VÆLG INDLOGERINGSDATO
*Vi tager forbehold for at den valgte dato er ledig.
JAGTOPHOLD 3 DAGE
PRIS 7.395,- Kr.

Bukkejagt i Brodnica

Naturskønt revir, som visse steder er kuperet. Stærk bestand af råvildt med gode muligheder for bukke over middel. Professionel jagtorganisation. Læs mere om bukkejagt i Polen

Højdepunkter

  • 9.690 hektar stort revir
  • Årlig afskudsplan:  90 stk. råvildt – heraf 45 bukke
  • De fleste bukke ligger mellem 250-350 gram, men der nedlægges også bukke over 400 gram
  • Hyggelig indkvartering i reviret
  • Mulighed for at se elg

3 dage fra 7.395,- Kr.

Bukkejagt i Polen er en smuk riffeljagttradition. Sæsonen starter en uges tid før den danske forårsjagt i maj måned og fortsætter helt frem til og med september måned. Der er med andre ord mulighed for både en tidligere forårspremiere end på de hjemlige revirer og en spændende traditionel brunstjagt med lokkepibe i juli/august. Er man en sand råvildtentusiast, må man ikke gå glip af nogen af delene!

Den polske råvildtbestand er grundet en mangeårig stram vildtforvaltning både stor og tæt, hvilket år efter år får jægere fra hele det nordvestlige Europa til at strømme til de vidtstrakte polske jagtmarker for at finde jagtlykken. Vi råder over en bred vifte af de absolut bedste statsskovrevirer i det vestlige Polen, som alle kan tilbyde bukkejagt i topkvalitet. 

De polske revirer byder på forskellig trofækvalitet, og man kan derfor frit vælge, om man helst vil skyde mange mindre bukke, eller om man vil gå efter enkelte kapitale trofæer. Statskovsrevirerne har veluddannede, erfarne og ansvarsbevidste jagtførere, som hver især råder over deres eget område på revirerne, hvilket de kender så godt som deres egen bukselomme.

Jagten foregår oftest som pürschjagt eller som anstandsjagt fra skydetårne, der er placeret optimalt i forhold til vildtets færden på de enkelte revirer. Der jages to gange om dagen, fra tidlig morgen før solopgang og igen eftermiddag/aften omkring solnedgang.  Uanset hvilket tidspunkt i sæsonen man vælger at fastlægge sin bukkejagt, vil det altid være muligt at kombinere jagten med jagt på vildsvin tidligt på morgenen eller sent på aftenen, hvor vildsvinene er mest aktive.

Vi har mulighed for at lave fastprisarrangementer, hvor man som jæger blot følger guidens anvisninger og ikke risikerer ekstraregninger for store trofæer. Det vil også være muligt at benytte vores almindelige prisliste eller vore graduerede priser i flere kategorier. Du lader os blot vide, hvordan du vil have det, og vi vil herefter skræddersy din rejse efter dine ønsker!

Jagtberetninger

 

Jeppe og co i Brodnica

Vi er nu hjemme 4 fantastiske dage i Brodnica, og både Jeppe og jeg fik hver vores 4 brunst-bukke og tilmed 3 pæne vildsvin oveni!

Selve reviret er jo helt fantastisk og alene på vegetationen og den meget brak/græs mellem markerne kan man med det samme kan se, at dette er en perfekt bukke-biotop. Deres forholdsvis nænsomme afskydning gjorde tilmed også, at alle vores bukke var velvoksne og gamle dyr. Alle nedlagte bukke var 6-endere og mellem 250 og 310 gram netto (fratrukket 90 gram) på nær en enkelt lidt mindre (dog stadig 6-ender), som blev skudt, da en større buk allerede havde tildelt den dødeligt dybe sår i maven og i den ene kølle under brunstkamp. Det var ikke kønt men godt at Jeppe fik "aflivet" den hurtigt.

Den 5. august går over i historien for os begge… Jeg skød 3 bukke om morgenen, og Jeppe skød 1 om morgenen og 2 om aftenen. 6 dyr på samme dag! Vi så begge masser af dåvildt, kronvildt og jeg tilmed elgtyr og -ko der promenerede forbi tårnet på ca. 30 meter og ned i skovsøen, hvor tyren tog et svalende aftenbad. Stor oplevelse!

Jagtguides og jagtorganisation fungerede perfekt og til topkarakter, og indkvarteringen var god og venlig. Vi havde desuden perfekt vejr og ovenikøbet lidt "rigtige" sommertemperaturer, som vi nød i løbet af dagen, når vi ikke var på jagt. Så samlet set er jeg ret sikker på, at det ikke er sidste gang at Jeppe og jeg lægger vejen forbi Brodnica...!

Martin i Brodnica

Efter modtagelse og indkvartering på Pensjonat Dworek Polski fik jeg en snak med den Polske gamekeeper om ønsker og evt. forventninger. Jeg skal lige indføje at jeg på turen havde min svigerfar Niels med som ledsager. Og at det var første gang han stiftede bekendskab med pürchjagt. Men efter en solid gang polsk aftensmad var vi begge klar til at ramme køjen. Næste morgen kl. 04.15 blev vi samlet op af den Polske gamekeeper hvorefter vi kørte en lille halv time.

Her gjorde vi et stop i skoven for at lytte efter hjorten. Her er der gåsehud for alle pengene. 3 forskellige hjorte brøler af fuld kraft i hvert deres område. Vi beslutter at pürche på den yderste da vinden er bedst. Efter en god gåtur gennem skoven kommer vi til en lysning hvor der står en ung hjort, 10 ender som åbenbart skal provokere den "gamle" som er godt sur ude på marken. Det er nu meget tåget og lydene forstærkes. Der er flere små hjorte i området som gør det svære at pürche den "store". Men vi venter og pludselig begynder hinder og kalve at gå mod skoven. Og der står han denne" ulige 16 ender".

Gamekeeperen spørger om jeg vil skyde den, selv om den er skadet (har kun en stang) og ja selvfølgelig vil jeg det. Hjorten kommer nærmere på grund af den 10 ender der står 20-30 meter fra os og brøler. Da han træder ud af tågen lader jeg skuddet gå, hjorten springer og løber 10-20 meter og vælter død om. Alt dette er min svigerfar vidne til på hans første pürch en oplevelse både for mig, men også ham. Hjorten vejede 5,3 kg – utroligt med kun 1 stang! Om aftenen skød jeg en ræv. Hvis svigerfar havde været lidt yngre, er jeg sikker på han havde taget jagttegn efter denne tur. Vi har haft store natur oplevelser på turen og set rigtig meget vildt. God jagt, godt ophold, god forplejning.

Med jægerhilsen
Martin

Prisen inkluderer

  • 3 dages ophold med helpension
  • 3 dages bukkejagt med egen jagtfører (6 pürsch)
  • Alle gebyrer og licenser
  • Afkogning af trofæer

Prisen inkluderer ikke

  • Endelig afregning af trofæafgifter
  • Kørsel under jagten, PLN 370,- pr. jæger/dag
  • Ekstra jagtdag DKK 2.400,-
  • Ophold uden jagt/ledsager voksen , pr. dag DKK 1.195,-
  • Tillæg for enkeltværelse pr. jæger/dag DKK 185,-
  • Tolk pr. person / dag (frivilligt - skal bestilles i forvejen) DKK 620,-
  • EU-ansvarsforsikring DKK 79,- (obligatorisk)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Skinning DKK 495,-
  • Skinning til hovedmontering:
    Kronhjort DKK 1.150,-
    Dåhjort DKK 925,-
    Råbuk og vildsvin DKK 695,-
  • Indkøb af skind DKK 125,- pr. kg
  • Indkøb af skind fra ræv og mårhund, DKK 250,-
  • Eftersøgning med schweisshund DKK 995,-
  • Natjagt/ekstra pürsch DKK 620,-

Diana Jagtrejser har indgået et samarbejde med Europæriske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din jagtrejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Diana Jagtrejser, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 62 20 25 40 eller sende en mail til info@diana.dk

Trofæprisliste

Nedlagte bukke afregnes iht. følgende prisliste:                          
Bukke:
Op til 199 g DKK   1.595,00
200-299 g   DKK   3.895,00 
300-399 g   DKK   4.395,00
400 og op   DKK    6.795,00
Parykbuk    DKK    7.400,00
Anskydning DKK    2.550,00

Også mulighed for afskydning af vildsvin iht. følgende prisliste:
VILDSVIN:
Keiler: 
140 mm - 159 mm                   DKK 3.800,-
160 mm – 199 mm                  DKK 5.100,- + DKK 127,50 pr. mm over 160 mm
200 mm og derover                 DKK 10.200,- + DKK 202,00 pr. mm over 201 mm

Afskydningsafgiften for keiler under 140 mm samt for unggrise og smågrise beregnes efter vægt og udgør:
Smågrise og unggrise:
Op til 29,99 kg                        DKK    760,-
30-59,99 kg                            DKK 1.525,-
Fra 60 kg og op                       DKK 3.100,-

Anskydning                             DKK    1.270,-

 

Kurs pr. 10/2-2026

HAR DU SPØRGSMÅL?

Anne Fick

Telefon: (+45) 63 21 43 15

Michael Holstein Schmidt

Telefon: (+45) 63 21 43 11

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser