« Tilbage

Gmünd

I det naturskønne Kärnten, tæt på grænsen til Italien, har Diana arrangeret gemsejagt gennem ca. 30 år, og gennem alle årene med den samme partner, Ferdinand Kargl.

Jagten finder sted på godset Scarpa, et typisk bjergrevir opdel i tre forskellige revirdele, og det vurderes til at være et af de bedste gemserevirer i Østrig. Reviret ligger i Nationalpark Hohe Tauern, og ledes af den erfarne skytte Ferdinand Kargl. Det er en hård jagt, til fods, hvor ens fysiske kunnen kommer på prøve. Lad det ikke afskrække dig, for der er en særdeles god gemsebestand i området, og langt de fleste jægere nedlægger mindst én gemse.

Reviret ligger i et utrolig smukt område, Maltatal. Turen kan på det varmeste også anbefales som familieferie. Der er meget at opleve, og den for os så særprægede natur gør et dybt indtryk på de fleste.

Ferdinand Kargl henter jægeren om morgenen og kører direkte til reviret. Der er lavet en rimelig god vej op til en jagthytte, og hertil foregår det i bil. Der jages til fods fra hytten og videre op i terrænet. Når jagten er afsluttet, tager man tilbage til indkvarteringen.

Hvis man ønsker at købe gemseskindet, kan dette lade sig gøre til en ca. pris på € 80,-. Afkogning koster ca. € 30,-, ligesom man skal regne med at skulle betale for kørsel i reviret. Her betaler man mellem € 40,- og € 60,- pr. dag, afhængig af, hvor langt man kører.

Man kan enten vælge at køre selv til Gmünd. Hvis man hellere vil flyve er nærmeste lufthavn Klagenfurt, og vi kan sagtens arrangere afhentning i lufhhavnen. Man kan naturligvis også flyve til Salzburg og så leje en bil og selv køre til reviret.

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser