Nordfynske jægere på bukkejagt i det sydvestlige Polen

Tre nordfynske jægere – heriblandt vores egen rejsekonsulent Joakim Pedersen – har netop været på en oplevelsesrig bukkejagt i det sydvestlige Polen, tæt ved de smukke Uglebjerge.

Området bød på alt det, man håber på, når turen går til Polen efter buk: flotte landskaber, godt vejr, masser af vildt og ikke mindst en gæstfrihed, som kun de polske værter kan levere. Undervejs blev der både jagtet, hygget og fejret – blandt andet med en stor fødselsdagskage til Torben, som blev hyldet på fornem vis af de polske værter.

For Torben var turen noget ganske særligt. Det var nemlig hans første bukkejagt i Polen, og som forholdsvis ny riffeljæger, der først sidste år skød sin allerførste buk, var forventningerne naturligvis store. Men man må sige, at han fik noget af en debut!

Som toppen af lagkagen – helt bogstaveligt – lykkedes det Torben at nedlægge en fantastisk flot guldmedaljebuk med en nettovægt på hele 511 gram. Ikke dårligt som sin allerførste buk i Polen! Man kan vist roligt sige, at han startede fra toppen – og at det kan blive svært at komme tilbage fra....

Det blev dog ikke ved den ene buk... Torben endte turen med hele fire flotte bukke og rejste hjem til Nordfyn med både stærke jagtoplevelser, masser af ny erfaring og minder for livet.

Et kæmpestort tillykke til Torben med den flotte guldmedaljebuk og den imponerende debut i Polen – fra alle os hos Diana Jagtrejser.

 

 

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser