« Tilbage

Zamrzenica

 Statsreviret Zamrzenica omfatter et areal på i alt 17.274 ha, hvoraf de 9.700 ha er skov, mens de resterende 7.574 ha er landbrugsarealer, enge, søer og fantastiske vådområder. Skoven består først og fremmest af nåleskov (ca. 80%), men der er også områder med eg, birk andre løvtræsarter. Området er hovedsageligt fladt med enkelte let kuperede områder. Zamrzenica råder over 125 hochstande og hochsitze samt 50 foderpladser.  På individuel jagt kan jage op til 4-5 jægere ad gangen, mens de populære kombijagter arrangeres for grupper på 6-7 jægere.

På reviret findes der både råvildt, kronvildt, dåvildt og vildsvin. Der nedlægges hvert år ca. 20 bukke. Trofæmæssigt ligger de fleste på under 300 gram netto, men der nedlægges også en del bukke på over 300-400 gram. Den årlige kronhjortekvote er på ca. 28 hjorte – langt de fleste brunsthjorte med en trofævægt på 5-7 kg. Dog er der også gode muligheder for hjorte på 7-8 kg. Dåvildtbestanden er lidt udfordret af ulve, men der tilbydes stadig en god dåhjortejagt med nedlagte hjorte mellem 2,50-3,20 kg. Der er også vildsvin på Zamrzenica, og disse jages både på individuelle jagter sæsonen igennem samt på de årlige kombijagter, som normalt fremviser en god blandet parade med alle vildtarterne.

Kombijagten fungerer som oftest således, at der arrangeres trykjagt om formiddagen, og efter frokostpausen fortsætter jagten som individuel jagt med egen jagtfører. Hvis vejret tillader det, kan der evt. jages vildsvin i løbet af aftenen – Bemærk det er lovligt at benytte Night-Vision til vildsvinejagt.  Paraden vil typisk bestå af en blanding af kronvildt, vildsvin, råvildt og ræve samt evt. dåvildt, og reviret forventer, at der afgives skud til det vildt, der kommer for, for at opnå et tilfredsstillende resultat (dog ikke nødvendigvis hjorte).

 Indkvarteringen finder sted i reviret i et gammelt rødstenshus, beliggende i reviret direkte ned til en stor 30 km lang sø. Jægerne indkvarteres på førstesalen, der - foruden spisestuen – rummer 5 dobbeltværelser og 1 enkeltværelse, alle med eget – helt nyrenoveret - bad/toilet. Der er køleskab til vores jægeres rådighed. Jagtchefen Tomasz er en meget dygtig jæger og taler godt engelsk. Der er Wi-Fi og mobildækning.

Zamrzenica ligger 275 km fra grænseovergangen Kolbaskowo syd for Szczecin (knap 4 timer), 60 km fra Bydgoszcz, som er den nærmeste større by og ca. 160 km fra Gdansk, som er den nærmeste internationale lufthavn. Forventet køretid fra den dansk-tyske grænse er ca. 8,5 timer. Forventet køretid fra Rostock er 6 timer.

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser