« Tilbage

Masada Lodge

Under opholdet bor man på Masada Lodge, som er Frontier Safaris’ hovedlodge i Burchell Game Reserve. Lodgen ligger smukt placeret midt i jagtområdet med udsigt over det bølgende landskab i Eastern Cape.

Masada Lodge blev opført i 1995 af Barry Burchell, som grundlagde Frontier Safaris. Den oprindelige lodge bestod af otte værelser og en spisesal opført i natursten med klassisk afrikansk stråtag fra græs høstet på ranchen. Siden er lodgen blevet udvidet med flere chalets og faciliteter og fremstår i dag som en komfortabel og autentisk safari-lodge. 

Lodgen består i dag af flere individuelle chalets med eget bad og toilet, indrettet i klassisk safari-stil, hvor man kan slappe af mellem jagterne og nyde den rolige atmosfære i den afrikanske bush. Måltiderne serveres i den hyggelige spisesal eller i den traditionelle boma, hvor middagen ofte nydes omkring bålet under den klare afrikanske stjernehimmel. Bomaen fungerer som lodgens naturlige samlingspunkt, hvor dagens jagtoplevelser deles mellem jægerne.

Masada Lodge tilbyder desuden flere faciliteter, som gør opholdet komfortabelt efter dagens jagt, herunder opholdsrum, barområde, swimmingpool samt Wi-Fi ved lodgen. Den centrale placering midt i jagtområdet betyder samtidig, at man undgår lange køreture til jagten og hurtigt kan komme ud i terrænet hver morgen.

Tilkøb af dagsture og aktiviteter for ledsagere

For ledsagere og familier er der mulighed for forskellige dagsture i området, som kan arrangeres direkte fra lodgen under opholdet.

Mulighederne omfatter bl.a. safari i Pumba Game Reserve, besøg i Addo Elephant National Park, shopping i Port Elizabeth, spa-oplevelser, ridning på stranden, elefantvandringer samt dybhavsfiskeri.

Dagsture koster fra USD 200 pr. tur/bil ekskl. entré og eventuelle aktivitetsomkostninger og afregnes sammen med den endelige jagtafregning inden afrejse.

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser