« Tilbage

Hjemvendt fra Kirgisistan

Hjemvendt fra Kirgisistan

Hej Diana.

Just hjemvendt fra Kirgisien, kommer flg. beretning.

Efter at have skudt forbi på Midt Asian Ibex i Tadjikistan, samt ikke at have haft chancen i Kasakhstan, gik turen nu til Kirgisien. Turen var bestilt på Roadshowet 2013. Så en meget hurtig beslutning. Vi, min kone og jeg, fløj over Moskva, og efter 4 timers ventetid her, gik det videre til Bishkek. God service ombord hos Aeroflot. Jeg havde selv medbragt riffel. En repræsentant fra samarbejdspartneren dernede, tog sig af alt papirarbejdet, det tog kun 3 kvarter, og vi var ude af lufthavnen. Vi skulle nu køre ca. 10 timer for at komme til jagtområdet.

Turen forløb uden problemer. Vi kørte langs den store sø Issyk-kul, som er ca. 280 km lang. Vi passerede bjergpas på over 4.000 meters højde. En fantastisk natur. Køreturen er lang, men forventningerne var store, så det føltes ikke så langt. Vel ankommet til lejren, som lå i ca. 3.300 meters højde i Tian-Shan bjergene, var det tid til udpakning. Vi fik tildelt et værelse med rigtige senge, ligeledes var der også en kakkelovn, så det var en luksuslejr vi var ankommet til. Det er ellers ikke lige det, jeg er vant til fra tidligere bjergjagter. Efter lidt mad, gik vi tidligt i seng. Næste morgen bød på minus 12 grader. Efter morgenmad skulle der indskydes, hvilket forløb planmæssigt. Hestene var sadlet op, og vi kunne ride afsted. Hestene var meget godmodige. Vorherre har ikke tænkt sig om, da han skabte manden og hesten. Der er ”noget” der er i vejen. Vi red ca. 2,5 time før vi spottede den første gruppe ibexer. Der var en med gode horn iblandt. Når man siger gode horn, mener man mellem 90 cm og 1 meter. Denne her var over 1 meter. Vi startede opstigningen med hestene indtil dette ikke længere var muligt, herefter var det til fods. Luften er tynd, når man som her når op i 3800 meters højde, så det er ikke nogen skam at puste lidt. Pludselig kommer flokken løbende ca. 300 meter ude, men den store var desværre ikke iblandt. Vi ventede ca. 1 time, men forgæves. Så turen gik igen nedad, hvilket også kan være hårdt. Efter nedstigningen var det tid til frokost. Denne blev indtaget på et tæppe i sneen, men i det dejligste solskin, og med et fantastisk udsyn over bjergene, hvor vi kunne se Marco poloer gå og græsse. Frokosten bestod af brød, pølse, ost, karameller, vand og te. Temperaturen var ca. 0 grader. Efter frokost skulle vi videre ind i et nyt pas. Den ene guide red i forvejen for at spejde. Da vi ankommer, står han med et stort smil på. Han havde set en flok på 4 ibexer, hvoraf der er 2 gode iblandt. Taktikken er, at vi skal snige os op bag en lille klippe ca. 400 meter oppe. Nu er det vigtigt, at alle 5 yder det bedste udi at gøre sig usynlige. Min kone er med for at filme, men må erkende, at det bestemt ikke er som i de spanske bjerge, og hun må opgive at komme med op. 
 


Da vi når op til klippen, går der kun 3 stk, men gudskelov er de 2 store der. Jeg spørger tolken 2 gange, hvilken en der er størst, han hører det dog ikke, og jeg må sparke til ham, før han siger, at det er den forreste, men nr. 2 er også okay. De går alle 3 i en klump, og jeg kan derfor ikke skyde. Afstandsmåleren viste 307 meter. Jeg ved at kuglen falder ca. 20 cm., så det er at holde lige på rygraden. Den største bevæger sig fremad, med bagenden imod mig. Det føles som en evighed inden den stopper og drejer en anelse til højre. Jeg føler selv at have et godt hold på den, og jeg vælger at skyde. Dyret sætter i gang, uden at vise skudtegn overhovedet. Jeg repeterer, og skyder igen og igen. Dyret stopper og jeg holder en halv meter over. Tolken skriger, for lavt. Nu er det sidste skud, og jeg holder en hel meter over dyret. Ibexen falder i skuddet. Vild jubel. Det viste sig, at der var 458 meter op til dyret. Endelig havde  jeg fået min Midt Asian ibex. Da vi endelig kom op til dyret viste det sig, at mit første skud, havde ramt dyret, men bare 10 cm for langt tilbage, men den havde dog taget spidsen af lungen. Utroligt, man ikke kan se skudtegn. Det fortæller lidt om, hvor skudstærkt et dyr det er.

Trofæet viste sig at være 95 cm, så et godt trofæ, med en flot hvid stribe, ned langs med ryggen. Den skal fuldmonteres. Skind og kød blev læsset på hestene, og det gik hjemad. Vi var først hjemme kl. halv ni om aftenen. Aftensmaden gjorde godt. På trods af en lang og anstrengende dag, havde jeg svært ved at falde i søvn den aften. Der var nogle dejlige oplevelser der lige skulle vendes i hovedet. Vi forsøgte, de næste 3 dage om vi kunne finde en der var noget større, eller en ulv. Faktisk var der en ulv, der ved højlys dag, slog et får. Vi så masser af ibex, ingen ulv. Så vi valgte at prøve og se om vi kunne ændre vores billet, hvilket lykkedes, og vi tog derefter hjem til Danmark før tid. 

Opsummering: Fantastisk ”Luksusjagt”

Masser af ibex og marco polo, Gode indkvarteringsfaciliteter, Rigtig, rigtig god mad, Gode venlige guider, Behagelig hjælpsom tolk, Tålmodige heste
 

Alt fungerede lige efter bogen.

Tak for en fantastisk oplevelse.

Tak for hjælp med ombookning af billetter.

Stor hilsen fra

Susanne og Jan Thinggaard