Hvem siger, at Frankrig kun er for kærester? Det er også for jægere!
En af fordelene ved jagt i Europa er eksponeringen til historie. Jeg fik min første smag af europæiske jagt serveret med et strejf af historie, da jeg blev stationeret i Tyskland med den amerikanske hær i begyndelsen af 1970'erne. Jeg fandt ud af, at jeg nød det og er siden blevet set trampende omkring på kontinentet siden da. De bedste tidspunkter for bukkejagt er i foråret eller den tidlige sommer (april til begyndelsen af juni) og igen i brunsten, sidst i juli og begyndelsen af august.
Mine seneste udflugter har været til Frankrig. Første gang i oktober, mens den anden var i juni. Før jeg ankom, var alt hvad jeg vidste om fransk jagt parforce-jagten efter hjorte samt den franske kærlighed til vildsvinejagt. Området var jo trods alt Gallien før det blev Frankrig – kendt fra Asterix og Obelix! Jeg besvarede en annonce fra Diana Jagtrejser for et par år siden, hvilket førte til en 3-dages bukkejagt nær provinsbyen Auch efterfulgt af et par dage midt i Pyrenæerne på jagt efter kronhjort. To år senere kom jeg tilbage efter bukke med håbet om også at nedlægge et vildsvin.
Jeg fik mere historie end jeg kunne fordøje samt nogle af de mest mindeværdige jagtoplevelser i mit liv i Frankrig. Sydfrankrig, ofte med Pyrenæerne i baggrunden. Det historiske mix i dette område er en blanding af baskerne, regionerne Béarn, Baskerlandet, Aquitaine (før og efter den romerske erobring), kongeriget Navarre og Gascogne. Tilføj hertil et par berømte konger fra Pau, den gode kong Henrik 4. af Frankrig og kong Karl Johan af Sverige (f. Jean Bernadotte), og du får en historisk "suppe", der er næsten for tyk til at spise. Som topping kan man tilføje Mann-familien-sagaen, der flygtede fra nazisterne ved at klatre over Pyrenæerne. Du har nu en suppe til alle årstider.
På min første tur landede jeg i Toulouse, Airbusens hjemby, for at jage buk på de kuperede marker nær Auch. Tidspunktet var efter kornhøsten og dermed ikke en almindelig periode for bukkejagt, men bestanden af bukke var god og jagten var vellykket. På den anden tur var jeg i Pau. De to kongers hjemby. Min guide hentede mig om morgenen, hvorefter vi kørte en kort tur gennem området Poudenx og til mit hotel. Igen nød jeg stor fransk gæstfrihed, et rent, komfortabelt opholdssted og god mad.
Aftenen tilbragte jeg på en aftenpürsch med Frederic (jagtføreren). Vi gjorde et kort stop for et lave et testskud. Den sad ca. 10 cm for højt, men jeg tænkte det var okay, i betragtning af at jeg havde skudt med Suzukiens kølerhjelm som anlæg. Men da tiden kom, skød jeg forbi på den første buk. For højt. Tilbage til skydebanen. Denne gang skød jeg to skud. Sad 15 cm for højt. Jeg justerede kikkerten et par gange, og så sad den lige i skabet. Heldigvis var der ingen yderligere problemer.
Dette område havde meget mere vegetation end området ved Auch. Her var egeskove, små enge og marker. Perfekt rådyr-habitat. Vi så mange dyr, dog langt flere råer end bukke. Vi formåede endda en aften at opdage en gruppe vildsvin i skovkanten. Jeg nedlagde et stort eksemplar, men det var en so uden tænder. Heldet var ikke med mig. Nogle gange er heldet med dyret, andre gange med jægeren. Indtil nu troede jeg at heldet var med mig, men sådan var det ikke.
Arbejdsopgaver gjorde at Frederic var nødt til at tage tilbage til sin butik, hvorefter guiden Lucas overtog som jagtfører. Dagen før havde han set en stor buk, og han ville have mig med, for at se om vi kunne finde den. Vi pürschede over en kilometer, måske to. Hele tiden op ad bakke gennem skoven. Vi kom til en række små enge og mindre majsmarker. Majsen var omkring 30 cm høj. Pürschen foregik særdeles forsigtigt. I det høje enggræs så Lucas ørerne af en buk. En då. Hun så os, men kunne ikke få færten af os og satte sig derfor igen. Ingen buk rejste sig.
På kanten af kornmarken skød skoven ud i marken, nærmest som en tange. Dette sted blev vores “stand” med udsigt mod øst. Solen var lige gået ned. Da Lucas første gang afsøgte majsmarken med kikkerten, blev han ret tændt og satte hurtigt skydestokken op. I mellemtiden kunne jeg også se bukken. Dyret befandt sig mellem nogle majsrækker. Jeg kunne ikke se dens krop, men der var masser af opsats, der stak op. Jeg satte riflen i skydestokken og sagde til Lucas; "OK. Få ham op.". Lucas råbte. Intet skete. Han råbte igen og højere. Bukkens ører bevægede sig. Lucas råbte nu virkelig meget højt og så var der bevægelse. Jeg vidste af erfaring, at selv hvor atletisk, yndefuldt og hurtigt et rådyr er, så rejser det sig ikke hastigt op fra søvn. Først kom dyret på forben, så oprejst, hvorefter den strakte sig. Denne gang var lykkens gudinde med mig. Bukken stod op. Skuddet var velplaceret, og dyret var nede.
I 48 år med bukkejagt var bukken der lå foran mig den bedste, jeg nogensinde havde set - endsige at have skudt. En gammel buk, med kraftige og tykke, atypiske sprosser. En drømmebuk, som kun kommer én gang i livet!
- James Lowell Males