VÆLG OPHOLD
JAGTOPHOLD 4 DAGE
PRIS 6.375,- Kr.

Drivjagt i Kroatien - jagtforeningsrevir

Velafprøvet drivjagt på vildsvin i skønne områder. Jagterne finder sted på skovrige og kuperede revirer, hvor velskydende grupper på min. 15 jægere kan regne med parader på 40-60 vildsvin på 3 dages jagt. 2 dages jagt kan også arrangeres. Indkvartering i nyrenoveret og hyggeligt jagthus på reviret. 

Højdepunkter

  • Drivjagt i Kroatien hører til blandt Europas bedste og mest traditionsrige jagter 
  • Drivjagten på vildsvin foregår på fri vildtbane
  • Der forventes et resultat på 40-60 vildsvin på 3 dages jagt - v/gruppe på min. 15 jægere
  • Ingen ekstra betaling for keilere

4 dage fra 6.375,- Kr.

Reviret er vildtrigt og har en fantastisk smuk natur. Jagtorganisationen på dette revir er af høj standard, med mange drivere og hunde, da områderne er store. Der kræves grupper af minimum 15 jægere, for at kunne dække områderne tilstrækkeligt af. 

Terrænet på reviret veksler imellem at være meget skovrigt og kuperet til lidt mere åbne arealer. Der er endnu ikke registreret ASP i disse egne af Kroatien.

Dette private jagtforeningsrevir hører til et af de mest velorganiserede private revirer i Kroatien, med skarp vildtforvaltning og kontrol af afskudsplaner. Dette for at kunne sikre kvaliteten på drivjagterne år efter år. Jagterne er efterspurgte, så tidlig booking anbefales. 

Der kan også arrangeres 2 dages drivjagter.

Vore jægere indkvarteres i et særdeles hyggeligt og nyrenoveret jagthus på reviret, med ægte jægeratmosfære. 

Prisen inkluderer

  • Modtagelse i Zagreb Lufthavn
  • 4 overnatninger med helpension
  • 3 dages drivjagt med al organisation
  • Frokost i reviret
  • Kroatisk jagttegn og forsikring
  • Tolk på alle dagene
  • Organisationsgebyr

Prisen inkluderer ikke

  • Afskydninger, afregnes efter hjemkomst, pr. jæger baseret på gruppens totale resultat pr. dag, se tarif
  • Fly København-Zagreb t/r
  • Transfers lufthavn-revir: I alt ca. EUR 500 pr. vej for gruppen - betales direkte
  • Drikkevarer og drikkepenge
  • Kørsel på revir: Ca. EUR 500 for gruppen i alt, betales efter sidste jagtdag sammen med drikkepenge
  • Trofæpræp. og nedpakning, EUR 50/stk.
  • Forsendelse af trofæer
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • EU-ansvarsforsikring DKK 79,- per person

Yderligere

Der skal forventes 3-5 drev pr. dag, Der må forventes en naturlig struktur af paraden: 10% keilere, 10% søer og 80% mindre grise.

Priserne er gældende ved minimum 15 jægere, da det er store, kuperede og skovrige områder, som skal dækkes ordentligt af. Der trækkes lod om posterne hver dag. Husk evt. jagtstol.

Den endelige afskydning afregnes efter sidste jagtdag, og iflg. prislisten, og paraden afhænger jo i sidste ende naturligvis af skydefærdigheder, vind og vejr samt almindeligt jagtheld.

Afskydningstarif - v/minimum 15 jægere - lille prisforbehold for priser 2024

Ingen tillæg for keilere - de er med i priserne! Der skydes kun vildsvin - ingen hundyr/kalve.

Det er store, skovrige, kuperede områder som skal dækkes af, så der gennemføres ikke drivjagter med grupper under 15 (14) jægere. Gruppen, som bestiller jagten, afregnes altid for minimum 15 jægere, dvs. hvis der ved jagtens start mangler 1 jæger, bliver den manglende jægers andel fordelt på de 14 andre. Eksempel: Gruppen skyder 18, 9 og 25 grise på de 3 dage, så bliver den manglende jægers betaling på DKK 20.670 fordelt med DKK 1.476,- på hver af de gæstende 14 jægere. 

Hvis der mangler 2 eller flere jægere inden jagtens start, forbeholder reviret sig ret til at indsætte lokale jægere, så der kan dækkes af, men den gæstende gruppe afregnes stadig for min. 15 jægere. Der trækkes naturligvis lod om posterne på alle såter. Se nedenfor nogle eksempler på realistiske afskydninger og dermed totalpriser pr. jæger.    

Pris pr. jæger pr. dag / hvis gruppen skyder den dag:

  4.325,-                              1 - 10 stk.
  6.460,-                            11 - 20 stk. 
  9.885,-                            21 - 30 stk.
14.375,-                            31 - 40 stk.
20.150,-                            41 -

Hvis gruppen f.eks. skyder 9 + 16 + 18 vildsvin (ialt 43) på de 3 dage, bliver prisen pr. jæger inkl. jagt og ophold DKK 23.620,-

Hvis gruppen f.eks. skyder 13 + 19 + 26 vildsvin (ialt 58) på de 3 dage, bliver prisen pr. jæger inkl. jagt og ophold DKK 29.180,- 

 

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser