Råvildtbestand i enorm fremgang med en del stærke bukke. Indkvartering af meget fin standard beliggende i reviret. Læs mere om bukkejagt i Polen
3 dage fra 6.995,- Kr.
Bukkejagt i Polen er en smuk riffeljagttradition. Sæsonen starter en uges tid før den danske forårsjagt i maj måned og fortsætter helt frem til og med september måned. Der er med andre ord mulighed for både en tidligere forårspremiere end på de hjemlige revirer og en spændende traditionel brunstjagt med lokkepibe i juli/august. Er man en sand råvildtentusiast, må man ikke gå glip af nogen af delene!
Den polske råvildtbestand er grundet en mangeårig stram vildtforvaltning både stor og tæt, hvilket år efter år får jægere fra hele det nordvestlige Europa til at strømme til de vidtstrakte polske jagtmarker for at finde jagtlykken. Vi råder over en bred vifte af de absolut bedste statsskovrevirer i det vestlige Polen, som alle kan tilbyde bukkejagt i topkvalitet. De polske revirer byder på forskellig trofækvalitet, og man kan derfor frit vælge, om man helst vil skyde mange mindre bukke, eller om man vil gå efter enkelte kapitale trofæer. Statskovsrevirerne har veluddannede, erfarne og ansvarsbevidste jagtførere, som hver især råder over deres eget område på revirerne, hvilket de kender så godt som deres egen bukselomme.
Jagten foregår oftest som pürschjagt eller som anstandsjagt fra skydetårne, der er placeret optimalt i forhold til vildtets færden på de enkelte revirer. Der jages to gange om dagen, fra tidlig morgen før solopgang og igen eftermiddag/aften omkring solnedgang. Uanset hvilket tidspunkt i sæsonen man vælger at fastlægge sin bukkejagt, vil det altid være muligt at kombinere jagten med jagt på vildsvin tidligt på morgenen eller sent på aftenen, hvor vildsvinene er mest aktive.
Vi har mulighed for at lave fastprisarrangementer, hvor man som jæger blot følger guidens anvisninger og ikke risikerer ekstraregninger for store trofæer. Det vil også være muligt at benytte vores almindelige prisliste eller vore graduerede priser i flere kategorier. Du lader os blot vide, hvordan du vil have det, og vi vil herefter skræddersy din rejse efter dine ønsker!
Indkvarteringen finder sted i helt nyrenoveret skovfogedbolig i dejlige omgivelser hos jagtførsteren Krzysztof Kowalski og hans hustru. Krzysztof taler engelsk, og værtsparret er særdeles imødekommende og gæstfri. Gæsteafdelingen på 1. sal rummer 6 dobbeltværelser, alle med eget bad og toilet. Der er stillet køleskab til rådighed for...
Læs mere
Statsreviret Rozanna i det nordvestlige Polen omfatter et areal på i alt 9.113 ha, hvoraf de 5.488 ha er skov, mens de resterende 3.625 ha hovedsagelig er landbrugsarealer. Der er desuden en del søer på reviret, hvoraf den største (25 km2) danner grænsen mod nord og øst. Skoven består først og fremmest af nåleskov (ca. 70%), mens de...
Læs mere
Vi har arbejdet sammen med statsskovvæsnet i Torun – Regionalna Dyrekcja Lasów Panstwowych we Toruniu, eller i daglig tale RDLP Torun – de sidste 21 år, og før det arbejdede Wilson Jagtrejser (som jo senere blev Diana) sammen med nogle af revirerne. Vort samarbejde omfatter 8 statsrevirer, og vi har mangeårige kontrakter med alle 8 revirer. På...
Læs mere
Videnskabeligt navn: Sus scrofa Underarter: Sus sr. castilianus (Portugal, Spanien) Sus sr. majori (Italien) Sus sr. reiseri (Albanien, Bulgarien, Jugoslavien) Sus sr. attila (Ungarn, Rumænien, Rusland) Udbredelse: Hele Europa med undtagelse af de Britiske Øer, det sydlige Italien og Sydgrækenland. Levested: Skovbevoksninger med tæt underskov, ofte i forbindelse med...
Læs mere
Diana Jagtrejser har indgået et samarbejde med Europæriske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din jagtrejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Diana Jagtrejser, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 62 20 25 40 eller sende en mail til info@diana.dk
Nedlagte bukke afregnes iht. følgende faste priser:
Op til 199 g DKK 1.595,00
200-349 g DKK 2.995,00
350-399 g DKK 4.995,00
400 og over DKK 6.200,00
Parykbuk DKK 7.200,00
Anskydning DKK 2.465,00
Også mulighed for afskydning af vildsvin iht. følgende prisliste:
VILDSVIN:
Keiler:
140 mm - 159 mm DKK 3.690,-
160 mm – 199 mm DKK 4.900,- + DKK 124,00 pr. mm over 160 mm
200 mm og derover DKK 9.860,- + DKK 197,00 pr. mm over 201 mm
Afskydningsafgiften for keiler under 140 mm samt for unggrise og smågrise beregnes efter vægt og udgør:
Smågrise og unggrise:
Op til 29,99 kg DKK 760,-
30-59,99 kg DKK 1.525,-
Fra 60 kg og op DKK 3.100,-
Anskydning DKK 1.270,-
Kurs pr. 15/1-2025