Jagt på selve Coolbrooke park ı En sika i Nordirland
« Tilbage

Colebrooke

Jagten på sika finder sted på selve Colebrooke Park, og selv om det er jagt på fri vildtbane, er bestanden af sika så tæt, at alle jægere i de sidste mange år har fået nedlagt en god sikahjort, mange fik sågar nedlagt en medaljehjort. Jagten er en kombination af anstands-jagt og pürsch. Dels er der i det kuperede landskab mange naturlige “udsigtspunkter” og dels er der en hel del hochsitze. 

Ud over Colebrooke jages der også på 4 andre meget interessante områder, som ligger i nærheden af Colebrooke Park. Efter ønske er der mulighed for at kombinere sikajagten med jagt på dåhjort, kronhjort og vildged. Dåhjortene er ikke i medaljeklasse, men der er bestemt en reel mulighed for en god dåhjort med fuldskuffel.

Jagten på kronhjort finder sted på nabogodset Seaforde - ca. 1½ times kørsel fra Colebrooke Park og hjortene her er helt i særklasse. De bedste nedlagte hjorte gennem de sidste 4 år, lå på en trofævægt mellem 7,9 og 10,6 kilo. Hvis man ønsker at jage kronhjort, skal dette bestilles på forhånd.

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser