Jagt på Cowal | Smukt skovområde i Skotland
« Tilbage

Cowal

Cowal halvøen ligger vest for Glasgow i det sydvestlige Skotland. Jagten foregår i skovområder, som administreres af et af de største private britiske skovselskaber. Fælles for vore revirer er, at de er ret kuperede, og det kan derfor være en ret anstrengende jagt, hvor man må være indstillet på at skulle arbejde for sagen. Nogle områder består af plantager, gammel skov, andre er nyplantninger, fældede områder eller en blanding af det hele. En stor del af de nyplantede områder er indhegnet, dog uden at det har afgørende indflydelse på jagtudøvelsen.