Bo i træhus langt ude i Alaskas vildmark | Mechik
« Tilbage

Mechik

Ved ankomsten til Anchorage i Alaska, skal man typisk have en overnatning på hotel. På dag 2 tager man et indenrigsfly til King Salmon om morgenen eller formiddag og ud til jagtområdet. Turen er på halvanden time og går til hovedlejren Mechik.

Jagtlejren er beliggende langt ude i vildmarken, så regn ikke med at telefonen, wifi, osv fungerer. Hovedlejren består af en træhytte, der fungerer som køkken og spisestue. Lejren består desuden af store telte med indrettede feltsenge til jægerne. Bad og toilet er til rådighed, men er af primitiv beskaffenhed. Man tilbringer ikke længere tid end nødvendigt i hovedlejren. Herfra tager man ud til små teltlejre i dalene, hvor man befinder sig det meste af rejsen. Her bor og jager man med sin guide.

I dalene hjælper man hinanden med alle gøremål. Guiden står for tilberedning af maden efter bedste overbevisning. Når jagten er slut vender jægere tilbage til hovedlejren og til brusebad, og man tager en afslapningsdag eller to før hjemrejsen. Der er ingen sengetøj til jægeren, så medbring en god sovepose og evt. liggeunderlag. Guiderne og personale forbereder og serverer alle måltider; der er morgenmad og aftensmad. Nogle dage kan frokosten medbringes til jagtområdet for at spare tid.

Når en elg eller bjørn nedlægges, hjælper guider til med flåning og forberedning af skind samt rensning af trofæet, som derefter sendes til en konservator. Konservatoren kan lave dit trofæ, eller du kan vælge at få sendt trofæet hjem til din lokale konservator. Diana samarbejde med dygtige konservatorer, som vi kan anbefale.

Under jagtopholdet opholder jægerne sig i vildmarken. Der er altså ikke adgang til pubber, shopping eller restauranter. Dette kan arrangeres efter jagten, enten i King Salmon eller endnu bedre, hvis du tager en ekstra dag i Anchorage på turen hjem.

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser