Okanagan Valley i British Columbia er hjemsted for provinsens højeste koncentration af Mule Deer og Moose i vintermånederne. Pumaer og ulve følger disse hjorte og elge i et forsøg på at sikre overlevelse under den barske vinter.
Outfitteren jager kun i de aller bedste perioder hvor der næsten er garanti for snefald, så vore jægere får den mest optimale jagtperiode, som typisk er i december og januar. Man forsøger kun at jage gamle handyr, for at sikrer en fremtidig sund bestand af pumaer i området. Det er også muligt at jage los og bobcat i dette område.
Området er mere end 5.000 km2, og er beliggende i et smukt landskab, der er præget af skovklædte bjerge, store og små ådale og søer. Desuden er der også mulighed for at jage i andre jagtområder i regionen Kelowna.