VÆLG OPHOLD
JAGTOPHOLD 5 DAGE
PRIS 16.395,- Kr.

Traditionel jagt på kronhjort i det skotske højland

Fantastisk jagt på gode revirer i hjertet af det skotske højland - for jægeren der prioriterer jagt og naturoplevelsen fremfor luksuriøse indkvarteringer

Højdepunkter

  • 1. klasses højlandsjagt 
  • Tæt bestand af kronvildt
  • Professionelt jagtvæsen
  • Unik natur
  • Fysisk udfordrende jagt
  • En ægte skotsk klassiker
  • Høj succes rate

5 dage fra 16.395,- Kr.

Vi har adgang til fantastiske højlandsgodser med rigtig gode bestande af kronvildt. Vores jagtpartner råder bl.a. over godser beliggende i hjertet af Cairngorm „Mountains“ – regionen som er kendt som en af Skotlands smukkeste.

Jagten

Hjortejagten i det skotske højland under brunsten i september-oktober, er svær at beskrive med ord – den bør opleves på egen krop. Det er ikke for meget at sige, at den skotske hjortejagt i højlandet er en klokkeklar europæisk jagt-klassiker!

Under jagten jager to jægere sammen med en fælles stalker – en lokalkendt jagtguide, som kender reviret som sin egen bukselomme. Man skiftes til at skyde og begge jægere får del i den andens oplevelser. Som jæger skal man være opmærksom på, at jagten ikke er trofæjagt, som man kender den fra bl.a. Østeuropa. Man deltager simpelthen i revirets selektive afskydning.

Vi råder over prima revirer i dette område og nogle er mere fysisk udfordrende end andre, men i højlandet må man aldrig forvente at komme sovende til resultaterne. På godserne er der fremragende bestande af kronhjort og her jages i en vidunderlig natur. Jagtorganisationen er meget professionel og jagtførerne meget kompetente.

Arrangementet inkluderer typisk 1 kronhjort pr. jæger. Hvis man ønsker ekstra hjorte, er dette muligt men skal bestilles før afrejsen.

Indkvartering 

Indkvarteringen finder sted på hyggelige og lokale Bed & Breakfast tæt på jagtområderne, hvor morgenmaden er inkluderet. Det er også muligt at få helpension inkluderet på rejsen, hvor morgenmad, madpakke til jagten og aftensmad er inkluderet på indkvarteringen. Vælger man et arrangement kun med morgenmad, vil det normalt være muligt at spise aftensmad på nærliggende spisesteder eller lignende (kan variere). Man må ikke forvente den helt store luksus i indkvarteringen, men man kan forvente en rigtig god service og gæstfrie værter med den traditionelle skotske charme. 

 

En typisk jagtdag

Jagten starter med at jægerne mødes med deres erfarne stalker (jagtguide) på godset – typisk omkring kl. 9:00 om morgenen. Her vil man blive bedt om at testskyde sin riffel, så man er sikker på den er indskudt korrekt inden jagten starter.

Den erfarne stalker vil guide jægerne under hele jagten og han ved hvor man skal finde kronvildtet, ud fra vind og vejrmæssige forhold. Så snart kronvildtet er lokaliseret, vil stalkeren udpege en hjort til afskydning, hvorefter den indledende pürsch begynder. Når hjorten er nedlagt, transporteres den ned af et passende terræn køretøj eller en af godsets højlands ponyer.

Jagtberetninger

 

Jimmy Isaksson och John Hjord på hjortjakt i Skottland

Nu har vi kommit hem efter en riktigt tuff vecka i Mamores/Loch Leven.
Väldigt tuff terräng och väder som vår Stalker inte kommer ihåg varit så dåligt.
Känns ruskigt kul att ha klarat detta under dessa förhållanden.

Så här i efterhand så gör de tuffa förhållandena allt så mycket bättre. När man fått kämpa för varenda meter. Men vi hade ett par dagar som det kändes som vi mest klättrade runt i en regnstorm och spred vittring. 
Men det har varit en otroligt spännande och utmanande resa. The Mamores är ett löjligt vackert ställe. Där även en hel del från Braveheart spelats in, fick vi höra.

Prisen inkluderer

  • 5 dages ophold på Guesthouse/Bed & Breakfast (inkl. morgenmad el. helpension) 
  • 4 dages jagt med jagtføring 2:1 (2 jægere deler 1 jagtguide) 
  • Afskydning af 1-2 kronhjorte pr. jæger
  • Alle gebyrer og licenser

Prisen inkluderer ikke

  • Flyrejse til Edinburgh/Aberdeen t/r (ca. kr. 2.500)
  • Lejebil (Pris afhængig af antal personer og varighed) 
  • Forplejning udover morgenmad (B&B arrangement) 
  • Tillæg for enkeltværelse DKK 550,- pr. dag
  • Tillæg DKK 1.250,- pr. dag hvis jagtføring 1:1
  • Ekstra kronhjort DKK 9.995,- (skal bestilles på forhånd)
  • Skotsk våbentilladelse DKK 750,-(hvis man medbringer eget våben)
  • Drikkepenge til jagtguide (anbefalet £50 pr. hjort)
  • Evt. riffelleje £50,- pr. dag
  • Afkogning af trofæ, £50pr. trofæ (Betales direkte)
  • Nedpakning og hjemsendelse af trofæ 
  • Tillæg for våben på fly (betales i lufthavn)
  • EU-ansvarsforsikring DKK 79,- (obligatorisk)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Alt som ikke er nævnt under prisen inkluderer

Hjemtransport af trofæer

Som noget helt nyt, tilbyder vi nu hjemtransport af trofæer fra Storbritannien i samarbejde med en erfaren dansk speditør, som står for alle tolddokumenter, importtilladelser og veterinærkontroller. Efter Brexit er det ikke længere muligt at tage trofæer med hjem på flyet eller med biltransport generelt, da disse skal igennem tolden og deklareres korrekt – gør man ikke dette, risikerer man at få trofæerne konfiskeret og destrueret.

Prisen for hjemtransporten af trofæer afhænger af størrelse og antal - normalt mellem DKK 600 - 1.250 pr. stk. 

 

Valutakurs

Prisen på denne rejse er en forhåndsvisning, da vi tager forbehold for kursændringer. Den endelige pris for rejsen vil blive aftalt nærmere.

 

Våbentilladelse

For at jage med sit egen våben i England og Skotland, skal man være i besiddelse af et Firearm Certificate (skotsk/engelsk våben-tilladelse). Denne koster DKK 750,- og jægeren skal have sit Firearm Certificate på sig under hele opholdet. Vi fremsender, sammen med bekræftelsen, et spørgeskema, som du bedes udfylde og returnere til os. Det er nødvendigt, at vi har disse oplysninger for at kunne ansøge om våbentilladelse til dig. Vi skal også bede om en tydelig kopi af dit EU-våbenpas inkl. alle sider, også de blanke. Det er vigtigt, at disse papirer er os i hænde senest 2½ måned inden afrejse. Er de ikke det, kan vi ikke garantere, at du vil nå at få dit Firearm Certificate inden afrejse.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Joakim Pedersen

Telefon: (+45) 63 21 10 26

Michael Holstein Schmidt

Telefon: (+45) 63 21 43 11

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser