« Tilbage

Hyæne, Plettet

Videnskabeligt navn: Crocuta crocuta

Underarter: Ingen.

Udbredelse: Det meste af Afrika med udtagelse af den vestafrikanske regnskov og Sydafrika.

Levested: Åben bush og græssletter.

Beskrivelse: Mellemstort hundelignende dyr med kompakt krop og kraftige ben. Den opnår en vægt på ca. 70 kg og en højde på 80 cm målt over skuldrene. Hovedet er bredt og snuden kort. Bagkroppen er noget lavere end forkroppen hvilket er med til at give dyret det for hyæner så karakteristiske udseende. Pelsen er kort og lysebrun med mørkebrune pletter. Hyæner er primært ådselædere, der er i stand til at æde og fordøje fordærvet kød. Kun sjældent nedlægger de selv deres bytte, der så ofte vil bestå af nyfødte antilopekalve. Hyæner er i stand til at knuse selv meget store knogler med deres kraftige kæber.

Jagtmetode: Skydes ofte i forbindelse med løvejagt men kan også jages ved anstand i forbindelse med et ådsel.

Jagtbar i: Samtlige afrikanske lande med trofæjagt.

Få vores nyhedsbrev

Jagttilbud direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær blandt de første til at få gode tilbud på jagtrejser, afbudsrejser og nyt om jagt i ind- og udland.