Læs en spændende jagtberetning fra Chojna i Polen her
« Tilbage

Kim i Chojna

Jeg ankom mandag først på eftermiddagen, og fik tildelt mit værelse, som var pænt og rent og med god plads. Der var også mulighed for at låse riflen inde i eget våbenskab. De øvrige “fællesrum” var pæne og store, men lidt “slidt i kanten”. Forplejningen under opholdet var OK. Vi gik ikke sultne i seng.

Vi var i alt 3 jægere (alle danske) på stedet samtidig, og vi fik inden vi tog afsted om aftenen tildelt en jagtfører hver, efter at være adspurgt hvad vi ønskede at skyde og hvordan vi ønskede at jage. Jeg ville gerne kombinere det lidt med lidt anstand og lidt pürsch. Det fungerede rigtig fint med min jagtfører som Peter, som jeg snakkede lidt tysk med. Den første aften så vi lidt hundyr og lidt råvildt men ingen dåhjorte og hørte heller ingen brunst, det skyldtes mente Peter at det småregnede og havde regnet i flere dage og var forholdsvis varmt (14 gr.) Den aften var der ingen der skød noget. Men en af de andre havde dog hørt lidt brunst brøl, men længere væk.

Tirsdag morgen var der afgang kl. 6.30 og efter et kvarters kørsel over stok sten, i et vanvittigt tempo, nåede vi ud det område vi skulle jage i. Temperaturen var faldet til 8 gr. og det var tørvejr, så Peter mente at chancerne var gode. Efter vi havde afsøgt et par pladser, hvor kun så hundyr, gik vi mod et tredje sted og da vi nærmede os kunne vi høre flere hjorte brøle/bøvse.

Til sidst var vi inde på knap 100 m. af brunstpladsen, og sikken et syn, træerne stod meget tæt der, men vi kunne i kikkerten se op mod 40-50 hundyr der blev drevet rundt af 4-6 større hjorte, samt en hel del mindre hjorte som gik i udkanten af pladsen, alt i alt har der vel været 70 dyr på stedet.

Og der var gang i den, hjortene løb rundt mellem dåerne og sloges med hinanden, og det var nogle voldsomme lyde når de knaldede gevirene sammen. Det var fantastisk at opleve, jeg kan bedst beskrive lyden af hjortens “bøvs” når man er så tæt på, at det lyder som en løve der knurrer, bare megt kortvarigt. Men Peter mente at der var en eller 2 hjort der var interresante, men vi havde ikke en chance der hvor vi stod, pga. af tætheden af træer. Så vi gik en mindre omvej pga. vinden og kom om på “ydersiden” af stykket hvor beplantningen var knap så tæt.

Der stod vi så de næste 3 kvarter for at udvælge en hjort, og til sidst faldt valget på en jeg også kunne acceptere, den så meget stor ud i mine øjne, jeg havde riflen i anslag og afsikret 3-4 gange før den stod fri af træer og ikke mindst andre dyr, det var meget, meget spændende. Den var meget stor på den ene stang og lidt mindre på den anden, men som sagt så den meget stor ud i mine øjne, og Peter mente den var 3,3 – 3,5 kg. og det var jo noget i den retning jeg gik efter, så jeg lod kuglen gå (8x57) og den gik max. 10 m. og faldt omkuld. Og i løbet af ingen tid var pladsen rydtet for dyr. Vi ventede et øjeblik og gik så hen til hjorten som var stendød. Kuglen sad godt og jeg fik overrakt den sædvanlige gren med blod og så videre.

Det viste så sig så ved nærmere eftersyn at skovlen på den ene stang var kæmpe stor og den anden var “almindelig” så Peter var lidt nervøs for om jeg var tilfreds, men det havde været enormt spændende, og at hjorten så ikke var helt symmetrisk, betød mindre. Det vidste sig efter afkogningen at den havde haft en skade på kraniet for mange år siden, så “næsebenet” var lidt skævt og kæben havde været brækket, samt et par tænder også havde taget skade, og derfor havde den sat skævt op, ud fra tandslidet blev den bedømt til at være 9-10 år. Den blev slut afvejet til 3,28 kg samt opmålt til en bronze medalje, dette skyldtes ikke mindst den store skovl på den ene side.

Så det var en spændende tur, men langt at køre når man er alene. Men kunne godt finde på at tage en tur mere derover måske på trykjagt.

Mange hilsner
Kim 

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser