Vore drivjagter på vildsvin i Tyrkiet har de seneste år været særdeles succesfulde med mange og STORE svin på paraden. Her får jægeren spændende drivjagtsoplevelser for alle pengene!
5 dage fra 25.995,- Kr.
En drivjagt på vildsvin i Tyrkiet er meget forskellig fra en østeuropæisk drivjagt. Naturen og ikke mindst kulturen er helt anderledes og det afspejler sig i såvel jagtens forløb som dens resultater. Vi har de seneste sæsoner haft særdeles stor succes med vore tyrkiske drivjagter, men det kræver at vore gæstende jægere er indstillet på, at jagten drives på en anden måde end man er vant til fra drivjagter i det østlige Europa. I Tyrkiet er alle nedlagte svin - uanset antal eller størrelse - inkluderet i jagtens pris og der er tilbagebetaling, hvis gruppen skyder færre end det garanterede antal!
Lavt jagttryk og vild natur gør Tyrkiet til et spændende alternativ for drivjagtsentusiaster! Den lokale tyrkiske underart af det europæiske vildsvin producerer desuden nogle af de største keilere i verden – både med hensyn til kropsstørrelse og trofæer. Der nedlægges hvert år keilere på over 300 kg. og tilsvarende forekommer der i hver sæson enkelte trofæer over 30 cm. De tyrkiske orner tåler med andre ord ingen sammenligning med selv de stærkeste østeuropæiske svin. Trofæstørrelser på 18-25 cm er snarere reglen end undtagelsen og ofte udgør keilere 20 - 30 % af de afskudte svin på vore drivjagter i Tyrkiet.
Drivjagt i Tyrkiet er vidt forskellig fra tilsvarende jagter i Europa. Keilerne er flere og større, men generelt kan der være lidt længere mellem svinene. Med 5 jagtdage når man dog typisk det samme resultat som på en god 3 dages drivjagt i et af de mere traditionelle drivjagtslande i Østeuropa.
I kraft af de lokales religiøse overbevisning jager de - som hovedregel - ikke selv vildsvin, som derfor forekommer i en relativt tæt bestand, med stor andel af gamle keilere. Hidtil har de fleste grupper på vore 5 dags arrangementer nedlagt 30-60 (enkelte grupper flere) svin på fem dages jagt og alle nedlagte svin – også keilere uanset størrelse - er altid inkluderet i prisen! Antallet af nedlagte svin er som altid afhængig af mange faktorer - en af dem er jægernes træfsikkerhed.
Jagterne foregår i vidtstrakte bjergrevirer og er altid på 100 % fri vildtbane – der forekommer aldrig jagthegn på vores drivjagter i Tyrkiet. På drivjagterne anbefales det, at grupperne er på minimum ti jægere – gerne flere – hvis områderne skal kunne dækkes nogenlunde af. Typisk nås 2-4 store såter på en dag, afhængig af størrelsen på såterne. På trods af områdernes ufremkommelighed kan selv gangbesværede jægere være med, da posterne ofte sættes af fra terrængående biler. I kraft af såternes størrelse og det vanskelige terræn må man være forberedt på store forskelle i mængden af svin, som kommer for i den enkelte såt. Nogle gange løber svinene bagud i såten, og andre gange kommer de forbi skytterne på noget længege skudafstand end man er vant til. 150-200 m er ikke usædvanligt, så medbring skydestok og kikkertsigte.
Ligeledes må man gøre sig klart at svinene nedlægges i bestandsregulerende øjemed for at begrænse skaderne på landbruget i området. Tyrkerne anvender kødet i meget begrænset omfang, og svin som er besværlige at bjærge bliver ofte liggende i såten og paraderne afspejler derfor ikke altid, hvad der er nedlagt. Trofæer bjærges naturligvis altid hvis overhovedet muligt.
Endelig skal man også holde sig for øje, at kulturen generelt, og også jagtkulturen er meget anderledes end i f.eks. Polen og Ungarn, og derfor kan jagterne opleves en del mindre organiserede end i andre lande. Man skal være indstillet på at tingene ikke går efter en snor, at der kan opstå ventetid under jagten, at driverne kan være lidt længe om at organisere sig, ikke er så velorganiserede, hundene ikke særligt velafrettede, og at eftersøgninger af nedlagt vildt lader noget tilbage at ønske. Ligeledes er der sjældent parade, som vi kender det fra andre drivjagter.
På den anden side er det en stor og anderledes oplevelse i et meget flot terræn blandt meget venlige mennesker.
Selve jagten vil foregå i revirer enten i Anatolien omkring Konya eller ved Sortehavet nær byen Tokat. Begge områder byder på kuperet og smukt terræn beliggende mellem 1.000 og 1.500 m. over havet. Den endelige beslutning om revir tages ca. 20 dage før jægernes ankomst for at sikre det bedste revir på det pågældende tidspunkt. Under jagten vil man jage på flere forskellige distrikter beliggende nær på hinanden. Indkvarteringen er normalt i 2-3 stjernede lokale hoteller eller pensionater.
Under jagten vil jægerne normalt blive indkvarteret i 2-sengsværelser på hotel eller pension i nærheden af jagtområdet. Enkeltværelse vil i de fleste tilfælde også været muligt. Der er inkluderet ophold med helpension eller halvpension, se under priser på det enkelte tilbud. Hvis der ønskes enkeltværelse eller hvis...
Læs mereSelve jagten vil foregå i et af to revirer enten i Anatolien omkring Konya eller ved Sortehavet nær byen Tokat. Begge revirer byder på kuperet og smukt terræn beliggende mellem 1.000 og 1.500 m. over havet. Den endelige beslutning om revir tages ca. 20 dage før jægernes ankomst for at sikre det bedste revir til jagten. Vores partner sørger for...
Læs mereVor partner i Tyrkiet, Gönye Hunting Activities er en af de absolut væsentligste og største spillere på det tyrkiske jagtmarked. De har hovedsæde i byen Konya i det centrale Tyrkiet og kan i 2017 fejre 20 års jubilæum. De har gennem årene opbygget en stor og professionel organisation med gode jagtførere, tolke, chauffører etc. Vi har...
Læs mere
Nu er der forløbet en måned siden hjemkomst fra Tyrkiet, og de mange indtryk har efterhånden printet sig fast i min hukommelse. Som I ved, er det min anden tur til Tyrkiet, da stort set alt mislykkedes på den første tur i marts 2015 - men sådan er jagt jo. På denne tur lykkedes stort set alt - og sådan er jagt jo også med mellemrum.
Jeg blev som aftalt hentet i lufthavnen af Mehmet og vi kørte til hotellet. Den første morgen var vi tidligt ude i bjergene. Mehmet havde nemlig spottet en god Ibex et par dage forinden. Desværre var alt pakket ind i tåge, så sigtbarheden var bare ca. 50 m. Efter 1 times venten, forlod vi stedet for at prøve lykken andet sted. Vejret ændrede sig gradvis i løbet af dagen, og regnen tog til. For at sige det mildt, så blev det et vejr, man ikke engang lukket sig hund ud i.
Som tiden gik, havde jeg da også i mit stille sind afskrevet 1.dagen - men det skulle gå anderledes.
Hen under aften klarede det en smule op, og Mehmet foreslog, at vi tog tilbage til bjerget, hvor vi startede om morgenen. Inden vi nåede så langt, gjorde vi et kort ophold og spottede en bjegside, hvor en gruppe hundyr (Ibex) opholdt sig - ca 500 m fra os. Mehmet oplyste, at han tidligere havde set et god Bezoar-buk på stedet, men han var tilsyneladende ikke at se. Netop som vi ville fortsætte turen, så jeg "min" Bezoar stå på bjergtoppen, som en anden konge og spejde ned mod dalen, hvor vi stod. Det var dog nok hundyrene han var interesseret i - trods afstanden mellem dem var ca 1 km. Vi kunne straks konstatere, at det var en skudbar buk, så nu var det bare at håbe.
