Jagt i Spanien bliver mere og mere populært for hvert år der går.
Vi tilbyder de 4 ibex arter; Gredos, Beceite, Sierra Nevada og Ronda. Mest eftertragtet er Gredos og Beceite ibex’en, men flere og flere vælger også de sydlige arter Sierra Nevada og Ronda og kombinerer med et dejligt ophold på den spanske solkyst. Endvidere tilbyder vi selektionsjagt som prismæssigt er ret attraktiv. Denne inkluderer 1 afskuds ibex buk på max 6 år samt 1 hundyr.
Terrænets ofte stejle beskaffenhed og hensynet til ikke at støde andre dyr under vejs er elementer, der er med til at gøre bjergjagt til en både mental og fysisk stor udfordring. Skudafstanden kan være alt fra 50-300 meter, med et gennemsnit på omkring de 200 meter. Det er derfor en god idé at bruge nogle timer på riffelbanen inden afrejsen. Den gamle floskel om, at des mere man træner, jo heldigere bliver man, holder også her.
Det meste bjergjagt er, i en eller anden grad, fysisk krævende, og man gør sig selv en stor tjeneste ved at være i så god fysisk form som muligt. Der er imidlertid en del forskel på de enkelte terræner, så at sige de jægere, der ikke er atleter kan få en god og succesrig jagt.
For de jægere, som vil prøve en spansk drivjagt, kan vi også tilbyde dette. Vore områder ligger ca. 2 timers kørsel fra Madrid. Normalt består grupperne af min. 15 jægere. Vor partner tilbyder også jagt på gemse, kronhjort, mankefår, dåhjort, vildsvin og råbuk. Spanien tilbyder en bred palette af jagtmuligheder. Det er desuden nemt at rejse til Spanien, og klimaet er ofte rigtig godt.