EN JAGTKYNDIG SUPPORT

To af vores supportmedarbejdere har fået jagttegn

Den ældste i salgssupport, Jutta Kolding, samt den yngste, Lise Thomsen, var torsdag den 1. juni oppe til jagtprøve. De fik begge jagttegnet med hjem i første hug. Begge er enige om at forløbet undervejs har været spændende, men også udfordrende. Det har givet mange aftener og weekender med læsning og prøver på nettet. De har øvet afstandsbedømmelse og teori sammen. Trods aldersforskellen har det været en fordel, at de kunne hjælpe hinanden med hver deres udfordringer.

Jutta er til daglig leder af salgssupport-teamet og har mange års erfaring indenfor rejsebranchen. Naturen og vildt har altid haft stor interesse, og nu var tiden inde til at få taget jagttegnet. Hun glæder sig til fremover at kunne tage med sin mand på jagt og få en masse gode naturoplevelser. Jutta drømmer om at tage på jagt i Spanien eller Frankrig en dag. ”Naturen er helt fantastisk begge steder, og det kunne være sjovt at opleve jagt på anden vis, end hvad jeg har set herhjemme i Danmark”, udtaler Jutta.

Lise er den yngste ansatte i salgssupport, og også den sidst tilkomne i teamet som trainee. Hendes interesse for jagt og natur stammer fra hendes far. Lise er "sidemandsoplært" af sin far og derfor var det ikke nogen overraskelse, at hun skulle have jagttegn. ”Jeg glæder mig til at selv kunne tage af sted, og være i ét med naturen” siger Lise. Til næste år planlægger Lise at kunne tage på jagtrejse til Polen med sin far og onkel, for at få en af hendes mange jagtdrømme opfyldt. Nummer 1 lige nu, er at skyde en flot kronhjort på et af de mange revirer i Polen. Til sommer venter haglskydeprøven for dem og derefter vil det blive muligt for dem at tage riffeltegnet.

Luk

Har du tilmeldt dig vores nyhedsbrev?

  • Modtag EKSKLUSIVE tilbud på jagtrejser
  • Få spændende information om jagtrejser
  • Bliv gjort opmærksom på særlige afbudsrejser