VÆLG OPHOLD
JAGTOPHOLD 5 DAGE
PRIS 74.995,- Kr.

Kombinationsjagt i Grønland

Jagt på moskusokse og rensdyr - en spændende kombinations jagt. Grønland er eventyrligt for naturelskeren og jægeren i os alle. Naturoplevelsen er overvældende. Noget man vil huske resten af sit liv. Jagtområderne i Grønland er helt uberørte. Luften er frisk, der er ingen elmaster i horisonten og de eneste lyde man hører er naturens egne. Om natten lyser den klareste stjernehimmel du nogensinde har set, hvis ikke udsigten blokeres af det uendeligt smukke nordlys som på disse breddegrader udfolder sig i al sin pragt, hvis du har heldet med dig

Højdepunkter

  • Naturoplevelsen er overvældende
  • Jagtområderne i Grønland er helt uberørte
  • Terrænet er forholdsvist let af gå i og med højdeforskelle på 2-300 m.
  • Trofæmæssigt hører moskusokserne i dette område til blandt de stærkeste i verden – Området leverer også mange fine rentrofæer

5 dage fra 74.995,- Kr.

Tidligere har man ikke kunnet kombinere moskus- og renjagt på samme arrangement, men det er nu muligt. Vor partner arrangerer en fremragende veltilrettelagt kombinationsjagt i et fantastisk jagtområde.

I efteråret havde vi en gruppe på kombinationsjagten og de fik deres livs oplevelse med helt unik jagt og ophold som de aldrig glemmer.

Bemærk venligst at renerne i den første del af jagtperioden ofte endnu vil være i bast.

Jægerne vil blive afhentet i Sdr. Strøm hvor transporten ud til lejren foregår med helikopter – en smuk og spændende tur!

Der jages til fods, og der kan til dels benyttes båd eller evt. gummibåd. Men derudover vil der ikke blive benyttet andre transportmidler, så man skal være forberedt på at gå langt efter vildtet. Terrænet er forholdsvist let at gå i og med højdeforskelle på 2-300 m.

Moskusoksen

Trofæmæssigt hører moskusokserne i dette område til blandt de stærkeste i verden, og er stærkere end f.eks. de canadiske moskus. Området leverer også mange fine rentrofæer. Livsbetingelserne er optimale for begge arter, idet varme somre og relativt tørre vintre med ringe snemængder gør det muligt for dem at fouragere godt året rundt.

Moskusokserne omkring Kangerlussuaq er efterkommere af 27 moskusokser, som blev indført til området fra Østgrønland i 1963.

Bestanden er vokset til adskillige tusinde dyr, og der frigives nu hvert år et antal dyr til erhvervsjagt samt et begrænset antal til trofæjagt.

Renerne hører til den naturlige, vilde bestand af ren i Vestgrønland.

Jagtberetninger

 

Ulrik på Grønland

Vi fløj til Søndre Strømfjord. Her blev vi hentet i helikopter og transporteret til lejren, som lå ca. to timers gang fra indlandsisen. Alt sammen i sig selv en meget stor oplevelse. Marlene og Mathias og deres folk i lejren, leverede en service helt i top. De er virkelig kompetente og behagelige mennesker.

Jagten på moskus var ganske spændende. Godt nok ikke den helt store jagtlige udfordring – udover den adrenalin, der pumper rund i blodet, når man kommer helt tæt på de store dyr (de vejer op til ca. 450 kg). Derimod var jagten på rensdyr ret hård – ca. 10 timers dagsmarch i krævende terræn.

Vi var fire jægere i lejeren. Der blev nedlagt seks moskus, syv rensdyr, en snehare og to polarræve.

Med venlig hilsen
Ulrik

Prisen inkluderer

  • Modtagelse i Sdr. Strømfjord lufthavn med information om jagtarrangementet.
  • Transport til/fra jagtområdet
  • 4 overnatninger i campen med helpension. Det forventes, at man i rimeligt omfang tager del i lejrens funktioner.
  • 3-4 dages jagt
  • Jagten foregår altid med personlig fører
  • Grønlandsk jagttegn
  • Trofæafgift for enten 1 moskusokse eller 1 renbuk
  • Trofæklargøring til hovedmontage eller som skind og kranium.

Prisen inkluderer ikke

  • Fly til Kangerlussuaq t/r.
  • Ekstra afskydning af vildt
  • Ydelser ud over her nævnte, specielt før/efter jagtophold, dvs. specielt mad og drikkevarer
  • Alkoholiske drikke
  • Pakning og indfrysning af trofæer samt fortoldning i København.
  • Drikkepenge
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eu-ansvarsforsikring dkk 79,- (obligatorisk)
  • Alt som ikke er anført under prisen inkluderer

Trofæprisliste:

Moskusokse DKK 24.995,-
Rensdyr tyr DKK 24.995,-

HAR DU SPØRGSMÅL?

Thomas M. Sørensen

Telefon: (+45) 63 21 43 00

Ulla Fregerslev

Telefon: (+45) 63 21 43 02

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser