Den afrikanske leopard | Information om jagt her
« Tilbage

Leopard (Afrika)

Videnskabeligt navn: Panthera pardus

Underarter: Ingen

Udbredelse: Hele Afrika syd for Sahara.

Levested: Alle typer af terræn (selv udkanten af boligområder).

Beskrivelse: Mellemstort dyr af kattefamilien med kompakt krop og kraftige ben. Leoparden kan opnå en vægt på 60 - 90 kg og en højde på ca. 70 cm. Skindet er gyldent med sorte ringe. Leoparden har en kraftig lang hale. Leoparden jager sit bytte ved at ligge på lur, ofte i træer eller på klipper. Når byttet går under stedet hvor leoparden ligger gemt, springer den ned og dræber dyret med et bid i nakken eller struben. Kan den ikke spise op, vil den i langt de fleste tilfælde vende tilbage indtil flere gange, til der er spist op. I mellem måltider gemmer leoparden sit bytte oppe i træer eller i klippehuler.

Jagtmetode: Pürsch eller jagt fra skjul (blind) ved brug af lokkemad (bait). Jages visse steder med hund.

Jagtbar i: Samtlige lande med trofæjagt i Afrika med undtagelse af de vestafrikanske lande.