Rejseberetningen fra en spændende jagt i Kirgisistan
« Tilbage

Jagtberetning Kirgisistan

Hermed lige den beretning jeg har sendt til jagtkammeraterne derhjemme…

Det var absolut en meget interessant tur. Vi fik vist alle fire proevet jagt, der gik lige til graensen af, hvad der gaar fra at vaere spaendende til at vaere paa kanten af det farlige og risikofyldte. Det var jo en lang tur for mit vedkommende… foerst til Istanbul, hvor jeg havde en fin dag med signtseeing i den gamle bydel, saa videre til Bishkek alle fire samlet, og saa 16-17 timer med foerst en 7 personers bus, og fra hovedvejen ind i bjergene med 4x4's. Saa det tog mig praecis 2 doegn at komme til lejren, men rejsen var jo i sig selv en del af oplevelsen.

Broedrene Stadsing blev sat af i den foerste hovedlejr, hvorefter Jesper og jeg fortsatte 5-6 timer!! om natten i en Toyota Landcrouser for at komme til deres anden hovedlejr. Saa vi moedtes foerst alle sammen igen i Bishkek 6 dage senere. Lidt aergerligt men OK, vi maatte jo tage de muligheder der var bedst ifoelge bureauejeren Mr Bek, som Diana Jagtrejser havde booket os ind hos.
 

Base Camp laa i 3235 meters hoejde. Foerste dag gik med et kontrolskud om morgenen og en 6-7 timers tur paa hest op i 4.000 meters hoejde. Vi skulle jo lige vaenne os til hoejden og jeg isaer til hesten, da jeg paa naer 2 timers ridning i Mols Bjerge i august, ikke havde siddet paa en hest siden jeg som 8 aarig var i Legoland. Det gik nu rigtigt fint, og hestene var utroligt rolige og meget udholdende. Den dag saa vi MarcoPolo hunner og nogle faa Ibex hunner, og jeg var heldig at se 2 ulve, hvoraf jeg manglede 30 sekunder i at kunne komme til at skyde efter den ene paa 404 meters afstend, men den gled over bakken og var vaek. Vi ville blive beloennet med US$ 300 per ulv vi nedlagde

Anden dagen var der relativt daarligt vejr med sne, saa vi red op i 2 forskellige dale for at se efter Ibex, men saa kun hunner og mindre hanner. Hen paa eftermiddagen var vi tilbage igen, og det var saa meningen at vi skulle i Fly Camp, men jeg insisterede paa at proeve omkaadet omkring basecamp igen, da jeg ikke lige var klar paa at skulle ride 4 timer til fly camp i snevejr, og vi havde jo stadig mange dage foran os.

Trediedagen var det saa aabenbart vores alle sammens lykkedag, for vi skoed alle en Ibex den dag viste det sig senere. Jeg spottede min om formiddagen kl 11 paa 465 meters afstand (I 4050 meters hoejde), og vi kravlede derefter ind paa den via nogle nogle stejle klipper, som Ibexen var paa vej til at skulle op paa for at sove til middag. Vi troede vi havde mistet den, men pludselig ser vi den paa 45 meter, og den har set os, saa den loeber afsted men jeg naar at ramme den i det ene bagben inden den smutter vaek. Et minut efter er den naaet 196 meter ned af bjerget, hvor den stiller sig paa en forhoejning, og jeg saetter yderligere 2 skud i den. Foerst et skud der rammer ryggen og derefter et paa bladet, der faar den til at rulle yderligere 40-50 meter ned. Vi tog nogle flotte billeder fra den klippe med sneklaedte kinesiske bjerge i baggrunden og til den anden side kunne vi som en lille prik skimte basecampen 8 km vaek og 800 meter under os. Nu var valget saa at gaa tilbage op til hestene eller ned til Ibexen og derefter hele vejen ned i dalen. Hestene kunne ikke ride den vej. Jeg valgte naturligvis at kravle ned og tage billeder af Ibexen, og derefter ned over skiffer-stenene til vi kunne blive samlet op af hestene. Det gik resten af dagen saa med. Min ibex er 90 centimeter og 9.5 aar gammel.

En time efter hjemkomsten til basecamp kommer Jesper ridende med en Ibex der ogsaa er 90 centimeter og ligner min paa alle maader. Han var redet i en helt anden retning, og havde skudt den paa ca 200 meter mens den laa paa en klippe med kun halsen fri.
 

Vi havde hjemmefra haabet paa en Ibex paa 110 cm, saa vi bad nu guiderne om, at vi naeste dag kunne komme i Flycamp (telt) i et helt andet omraade, hvilket vi saa gjorde. Det var en lang tur paa hest hen over 2 bjergpas foer vi var fremme, men vejret var super og udsigten helt fantastisk. Men nu begyndte baade hestene og vores ben at vaere lidt traette af alt den ridning. Efter en frokost bestaaende af helkogle gedehoveder!! red vi mod toppen (ca 4200 meter) hvor vi sidst paa eftermiddagen spottede 42 Ibex hanner liggende paa en meget stejl skraaning. De laa faktisk med hoved og horn paa bjergsiden for ikke at faa overvaegt og rulle ned. Utrolige dyr! der var 3 geder med 110-115 cm horn, og resten var ca 90 cm. Afstanden var 516 meter, og vi laa og ventede paa at de ville rejse sig saa vi evt kunne afskaere dem laengere nede. Jeg ville ikke til at skyde paa et sovende dyr paa 516 meter, for selvom 300Win Mag er fladtskydende, saa vidste jeg ikke om der skulle holdes 100 eller 200 cm over!! paa den afstand, og med en god vind ind fra siden, ville det vaere umuligt/uheldigt at anskyde. Vinden vendte desvaerre, og jeg tror de fik faert af os, for flokken delte sig i 2 grupper og den ene gik opad og den anden over bakkekammen. Da den sidste gruppe var vaek, havde vi en god time til solen gik ned, men de tossede Kirgisere hentede hestene, og sagde at vi skulle ride efter dem. Det var hovedloest, for det var en meget stejl skraaning og hestene var meget traette saa istedet for at ride ned og risikere at hestene ikke kunne klare det, saa bad jeg om at gaa ned gennem sneen. Men det var saa glat, at 2 mand skulle holde om hinanden, for hvis den ene skred, saa kunne den anden maaske redde situationen. Jeg holdt ved min lokale guide, som gik nederst, men med det resultat, at jeg saa gik og gloede ned i mundingen paa hans overhaengte Kalashnikov riffel, som han meget bestemt blev bedt om at overhaenge saa den pegede den anden vej. Efter 30 minutter var vi endelig paa toppen af den naeste skraaning, hvor gederne var forsvundet hen over, men paa det tidspunkt var de allerede ude paa over 800 meter og paa vej vaek.

Saa gik turen endelig hjemover, og den tur ville jeg helst have vaeret foruden. Jeg huskede pludselig, at Jesper paa andendagen havde fortalt mig, at han havde sendt en venlig tanke hjem til familien, og troede at hans sidste time var kommet, og nu vidste jeg naesten, hvad han mente, for vi red i moerke og gennem nogle stenskred som jeg ikke i min vildeste fantasi havde troet nogen hest kunne klare. Men de har vel ogsaa en slags overlevelsesinstinkt, saa vi kom ned selvom min hest 2 gange knaekkede sammen paa forbenene og hakkede kaeben i klipperne. En anden hest mistede 2 af sine hestesko paa vej ned. Paa den ca 2-3 timers ridetur blev jeg enig med mig selv om at 90 centimerter var en fin Ibex paa dette tidspunkt af aaret, og absolut en vaerdig repraesentant for den slags jagt, hvor man trods alt ikke vil saette livet eller foereligheden paa hoejkant for 10-20 centimeter extra. Jeg fik ogsaa taenkt en artikel igennem, som jeg vil skrive til Trofae, omkring nogle af de udfordringer oplevelser, som man selv skal sige til og fra over for, paa saadan en jagt, hvor tingene kan gaa meget galt, hvis man er lidt uheldig og ikke saetter en graense.

Naeste dag red vi saa tilbage til Basecamp, hvor Jesper ogsaa ankom en dag tidligere end oprindeligt aftalt, og med oplevelser noget naer mine. Henrik og Karsten, havde ogsaa helt tilsvarende oplevelser, hvor de maatte sige fra og hertil ikke laengere.

Vi havde som sagt haabet paa en Ibex paa +110 cm, men det er stort set umuligt i september, hvor der endnu ikke er sne og vinter, saa gederne gaar hoejt hoejt oppe, og de helt store gaar over 4500 meter, og formentlig mange af dem inde i Kina, som kun laa 2 km vaek. Her bliver de nemlig ikke jaget. Om vinteren kommer de laengere ned, og kommer ind i Kyrgyzstan, hvor der er graes i 3200-4000 meters hoejde, saa guilderne sagde at det bedste tidspunkt er november maaned, saa vi gaar og overvejer en Marco Polo + Ibex tur i samme omraade om et par aar. Jesper saa Marco Polo vaedder paa ca 50 tommer.

Organisationen, biler, heste, forplejning fejlede ikke noget. Alle var soede og flinke, og vi havde et par gode dage i Bishkek inden vi skulle flyve hjem via Istanbul. Vi fik trofaerne med hjem i kufferten, og de er allerede landet i Vejen hos Trophy Art (Jacob Strunge) og er lovet hovedmonteret inden jul.

Det var den tur… meget laererig og fysisk udfordrende, og nu kan vi heldigvis grine lidt af "hoejdepunkterne" igen…