Der gik ikke mange minuttet før han startede nedstigningen. Langsomt men sikkert kom han nærmere. Mellem adskillige stop under nedstigningen, havde vi mulighed for at betragte ham. Han var utrolig flot. Både horn og pels var super. På et tidspunkt gjorde han stop med bredsiden til. Stod med forbenene hvilende på klippen højt. Skal - skal ikke - afstanden var 560 m. Jeg tænkte NEJ det er 1. jagtdag - vi har jo maser af tid. Til alt held kom han nærmere, men så forsvandt han pludselig i det stenede terræn. Han dukkede op 10 minuttter senere sammen med en anden buk, der var en anelse mindre. Sammen løb de nu bort fra os, hen over bakkekammen og forsvandt. Nu skulle der tages en beslutning.
Vi løb alt vi havde lært over stok og sten og nærmede os det sted, hvor se sidst var spottet. Pludselig så vi igen begge Bezoar-bukkene, som stod samlet. Heldigvis med focus på andet end os. Afstand 296 meter. Så nu skulle det være. Desværre var der ingen mulighed for fast anlæg, da skudvinklen var 50 gr. opad.
Læg an på min skulder sagde Mehmet. Og så startede udfordringen. Mehmet stod alt andet end roligt. Op og ned og frem og tilbage, plus en smule stress da det hele skulle gå stærkt. Jeg fik dog afgivet et forsvarligt skud - mente jeg i mit indre. MEN alt jeg så efter skudafgivelse var et dyr der skyndsomt løb op ad bjerget. FANDENS OSSE tænkte jeg. De andre incl. Mehmet jublede - hvad var det lige, jeg ikke havde opdaget. Den gik ned i knaldet - den ligger deroppe, blev jeg fortalt. Den Bezoar du så løbe bort fra stedet var den mindste.
Puuuhaa.
Efter nogen klatren kom vi endelig derop. Ganske rigtig. Han lå der mellem klipperne. Smuk og dejlig som jeg havde set ham i kikkerten. Så først nu kunne min jubel bryde løs.
Et punktum var sat - min Bezoar Ibex var i hus. Med reb og liner blev han senere bjærget over floden og kom sikkert hjem. Nu er der bare at vente. Vente til han dukker op i Danmark så Martin kan komme igang. Han skal fuldmonteres. Og pladsen i jagtstuen er fundet. Tak for en dejlig tur til Tyrkiet til alle implicerede parter. Hjemvendt med dejlige minder i bagagen.
Mange hilsner fra
Arne Engholm
Vi har begge haft en rigtig god tur i et fantastisk jagt område med bjerg jagt når det er bedst, vi har skudt nogle (syntes vi selv) rigtig flotte trofæer som vi hver i sær er glade for og ser frem til at få hjem på et tidspunkt...!!!
Tak for en god tur og hurtig og effektiv hjælp til om bookning af biletter til hjem turen, som altid en fornøjelse når tingene fungerer, det er det der giver uforglemmelige minder/oplevelser som giver lyst til nye eventyr.....!!!
Med venlig hilsen
Flemming Wilhelmsen
Videnskabeligt navn: Sus scrofa Underarter: Sus sr. castilianus (Portugal, Spanien) Sus sr. majori (Italien) Sus sr. reiseri (Albanien, Bulgarien, Jugoslavien) Sus sr. attila (Ungarn, Rumænien, Rusland) Udbredelse: Hele Europa med undtagelse af de Britiske Øer, det sydlige Italien og Sydgrækenland. Levested: Skovbevoksninger med tæt underskov, ofte i forbindelse med...
Læs mereJagten er baseret på min. 12 deltagere.
Hvis du er enkeltjæger eller mindre gruppe, så ring og hør om vi har en gruppe hvor du kan være med.