Jagtområdet
Jagtområderne er beliggende i Cairngorm-bjergene i hjertet af Skotland.
Pürschjagten foregår på forskellige godser, hvoraf de fleste ligger inden for cirka 20 minutters kørsel fra Kingussie. Alle kronhjorte er helt vildtlevende og opholder sig på åbne hedeområder og i bjergrigt terræn. Udfordringen ved at pürsche gennem varieret terræn for til sidst at få en kronhjort inden for skudhold tiltrækker mange gæster år efter år.
Terrænet kan være meget stejlt og udfordrende, men alle jagter kan tilpasses efter jægerens fysiske formåen og ønsker.
En typisk dag
Du vil blive mødt af din stalker, som regel omkring kl. 09.00.
Under jagten vil du hele tiden være ledsaget af en erfaren stalker og lejlighedsvis også en ghillie.
Når hjortene er lokaliseret, vil din stalker udvælge en kronhjort, som efter hans vurdering bør afskydes. Herefter begynder den sidste del af pürschen, som ofte indebærer, at man må kravle på jorden for at undgå at blive opdaget af hjorten.
Udstyr