Det lidt barske område med den tætte bevoksning af Macchia og de skjulte græsgange er det ideelle biotop for dette stykke vildt. Disse betingelser er netop hvad reviret Senj tilbyder. Reviret ligger ca. 160 km fra Zagreb og jagtområdet er på ca. 12.000 ha.
Jagten på Muflon er uforglemmelig og attraktiv og man har hele tiden frit udsyn til havet, da jagtområdet ligger direkte ud til kysten. Senj er kendt for sin stærke muflon bestand og der er blevet nedlagt en del medaljemuflon, men de fleste jægere bør nok regne med en spændende jagt på muflon op til bronzemedalje.