Erik fik 2 store bukke på jagtrejse til Frankrig
« Tilbage

Erik i Frankrig

Vi ankom d. 9/8 som aftalt og havde allerede kommunikeret lidt med Julien, da vi fik vores lejebil i Frankrig. Jeg spurgte om det var muligt at teste leje riflen her på ankomstdagen, men Julien sagde at riflen skød som den skulle. Han foreslog i stedet at vi testede riflen samme aften på en buk…

Vi aftalte derfor at jeg skulle kontakte ham, når vi var ankommet til huset, og så kunne vi fastsætte et mere præcist afhentnings tidspunkt, for aftenens jagt. Fremme ved huset bliver vi mødt af vores værtspar, som viser sig at være nogle fantastiske mennesker, og hele atmosfærerne omkring og i dette gamle hus, gør at man bare helt naturligt falder ind i den franske livsstil. Dette hus og ejernes imødekommenhed var helt igennem en dejlig oplevelse, og Corrie gjorde alt for at kommunikere på flere sprog, samt servicerede os på absolut bedste vis, med lokale specialiteter / lokale retter. Det var helt igennem, en kulinarisk oplevelse i sig selv…

Julien hentede mig til aftalt tid, og vi kørte spændte ud i den franske natur. Han havde allerede om eftermiddagen set en god buk, som han mente var værd at ”tjekke ud”… Vi listede rundt langs kanten af de kolossale majsmarker, for at finde en mulighed hvor vi kunne komme frem til en’ bestemt græsmark, hvor bukken skulle befinde sig…Der var flere bukke i området, men de var for unge til at komme i betragtning. Vi kom frem til græsmarken og vi besluttede at vent en stund, for at se om bukken ville vise sig. Der var igen skudchance til en mindre buk, men vi ventede på den rette. Og vi ventede ikke forgæves…

Pludselig træder en rå frem længst borte i kanten af græsmarken, og kort efter kommer min først franske buk til syne… og hvilken buk! Der var ingen betænkningstid her, det var med at udnytte chancen straks, når han vendte siden til… Jeg skød og han sprang op og var så ude af syne igen. Julien var lidt bekymret, da bukken ikke gik ned i knaldet, men jeg var sikker på at han nok skulle ligge tæt ved skudstedet… Bukken var sprunget 20 m, og låg i diget lige uden for vores synsfelt. Hvilken fantastisk start og så sådan, en helt igennem fantastisk buk. Dette er en meget grov buk og vejer for nuværende / tørret 538g i brutto.

Næste morgen var vi på farten igen, og kørte til et andet ”hot spot” i dette kæmpe revir – 26 landsbyer = mange Ha. Denne morgen startede ved en solsikkemark, og igen efterfuldt af en græsmark. Vi kommer kun lige rundt om hjørnet ved græsmarken, da Julien kaster sig til jorden og siger at der går en stor buk lige på den anden side af bakketoppen ca. 40 m væk. Op med skydestokken, og jeg holder mig klar… Bukken går væk fra os, dog uden at have opdaget os, så Julien ”bøver” af bukken, så den vender sig så meget at jeg kan placere en god kugle. Han går ned i knaldet og vi jubler begge to. Dette er endnu en meget grov buk og vejer for nuværende / tørret 574g brutto.

Ja, jeg kunne blive ved, men vil bare nævne at jeg fik mulighed for at se mange fine bukke, og jeg var heldig at få nogle helt fantastiske jagtoplevelser i det franske.

Alt i alt skød jeg 5 bukke. Lige fra de to medalje bukke til en returbuk 8-9 år gammel / syg, en fin seksender og til slut en mindre buk, som Julien meget storsindet tog på sin kappe, da det var en helt anden buk vi var efter. Jeg kan kun varmt anbefale dette revir til alle andre, og drømmer bestemt om at komme tilbage til Julien. Hvad end det skal være på bukkejagt eller en af de andre jagtformer han/I udbyder.

Tak for en fantastisk jagtoplevelse…! Glæder mig til at få opmålt de to store bukke, og har lovet at sende resultatet til Julien.

Ps. Nu er der jo ikke lang tid til vore hundyrsjagt i Polen.

Mvh.

Erik

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser