« Tilbage

Jagten på den kæmpe ibex

Jagten på den kæmpe Beceite Ibex
 
Helt tilbage i januar 2015 bestilte vi rejsen til Spanien på Dianas Roadshow i Middelfart.

Planen var at vi skulle finde en ganske særlig stor gammel Beceite Ibex til mig og en afskudsbuk til min søn Andreas.

Allerede i maj tog vi afsted da Luis vores outfitter havde lokaliseret en særlig stor ibex. Men vi måtte efter mange timers søgen tage hjem med uforettet sag, men planlagde allerede der, at vi skulle afsted igen i december hvor der er brunst.

Som sagt så gjort, vi sad i flyveren fra Hamborg til Madrid d. 18. december fuld af forventning om at nu skulle det lykkedes, vi havde forlænget turen med 2 dage, så vi havde nok tid.

Vi blev mødt i lufthavnen af Nestor, en af Luis guider og kørte de ca. 4 timer til en lille bjerglandsby hvor vi skulle overnatte. Det var rigtigt hyggeligt og Nestor inviterede os hen for at se nogle af de trofæer han havde skudt, både råbuk, kronhjort, muflon og selvfølgelig ibex.

Næste morgen blev vi hentet at Nestor og blev bedt om at pakke alt. med, da vi ikke skulle overnatte i den by mere. Vi kørte en halv time og mødtes med Luis, og så var vi klar.

Vi havde trænet en del op til turen, så vi ikke gik ned på kondi, men måtte allerede om formiddagen erkende, at det ikke havde været nok træning. Vi spottede en særlig og stor ibex oppe på en bjerside, kørte til bunden af bjerget og så ellers i rask tempo op af bjerget. Da vi var næsten ved toppen gjorde Nestor tegn til at jeg skulle gøre mig klar, ibexen lå lige på den anden side, mindre end 100 mtr. Væk.

Men ak, den lå meget tættere og hundyrene fik hurtigt sat hele flokken i bevægelse, jeg så aldrig bukken. Nu gik det så opad i et hektisk tempo, så mine lunger var på vej ud gennem halsen, Nestor mente de ville stoppe op igen, det gjorde de også, men kun i få sekunder inden de gik ind mellem træerne, chancen var spildt. Hvis man synes det er hårdt at gå op ad et bjerg, så er det ingenting for når man skal ned igen, pyha !

Vi så flere lovende trofæer i løbet af dagen, men enten var situationen ikke lige til det eller også var de ikke store nok.

Vi fik sovet godt den nat og var trætte og ømme.

Næste morgen var vi klar igen og kørte op til et nyt område hvor vi kunne spotte over på den modsatte bjerside, ca. 7-800 mtr. Væk. Efter noget tid så vi en rigtig stor ibex, som var sammen med nogle hunner i noget træbevoksning på bjergsiden, vi blev hurtigt enige om at vi måtte vente til han ville bevæge sig ned i dalen.

Vi sad nok på den bjergside i 2 timer og ventede og pludselig skulle vi ned i dalen.

Som ud af ingenting kom den store gående nede i dalen på ca. 150 mtr. Luis var fyr og flamme.

Jeg fik sat forstørrelsen på 8 så jeg kunne ikke finde bukken i optikken alt imens jeg hørte Luis bjæffe ”Shoot”, da jeg endelig får øje på den, går den med bagdelen til og på vej væk, jeg tænkte at den måske ville vende sig, men det gjorde den ikke og jeg holdt skuddet tilbage. Da situationen var tabt kom Luis hen til mig temmelig oprevet, ”Why didnt you shoot”. Jeg forklarede ham, at jeg kun så den med bagenden til og derfor valgte ikke at skyde, det var han ikke særlig tilfreds med. Nestor forklarede mig, at det var den største ibex de nogensinde havde set i det område, hvilket også forklarede hvorfor de mente jeg skulle have taget chancen, når den nu var der. Vi ville sandsynligvis ikke se den mere, så vi måtte se om vi kunne finde en anden.

I flere timer gik jeg og ærgrede mig over ikke at have udnyttet chancen. Midt i min frustration kunne jeg se at vi begyndte at nærme os området igen og mit håb for at den måske ikke havde forladt området blomstrede igen.

Klokken var nu 14.30 og vi havde vel små 2 timer tilbage. Vi gik på en bjergside og spejdede ned af bjerget på de hyller der var på bjerget. Pludselig er Luis helt på igen, og vinker mig over til kanten af en klippe. Nede på den næste afsats stor en buk med ryggen til os og han er sikker på at det er den fra i formiddags. Jeg får lagt mig ned, det er et skud på ca. 150 mtr. Men ca. 30 grader nedad, så jeg kan kun se den sorte stribe på ryggen af bukken. Jeg sigter der hvor hals og ryg går sammen og lader kuglen gå, bukken reagere straks og jeg kan se at han trækker på højre side, den springer på et stykke ca. 250 mtr. Væk og jeg afgiver et skud mere, men er ikke sikker på at det rammer.

Luis mener også at den er ramt, så langt så godt. Lolla, Luis lille gravhund bliver hentet, hvis den nu kun er såret. Næste udfordring er så hvordan vi kommer ned, af den nærmest lodrette bjergside, det er en udfordring, men jeg er fuld af energi, for vi skal ned og finde den ibex. Da vi ankommer til skudstedet er der ingen blod og vi går vel 50 mtr. Da vi ser at den ligger nede mellem nogle træer, stadig i live. Jeg sætter mig på hug og afgiver et fint skud på halsen, lidt heldigt, men nu er den død.

At komme ned til den var ikke nemt med småsten på en nærmest lodret bjergside, men efter noget tid kom vi derned. Luis smilte til mig og i et kort øjeblik prøvede han at overbevise mig om at det var en mindre buk og ikke den fra i formiddags, indtil han grinede og sagde at det var den største der var skudt i det område, en fin gammel buk på 13 år med horn på henholdsvis 91 og 87 cm. Den blev forhåndsopmålt til hele 252 CIC point.

Vi fik taget billeder og skinnet bukken gled ned i dalen og kunne til at held køre op fra dalen.

Næste dag drog vi ca. 150 km. Til et nyt område hvor Andreas skulle skyde sin ibex, som han skød perfekt om eftermiddagen, men det er en helt anden historie.

Igen har vi været på en særdeles oplevelsesrig tur i de Spanske bjerge, vi tilbagelagde i alt 1300 km og boede på 4 hoteller på de 5 dage.

Man kan sagtens jage ibex uden de store fysiske udfordringer, Luis fortalte hvorledes han havde haft 3 handicappede nede for at skyde ibex. Det er helt op til en selv hvor meget man vil/ kan arbejde for det og det kan klart anbefales.

En stor tak til Diana og Kristina for en perfekt arrangeret tur og en stor tak til Luis for endnu engang at levere en storslået oplevelse.