VÆLG OPHOLD
JAGTOPHOLD 4 DAGE
PRIS 5.995,- Kr.

Drivjagt på top statsrevir i Kroatien

Velorganiseret drivjagt på statsrevir i det nordlige Kroatien tæt på Ungarn. Det er top statskvalitet, når det er bedst! På en 3 dages drivjagt kan grupper på 12 jægere forvente 35 - 60 vildsvin. Velskydende grupper kan forvente større parader. Der kan også arrangeres 2 dages drivjagter. 

Højdepunkter

  • Drivjagt i Kroatien hører til blandt Europas bedste i kategorien
  • Smukt og skovrigt terræn i det nordlige Kroatien, tæt på Ungarn
  • Realistisk resultat på 12-20 vildsvin pr. dag på fri vildtbane, ved 12 jægere
  • 10% rabat på afskydningstarifferne hvis gruppen er på min. 16 jægere
  • Ingen ekstra betaling for keilere

4 dage fra 5.995,- Kr.

Reviret er vildtrigt og har en fantastisk smuk natur. Jagtorganisationen på dette statsrevir er af høj klasse med dygtige og erfarne jagtguider, som virkelig kender vildtet og såterne. En gruppe på 12 jægere kan realistisk regne med parader på 35 - 60 vildsvin på 3 dages jagt, og velskydende grupper kan normalt få endnu større parader. Der kan også arrangeres drivjagt i kun 2 dage.   

Terrænet er i det nordlige Kroatien, tæt på Ungarn. Meget skovrigt med flere åbne arealer. Der er endnu ikke konstateret ASP i disse egne af Kroatien.  

Der sættes et stort apparat i gang med masser af hunde, drivere, jagtførere og køretøjer, så drivjagterne gennemføres kun med grupper på 12 jægere eller derover. Hvis gruppen er på 16 jægere eller flere, ydes der 10% rabat på afskydningstarifferne nævnt under trofæafgifter. Ingen tillæg for keilere - de er med i priserne!

Hvis der inden jagten opstår sygdom eller afbud fra jægere, så gruppen bliver mindre end 12 jægere, bliver de manglende jægeres andel fordelt på de deltagende jægere, så der afregnes altid for mindst 12 jægere. Der bliver ikke gennemført drivjagter med grupper under 10 jægere! Og der skydes kun vildsvin under drivjagten - ingen hundyr/kalve.

Indkvarteringen sker i stemningsfyldt 1. kl. jagtlodge, beliggende i skønne omgivelse på reviret. Der er helpension inkluderet i prisen på rejsen.

Prisen inkluderer

  • 4 overnatninger i 1. kl. jagtlodge med helpension
  • 3 dages drivjagt
  • Kroatisk jagttegn
  • Tolk på alle dagene
  • Hjælp i Zagreb lufthavn, våbenimport etc.
  • Organisationsgebyr

Prisen inkluderer ikke

  • Fly København - Zagreb t/r
  • Transfers lufthavn-revir: Ca. EUR 500 for gruppen pr. vej, betales direkte
  • Afskydningsafgifter, se prislisten (OBS. antal jægere)
  • Trofæbehandling EUR 40 pr. keiler, betales direkte
  • Drikkevarer
  • Rejse- og afbestillingsforsikring (frivillig)
  • Kørsel på revir + drikkepenge ca. i alt EUR 150/jæger, afregnes direkte efter sidste jagt 
  • EU-ansvarsforsikring DKK 79,-

Diana Jagtrejser har indgået et samarbejde med Europæriske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din jagtrejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Diana Jagtrejser, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 62 20 25 40 eller sende en mail til info@diana.dk

Trofæprisliste (DKK) - med lille forbehold for ændringer 2024 - kommer i februar

Den endelige afregning afhænger af, hvad gruppen skyder pr. dag. Ingen tillæg for keilere - de er med i prisen!

Der sættes et stort apparat i gang med masser af hunde, drivere, jagtførere og køretøjer, så drivjagterne gennemføres kun med grupper på minimum 12 jægere, og der afregnes altid for 12 jægere. Hvis der inden jagten opstår sygdom eller afbud fra jægere, så gruppen bliver mindre end 12 jægere, bliver de manglende jægeres andel fordelt på de deltagende jægere. Der bliver ikke gennemført drivjagter med grupper under 10 jægere!   

Hvis gruppen er på 16 jægere eller flere, gives 10% rabat på nedenstående priser.

Priserne er som flg.:
Grp. skyder pr. dag:    Pris pr. jæger pr. dag:
Fra   1 –   3 svin:          1.325,-
Fra   4 –   6 svin:          1.850,-
Fra   7 – 10 svin:          2.800,-
Fra 11 – 15 svin:          3.775,-
Fra 16 – 20 svin:          5.175,-
Fra 21 – 25 svin:          6.875,-
Fra 26 – 30 svin:          9.100,-
Fra 31 – 35 svin:        10.950,-
Fra 36 – 40 svin:        14.075,-
Fra 41 – 45 svin:        16.425,-
Fra 46 – 50 svin:        21.140,-
Fra 51 – 65 svin:        26.615,-
Fra 66 – 80 svin:        34.425,-
Fra 81 – 100 svin:      40.695,-
Fra 100 +                  54.815,-

Eksempel: Gruppen skyder 43 vildsvin (9 + 22 + 12) på de 3 dage, så bliver prisen pr. jæger inkl. jagt/ophold DKK 19.445,- 

Eksempel: Gruppen skyder 55 vildsvin (13 + 23 + 19) på de 3 dage, så bliver prisen pr. jæger inkl. jagt/ophold DKK 21.820,-

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser