VÆLG OPHOLD
JAGTOPHOLD 4 DAGE
PRIS 26.995,- Kr.

Jagt på muflon i Pyrenæerne (fastpris)

Utroligt spændende og udfordrende jagt på mufloner i smukke områder i Pyrenæerne. Meget attraktiv fastpris, hvor det er muligt at nedlægge stærke væddere!

Højdepunkter

  • Vildtbestand, trofækvalitet og organisation af høj klasse
  • Gode chancer for at nedlægge stærke væddere
  • Fantastisk flotte bjergrevirer
  • Meget charmerende område af Frankrig
  • Også en attraktiv destination for ikke-jagende ledsager

4 dage fra 26.995,- Kr.

Pyrenæerne i den sydlige del af Frankrig, byder ikke kun på en forrygende bjergjagt på gemse! Vi tilbyder nemlig også rigtig god jagt på mufloner i de pyrenæiske bjerge. Vi har efterhånden haft mange jægere på muflonjagter og der meldes om god rigtig vildtforvaltning, jagføring, organisation, trofækvalitet og vildtbestand, og når man så også kan delikatere sig med en masse lækre specialiteter fra det franske køkken, bliver denne form for jagt ikke meget bedre.

Jagtområde i Pyrenæerne

Man jager i de samme bjergrige områder, som der jages gemse i. Områderne er yderst kuperede og kræver en vis fysisk form, for at få de bedste forudsætninger for en vellykket jagt. Vi råder over forskellige områder og uanset om man er på det ene eller andet revir, så jager man i ekstremt flotte bjergterræner i Pyrenæerne. 

Attraktioner

Udover jagten er det også et interessant område af Frankrig. Her hvor landet er ”smallest” er der kun ca. 200 km til både Atlanterhavet og Middelhavet. Der er mange spændende gamle byer og slotte, f.eks. Toulouse, berømte Lourdes samt Pau, og lilleput landet Andorra er også tæt på. Og ikke mindst er den skønne mad og de gode vine alene en rejse værd. Også for evt. ikke jagende del af familien vil dette være en meget attraktiv destination idet der er mange attraktioner og masser af aktivitetsmuligheder. Hvis man gerne vil tilbringe nogle flere dage i denne del af Frankrig og evt. også vil medbringe familien, vil vi anbefale at man lejer en bil.

Jagten

Muflonerne i Pyrenæerne befinder sig typisk et stykke oppe i bjergene, og man kan forvente at jage i 500 meters højde og helt op til 2500 meters højde. Jagttrykket i de forskellige områder er minimalt, hvilket også kan ses på de trofæer der hvert år bliver nedlagt. Der nedlægges kun ældre muflonvæddere på +5 år og chancen for en kapital muflonvædder er særdeles god. Der nedlægges hvert år muflonvæddere med hornlængder på over 80 cm. 
Den bedste jagtperiode er i muflonernes brunst, som strækker sig fra midten af november til midten af december. 

Lejeriffel

Det er muligt at leje riffel af vores franske partner. Han tilbyder b.la. Blaser R8 prof. succes i kaliber 30.06 med en kvalitetskikkert fra Zeiss. Ønsker man at medbringe sin egen riffel, skal man være opmærksom på at vores partner kræver at man skyder med lyddæmper.

Fly

Det enkleste er at flyve til Toulouse, og her kan man så enten leje en bil eller vi kan organisere at jagtlederen sørger for afhentning i lufthavnen i Toulouse og transfer til jagtreviret. Vi er naturligvis gerne behjælpelige med at booke flyrejsen.

Prisen inkluderer

  • 3 dages jagt
  • 4 dages ophold med helpension i delt dobbeltværelse
  • Trofæafgift for 1 muflonvædder uanset størrelse
  • Transport under jagten

Prisen inkluderer ikke

  • Flyrejse til Toulouse
  • Afhentning i lufthavnen i Toulouse og transfer til jagtområdet t/r
  • Fransk jagtlicens € 90,-
  • Leje af riffel € 60,- pr. dag
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Trofæpræparation, € 150 pr. muflon trofæ/€120 pr. gemse (Betales direkte)
  • Hjemsendelse af trofæer
  • Jagtrejse- og afbestillingsforsikring
  • EU-ansvarsforsikring DKK 79,-
  • Alt hvad der ikke er nævnt under prisen inkluderet

Mere:
Pris for ledsager som deltager på jagten DKK 595,- pr. dag
Hvis man ikke får reel skudchance til en gemse eller muflon refunderes € 1.250,-.

Ekstra Afskydninger:
Gemse uanset størrelse                        € 2.400,-
Muflon C2                                            € 2.150,-
Evt. ekstra afskydninger afregnes til Diana efter endt jagt.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Thomas M. Sørensen

Telefon: (+45) 63 21 43 00

Erik Pedersen Brinkmann

Telefon: (+45) 63 21 43 17

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser