdag på den hede savanne at sidde rundt om bålet under den fantastiske afrikanske stjernehimmel med en kold øl i hånden, mens I taler om dine egne og de andre jagtgæsters jagtoplevelser fra dagen, som er ved at gå på hæld.

Denne drøm gik i opfyldelse for mig i 2016 og 2017, hvor jeg besøgte Omujeve Hunting Safaris i det storslåede land Namibia. De har to jagtfarme på mange tusinde hektar, nemlig Omujeve under en times kørsel fra hovedstaden Windhoek og Schonbrunn ca. 3 timers kørsel syd for Windhoek. Jeg har jaget antiloper på begge farme, og jeg har skudt 12 forskellige antiloper såsom Eland og Kudu og også den lille Steinbok. De fleste trofæer var gode trofæer, og min White Blesbok kommer helt sikkert til at indbringe en guldmedalje. Det er også muligt at jage gepard og leopard. Jagten, indkvarteringen og måltiderne er fremragende og personalet er hjælpsomt og imødekommende, også ejerfamilien, som består af Elsada, Nic og Corne. Jeg ser virkelig frem til at komme tilbage til Omujeve, og jeg vil anbefale andre at følge mit eksempel.

Göran hos Omujeve Safaris

Hjemvendt fra Omujeve Safaris 
 

Hej Ulla!

Enliten reserapport!

Omujeve Safaris har än en gång visat sig erbjuda ett underbart och exclusivt boende där varje måltid är en upplevelse! Även inbitna motståndare till salad måste njuta av de sallader som kan liknas vid måleri i sina smakfulla dekorationer!

Detta var en selektionsjakt styrd av rädslan för vintertorka därför inriktades jakten på  unga hondjur av Blue Wildebeest och Kudu! Denna jakt är lika Spännande och krävande som trofeejakt !

Dem otroligt skickliga trackern Kabila har påbörjat sin strävan att bli professionell hunter ( PH).

Jag fick sista dagen uppleva hans två första jakter som självständig guide! Detta gick utmärkt första försöket resulterade i en Timmes stalk och slutligen skott på en blue wildebeest! Andra försöket gick lugnt och sakta in i en hjord av samma djurslag och efter 30 minuter. Ca 50 meter i rätt vind lyckades vi hitta ett ungt hondjur bland alla tjurar!

Kabila kommer att bli en mycket bra och lugn guide!

Tack för denna upplevelse

Göran Holm

Hartvig hos Osonjiva

Hartvig Møller er en yderst tilfreds jæger, som netop er hjemvendt fra Osonjiva i Namibia. 

Han har givet feedback på turen og her er hvad han havde at sige: 

”Glædelig overrasket. Sidste gang vi besøgte området (for 6 år siden)var der ikke så meget vildt, men nu meget godt jagtområde med mange forskellige slags vildtarter. Kan absolut anbefales til både førstegangs- og rutinerede jægere. Prima indkvartering og forplejning. Der blev gjort alt for at opfylde vores ønsker mht vildt. Vi ønskede en gepard (fik vi), sjakal (vi fik 3), ardwolf (set x2 men desværre ikke på skudhold) og caracal(set x1, men ikke på skudhold) Vi fik desuden 3 oryx og 1 vortesvin. Servicen fra Limpopo/Diana har fuldt tilfredsstillende.  

Til sidst siger han:

”Har rejst med samme bureau tidligere og altid været fuldt tilfreds med kvaliteten og servicen.”

Jens Ulrik i Namibia

 ETOSHA HEIGHTS/NAMIBIA

Hingsten på bjerget
Zebrajagt er altid en spændende udfordring. Zebraer er nemlig intelligente flokdyr som konstant er på vagt og klare til lynhurtig flugt – og det gælder uanset hvilken form for zebraer, der er tale om.

Vi havde pürschet hele formiddagen da vi hørte dyr i bevægelse på det næste bjerg nogle hundrede meter borte på den anden side af dalen. Små klippeblokke rullede ned ad bjergskråningen og afslørede, at der var tale om store dyr...

Smuldrende bjerge
Jeg havde tidligere jaget Burschells zebra i den afrikanske bush men havde aldrig haft lejlighed til at jage den mindst lige så sky bjergzebra – Hartmanns Zebra – i højlandet i det sydvestlige Afrika. Jeg var derfor lykkelig for invitationen fra Etosha Heights Game Safaris til at komme og prøve kræfter med denne spændende og typisk namibiske art.

Uden at fornærme nogen kan jeg afsløre at bjergene på Etosha Height snarere er klippefyldte bakkedrag som hæver sig nogle få hundrede meter over den omgivende steppe end det er egentlige bjerge. For bjergzebraerne er det dog mere end rigeligt – den sårbare art stortrives i dette privatejede naturreservat på hele 65.000 hektar som grænser direkte op til den sydlige del af den berømte Etosha nationalpark i det nordlige Namibia. Det burde med andre ord ikke være noget problem at komme på skudhold af et flot eksemplar og sikre sig et smukt nyt skind til jagtstuen... troede jeg! 

Vi startede den første jagtdag tidligt i de fjerne højder mod vest mere end 40 kilometer fra lejren. Temperaturen var allerede godt oppe i tyverne og i hastig stigning. Varmen var dog ikke noget problem da luften var ekstremt tør efter et år næsten uden regn. Min PH – Gideon Clote – lagde ud i et frisk tempo. Vi skulle afdække en stor del af disse højdedrag inden middagsheden sendte zebraerne i varmeskjul et skyggefuldt sted.

Stigningen føltes hurtigt i lårene – ikke mindst fordi underlaget var ekstremt ujævnt. Man skulle hele tiden kante sig frem op, ned og omkring forhindringer samtidig med at man anstrengte sig til det yderste for ikke at lave larm.

Det var lettere sagt end gjort. På overfladen er disse bakker dækkede af skarpkantede klippeblokke, som de fleste steder ligger løst. Man balancerer i bogstavelig forstand ofte på en knivsæg og risikoen for, at underlaget pludselig skrider, er hele tiden til stede. Man styrter ikke i afgrunden, hvis man mister fodfæstet, men falder man, lander riflen med garanti hårdt! Det er selvsagt umuligt at bevæge sig i fuldstændig stilhed. Man afsløres konstant af de skarpe lyde, som uværgeligt opstår, når sten skurrer mod sten.

Bevoksningen er spredt og domineres af de ledeste tornebuske, man kan tænke sig. Særligt de rødbarkede ”wait a bit” buske efterlader varige indtryk, når de med deres små men sylespidse torne hager sig solidt fast i tøj og hud. En lang pürsch i disse bakker udvikler sig hurtigt til en blodig affære.... Som Gideon så malerisk udtrykte det: ”falder man ind i en af disse buske er den eneste fornuftige løsning på problemet at bede sin kammerat om en kugle for panden”.

Vi standsede ofte for at lytte og afsøge de omkringliggende bakker med kikkerten. Vi så dog ingen tegn på zebraer på vejen op. Til gengæld åbenbaredes skønheden af det vilde højland med eftertryk. Bakke efter bakke fortonede sig mod horisonten under den mest klare blå himmel jeg nogensinde har set.

Vi pürschede fra udsigt til udsigt på den ene bakketop efter den anden. Op, ned, op, ned. En reel omgang motion, jeg svedte som en lille hest og vandet i den medbragte halvliter-flaske forsvandt hurtigt ud i bomuldsskjorten via min spinkle drengekrop. Vi stødte en lille flok kuduer og så en flok store elandantiloper rejse en sky af støv på sletten langt under os da de flygtede fra et eller andet derned i middagsheden. Men zebraerne var ikke hjemme den dag og efter en pürsh på mange timer – og mange kilometer - gik vi atter mod lavlandet for at blive samlet op af Landroveren og kørt tilbage til frokost i lejren. Vi brugte eftermiddagen på mindre strabadserende jagt og samlede dermed kræfter til et nyt forsøg næste morgen.

Jeg blev vækket klokken fem og kom hurtigt i jagttøjet. Gideon havde hørt bjergzebraerne drikke i vandhullet lige neden for lejren samme nat. Der måtte simpelthen være en flok i bakkerne rundt om lodgen.

Vi kørte ud i tusmørket. Det var en kølig morgen. Luften var næppe mere end 14-15 grader. Der var helt vindstille og der var ikke en sky på himlen. Vi standsede ved vandhullet og kunne hurtigt konstatere at zebraerne ganske rigtigt havde været her nogle timer tidligere –så nu var det blot et spørgsmål om at finde dem!

Vi sneglede os afsted imellem bakkerne, stoppede ofte og afsøgte minutiøst de stejle skråninger. Vi fandt waterbucks, kuduer og bittesmå steenbucks, men ingen bjergzebraer i de første højdedrag. Videre gik det. Rundt om den næste bakke, ind i den næste dal ud ad små ufremkommelige spor på kryds og tværs af højderne. Ingen zebraer!

Gideon begyndte at blive en anelse utålmodig. Han vidste jo at de var her et eller andet sted, men de var som sunket i jorden. Vi havde kørt i et par timer. Temperaturen var nu over tredive grader, men det var stadig morgen, så zebraerne ville være aktive nogle timer endnu. En ny plan blev lagt – vi ville afsøge en ufremkommelig del af området til fods.

Bakken virkede markant højere end gårdagens højder – måske var det den sammensparede træthed som spillede mig et puds? Den var i hvert fald lige så stejl og stenet, men med færre af de stikkende ”wait a bit” buske til at sænke vor fremfærd. Stile og roligt nåede vi et godt udsigtspunkt nær toppen. På vejen havde vi rejst en gammel kudutyr og vi så en del waterbucks på de nærliggende bakker i spredte småflokke. Men der var ingen zebraer i sigte og heller ingen friske spor efter dem.

Vi gik langsomt rundt om toppen for at afsøge terrænnet hele vejen rundt. Masser af vildt – ingen zebraer, men igen en uendligt smuk tur i utæmmet namibisk natur. Jeg tænkte for mig selv, at det eftertragtede bjergzebraskind åbenbart ikke selv krøb ind under mit sofabord hjemme i jagtstuen. Vi indstillede os på, at formiddagens helhjertede forsøg var overstået og begyndte nedstigningen tilbage mod den ventende bil. Vi gik lidt friskere til end vi havde gjort på turen rundt – vi skulle jo hjem til endnu et pragtfuldt middagsmåltid og en kold øl!

Vi havde netop rundet et hjørne da vi hørte klippestykker rulle ned ad den næste bjergskråning. ”Waterbucks” konstaterede Gideon og vi fortsatte relativt uforsigtigt. Nogle meter længere fremme stivnede Gideon midt i et skridt. Det var ikke waterbucks! Få hunderede meter foran os græssede 10-15 bjergzebraer i spredt orden op ad skrænten. Bjergzebraer! De fandtes i virkeligheden!

Vi havde solen i ryggen, men den svage brise var ikke til vores fordel. Vinden kom næsten direkte bagfra og det ville formentlig kun være et spørgsmål om tid inden den forfærdelige fært af menneske nåede de stribede ponyers følsomme næsebor. Skete det ville de utvivlsomt forsvinde over bakken i en støvsky.

Med uendelig forsigtighed foldede Gideon skydestokken ud på det ujævne underlag under et stort træ. Jeg listede riflen på plads mens han med min afstandsmåler målte afstanden til den nærmeste zebra – en hoppe uden føl som græssede længst nede i flokken. ”163 meter”. ASV+ tårnet stod allerede på 150 meter, så der var ikke behov for yderligere korrektion. Jeg rettede lidt på skydestokken for at få ordentligt hold på dyret, som bevægede sig langsomt mod venstre ind bag stadigt tættere buske. Jeg spændte slagfjederen på Mauseren, tændte for lyspunktet i kikkerten og gjorde mig klar. Virvaret af grene foran hoppen umuliggjorde et skud medmindre den bevægede sig yderligere nogle meter frem.
”Vent”, sagde Gideon, som nu betragtede dyrene gennem min håndkikkert ”kan du se den, som står imellem to træer 50 meter højere oppe? Den kommer ud på et åbent stykke lige om lidt.” Jeg rettede atter på skydestokken og fandt hurtigt zebraen, men den var i bevægelse og præsenterede ikke nogen oplagt skudchance. En ihærdig lille flue gjorde et alvorligt forsøg på at komme ind i min øregang for at mæske sig med en dråbe salt sved. De svirrende vinger kildede afsindigt og larmede som en motorsav på tæt hold, men jeg kunne ikke bevæge mig nu.

”Vent, vent” ”Nu kommer hingsten ud i det åbne højt over alle de andre – kan du se ham?”
Jeg fandt hingsten i kikkerten. Han bevægede sig langsomt mod venstre over et helt åbent stykke. ”Nøjagtig 220 meter”, sagde Gideon. Jeg flyttede lyspunktet en håndsbredde højere op på skulderen og i næste sekund bragede skuddet imellem de stenede bakker.

Hingsten sprang højt i vejret med forkroppen og var allerede i gallop da den atter fik kontakt med underlaget. Hopperne og deres føl galloperede forbi ham nedefra, mens han til ekkoet af skuddet kastede sig planløst rundt imellem nogle store træer. En tyk stråle af blod pumpede ud af det lille ingangshul på skulderen, da resten af flokken forsvandt over bakketoppen.

”Godt skud” konstaterede Gideon, som havde set anslaget igennem min håndkikkert. ”Han er ramt i toppen af hjertet”. Jeg viftede min plageånd væk fra øregangen, mens jeg så hingsten stivne og efter et par sekunder falde til jorden for derefter at rulle 10-15 meter ned ad bakken inden der blev helt stille.

Gideon smilte bredt over hele ansigtet. Det gjorde jeg også. Hvilken jagt! 

En stejl nedstigning og en lige så stejl opstigning senere nåede vi frem til det fantastiske dyr. Han lå på den stenede bakkeside på et ufremkommeligt sted 300 meter over dalen. Vi fik taget de obligatoriske jubelbilleder og drukket en tår vand, mens vi funderede på slagplanen.

Det virkelige arbejde begyndte nu! Skindet – såvel som det lækre kød - skulle ud til bilen, som ikke uden videre kunne komme nærmere end 400 meter. Der var med andre ord udsigt til skinning og partering på stedet efterfulgt af mange sveddryppende op- og nedstigninger. Eller.... Gideon skævede ned ad den stenede bjergside. Måske var det nemmere og hurtigere at skabe en vej op til zebraen for den bedagede Landrover?

Vi kastede os med ildhu ud i vejbyggeriet. Vi flyttede klippeblokke og huggede småtræer ned meter for meter. Det tog under en time i middagssolen inden Gideon med låst differentiale lod Landroveren kravle hele vejen op på bakken. Hingsten blev læsset varsomt og kølet af med vådt sækkelærred for det smukke skinds skyld. Min nu ganske flossede og forrevne Härkila skjorte var gennemblødt af sved og skjoldet af salt da vi startede turen tilbage mod lejren. Jeg var træt og lykkelig.

Hartmanns Zebra burde omdøbes til ”Hard Mans Zebra” – bare for at advare fremtidige jægere...

Bjergzebraerne rør sig kun morgen og aften – i middagsheden ligger de stille på et skyggefuldt sted.

Mere end 60 km hegn udgør den fælles grænse mellem de to områder og hegnet – som ikke er elektrisk – forceres dagligt af elefanter, løver og andre vilde dyr, som tiltrækkes af vandhullerne på Etosha Heights. På en enkelt nat, mens jeg besøgte området, brød elefanterne igennem hegnet 34 gange!

En rejse til Namibia

Halløj Limpopo Travel. 

Først og fremmest ønskes i alle et godt nytår.

Dernæst vil vi gerne sige mange tak for året der er gået.

Et år der har givet os alle her en oplevelse der går ud over alle de vildeste drømme og fantasier.

En rejse til Namibia, helt præcist til Etosha Heigths Game Safaris.

En rejse som for os satte helt nye standarder for hvad 5 store stjerner betyder.

Et voldsomt stort terræn, unik indkvartering og en service der overgår alt...

I tillæg til det, fik vi en jagtoplevelse der kunne skrives flere bøger om... 

Turens egentlige formål var at rejse ned og besøge vores yngste søn, Tobias, som var så heldig at være på et 3 måneders lang praktikophold hos E.H.G.S.

Inden afrejsen havde vi hørt en masse godt om stedet. Og vi blev ikke skuffede.

Vi havde Tobias’ bedsteforældre med, for hvem det var deres første tur til Afrika. De havde gjort sig en del tanker om dette, for dem, meget anderledes kontinent. Alle deres bekymringer blev aldeles og for altid “aflivet”. -Sjældent har vi hørt dem snakke så meget om en rejse, og de har ellers været på en del store rejser. - Og de snakker endnu...  -Det gør vi andre nu også :)

Vi ville så gerne skrive en af de hersens jagtberetninger, men selv efter over en måned hjemme i dansk “vintervejr”, er vi stadig ikke i stand til at sætte ord på den helt unikke tur vi har været på.

Der er kun et at sige til alle der overvejer en tur til Etosha Heigths Game Safaris: - Det er bare med at få booket og komme af sted. Det skal opleves!!

Endnu en gang tak til alle som gjorde denne tur til noget særligt. -Perfekt arrangeret!!

De bedste hilsner fra 4 begejstrede gæster.

 

Jens Ole hos Omujeve Safaris

God jagt i Namibia, Omujeve Safaris

Efter et par særdeles vellykkede ture til Sydafrika, havde min familie og jeg lyst til at prøve og se noget andet. Valget faldt på Namibia, hvor vi i to uger dels skulle jage og dels være turister. Min søn fik jagttegn sidste år, og jeg havde derfor lovet ham at han også skulle have chancen for at skyde et stykke vildt i Afrika.

Valget faldt på Omujeve, som ligger tæt ved lufthavnen i Windhoek. Stedet er meget vildtrigt, og med stedets dygtige PHér lykkedes det mig hurtigt at få nedlagt nogle af de trofæer som jeg havde ønsket mig. Ligeledes lykkedes det for min søn at få en rigtig god jagtoplevelse som blev afsluttet med en spændende pürsh og et rigtigt godt skud til et gammelt vortesvin.
 

Efterfølgende stod den på turisme i bla. Etoshas nationalpark, Swakopmund og i den fantastisk flotte ørken ved Sossusvlei. Sidstnævnte bød på en flot ørkenvandring hvor vi besteg én af de højeste klitter, bedre kendt som “Big Daddy”Igen en fantastisk tur som vi vil tænke tilbage på mange gange, samtidigt med at vi glæder os til den næste!

mvh Jens Ole og familie.

Øsystein Odden i Namibia

Gruppe fra Norge takker for fin tur til Namibia

Hei Linda,

Da var nok en fin tur til Namibia og EHGS over, og sekken for opplevelser og inntrykk - har fått nytt påfyll. Dette ble tredje gangs besøk hos EHGS og helt sikkert ikke den siste. Vi reiste nedover 26. juni og var tilbake i Norge 10. juli. Vi var to familier på 4 og 3.

    
Startet turen med to dager i Swakopmund, dette var nok ikke rette årstiden for å besøke denne vakre kyst byen.

Været var i alle fall ikke på vår side, det var veldig disig og forholdsvis lav temperatur. Men vi fikk da sett byen, kjørt ATV i sanddynene og fisket hai. Der sistnevnte falt iverfall i smak for den mannlige delen av gruppen.

Det ble ingen veldig store haier på oss, men vi fikk en vær. Der den største veide mellom 40 og 50 kg.

Deretter bar det til Erindi Game Reserve, fantastisk flott plass med et rikt dyreliv. Vi fikk blant annet se elefanter, nesehorn, flodhest, krokodiller, løver, leopard, gepard, og villhunder samt alle andre mer vanlige arter.

Innkvarteringen og fasiliteter var det heller ingen ting å si på. Det eneste negative var at vi ikke hadde satt av flere dager (hadde bare en overnatting). Det var mye vi ikke fikk sett eller deltatt på, her var det tilrettelagt for aktiviteter og opplevelser for en vær smak (og lommebok).
   
Så gikk turen videre til EHGS, her hadde vi valgt og bo på safari lodge. Liker denne lodgen best, da den er mer intim og har finere beliggenhet (min mening).  Her ble de neste syv dagene benyttet til jakt og opplevelser i de flotte omgivelsene på Etosha Heights. Turen var jo ment å være på ungenes premisser, så da skulle det jo bare mangle om de ikke fikk prøve seg på jakt også. De to yngste i gruppen Ina og Taran (16 år) fikk skutt vær sin Oryx, og Even fikk sin Blue Wildebeest. Jakten var som vanlig av ypperste klasse og med flotte trofeer som resultat. Det ble også skutt Vortesvin, Red Hartebeest og Hartmans Zebra  

 

Med fantastisk god mat og service er det ikke vanskelig å trives på EHGS, bare så synd syv dager går så alt for fort. Men heldigvis er det mulig å booke ny tur når savnet blir for stortJ

Mvh Øystein Odden

Mads hos Omujeve Safaris

Fantastisk jagt i Omujeve!

Hej Linda

Så er vi kommet godt og sikkert hjem, efter en helt fantastisk tur til Omujeve.

Vi have en super god tur, og vi fik en rigtig god service på stedet, som vi faktisk havde helt for os selv, nu skal vi så bare lige i gang med, at spare lidt penge sammen igen.

Jeg har vedhæftet lidt fotos, af nogle af de fantastiske dyr vi skød.

Familien nedlagde følgende dyr.

Annelise: Springbuck, Black WB

Anna: Blesbuck

Emil: Impala

Mads: Impala, Oryx, Zebra H, Zebra B, Waterbuck & Hartebeest

 

God dag i det sydfynske.

Mvh

Mads N

Sofie, Laura, Christina og Michael Omujeve Safaris

Fantastisk Jagtsafari hos Omujeve Safaris!!!

Efter at min kone og jeg havde haft en god tur til Sydafrika i 2013 sammen med vores bedste venner, fik min familie og jeg lyst til sammen at opleve ”safari og farmlivet” i Namibia. Jeg havde tidligere i 1997 boet og jagtet i dette fantastiske land – og længslen efter at komme tilbage spillede nok lidt ind i valg af destination…

Valget faldt på Omujeve Safaris, der kunne tilbyde gode forhold og rammer for hele familien, en lufthavn der lå tæt på jagtområdet, super priser og meget mere jf. den information vi fik ved bestilling af opholdet… - så den 12. marts 2014 tog vi afsted…

-  Og sikke et valg…!!! Omujeve Lodge var fantastisk!!! - Stedet er meget vildtrigt og jagtområdet er dejligt kuperet med masser af muligheder for gode og spændende pürsch. Maden er sensationel, og organisationen og familien bag Omujeve er utrolig velorganiseret og nogle fantastiske mennesker!!! – vi følte alle, at vi blev behandlet ”som en del af Omujeve-familien”!

Stedet har nogle rigtig dygtige PH-ér, og vi vil alle sende de største hilsner til Rian som gav hele familien og specielt undertegnede nogle af de mest fantastiske jagtoplevelser jeg nogen sinde har haft – super jagt!!! – det er længe siden jeg har gået, kravlet og ”rigtig jagtet” så meget for at komme til gode jagtsituationer!!!

Det lykkedes mig at få nedlagt de fleste af de trofæer, som jeg havde valgt på denne tur – Bla. Eland, Oryx, Hartebeest, Impala, Springbuk, Duiker og Vortesvin – alle af god trofækvalitet!
 

Ligeledes lykkedes det for min ældste datter på 14 år, at nedlægge en gammel Blue Vildebeest med et super skud efter en rigtig god og spændende pürsch.


Vi forsøgte ligeledes at komme til skudchance med min yngste datter på 12 år, på flere forskellige vildtrarter, men vi manglede det sidste held for at ”det hele var gået op i en højere helhed” – men som Sofie sagde… ”FAR!... – vi dropper bare min konfirmation… - og tager herned igen!!!...”.

Omujeve Lodge kan varmt anbefales, specielt hvis i som familien påtænker at tage af sted sammen – rammerne er virkelig gode, skønne værelser, dejligt personale og perfekte omgivelser – stor tak til alle på Omujeve!!! – vi ses igen…!!!

Vi vil også sige tak til Linda fra Limpopo Travel for god vejledning og planlægning af vores tur – det indfriede til fulde vores forventninger!!!

De bedste hilsner fra
Sofie, Laura, Christina og Michael Møller

Svein Flølo til Etosha Heights

Norsk kunde beretter om vellykket jagtrejse 

Etosha Heights Game Safaris

Dette er min andre jakt og ikke minst opplevelsestur til Etosha Heights Game Safaris (EHGS). Farmen ligger i det nordlige Namibia og grenser mot Etosha Nasjonalpark.  EHGS er en fantastisk og variert gamefarm med sitt over 60.000 hektar store areal, sin artsrikdom og gode trofér. 

Av gruppen på 6 som jeg reiste sammen med nedover, hadde tre av oss besøkt EHGS tidligere. Vi ble møtt på flyplassen i Windhoek av Gideon fra EHGS. På turen nordover tok vi oss tid til litt shopping hos Holtz i Windhoek og besøk hos Taxidermy Studio i Otjiwarongo. 

Mottakelsen ved lodgen var fantastisk. Lodgen er i seg selv fantastisk der den ligger oppe på en topp med utsikt mot flere vannhull. 

Jakten ved EHGS er basert på walk and stalk, men det tilrettelegges dersom det er særskilte ønsker og behov.


En ny erfaring denne turen var nattjakt på hyene ved bruk av lokkelyder og lydanlegg. Spennende ble det da hyena svarte tilbake. Skuddsjanse ble det ikke, men noen spennende minutter ble det.

Servicen fra ledelsen, PHene, trackere, skinnere og betjeningen ved lodgen var fantastisk fra ankomst til avreise.

Status for gruppen (4 jægere og 2 ledsagere) etter endt jakt ble 2 Kudu, 2 Hartmans zebra, 2 Oryx, 2 Red Hartebeest, 3 Vortesvin, 3 Steinbok, 3 Springbok, 1 bavian, 1 Blue Wildebeest, 1 black faced Impala og 2 Waterbuck.

Kan trygt anbefale EHGS som jaktreisemål. 

Jeg skal hvertfall tilbake.

Med hilsen

Svein Flølo

Vores bedste tur - Omujeve Safaris

Vores bedste tur!

I starten af oktober besøgte vi Omujeve Hunting Safaris i Namibia. Vi var de første jægere fra Slovakiet. De behandlede os rigtig godt og på hele turen følte vi os hjemme.


Vidunderlig natur, savanne med små bakker, det helt rigtige Afrika. Vi havde også en god erfaren PH og tracker – Uys og Kabila. De var vores venner lige fra starten. Vores andre hjælpere var to hunde – Max og Majlo. Vi gik ikke nogen steder uden dem.


Vi havde masser af held med vores trofæjagt. Vi elskede det sted, hvor vi boede og også maden. Det var vores bedste jagtrejse nogensinde. Forhåbentlig bliver det ikke den sidste, da vi helt sikkert vil besøge Omujeve igen. Vi vil også sige tak til Linda fra Limpopo Travel for planlægningen af vores tur.

Niels og Gunilla hos ARU

Hej Linda
Vi valgte at rejse til Namibia da landet er fredeligt og velfungerende og har store områder med mange hektarer under samme hegn.

Valget faldt på ARU fordi vi var tre damer, ikke jægere, der ville have mulighed for at lave andet end bare at gå på jagt og heller ikke havde lyst til at leve alt for primitivt.
Lidt anede vi dog hvor FANTASTISK spændende det var at få lov til at være sammen med de enormt dygtige og professionelle PH'er de har på ARU.
 

Vi valgte at tage med på jagt hver dag, ja vi kunne slet ikke lade være. Vi lyttede og lærte så meget fra de utroligt vidende og søde mennesker overalt på ARU.

ALT var bare så perfekt og så meget bedre end hvad vi havde turdet håbe på. 

Og vi , som så mange andre, har besluttet at vi slet ikke er færdige med jagt i Namibia, og det er helt sikkert at vi vil vende tilbage til ARU.

Med venlig hilsen 

Niels og Gunilla 

Vildtart

Revir

HAR DU SPØRGSMÅL?

Linda Bertelsen

Telefon: (+45) 63 21 43 04

Erik Pedersen Brinkmann

Telefon: (+45) 63 21 43 17

Luk

Har du tilmeldt dig vores nyhedsbrev?

  • Modtag EKSKLUSIVE tilbud på jagtrejser
  • Få spændende information om jagtrejser
  • Bliv gjort opmærksom på særlige afbudsrejser