VÆLG INDLOGERINGSDATO
*Vi tager forbehold for at den valgte dato er ledig.
JAGTOPHOLD 4 DAGE
PRIS 8.395,- Kr.

Kronhjortejagt i Barlinek

Går du efter en stærk kronhjort, er Barlinek et godt valg. Her er gode muligheder for hjorte omkring 7 kg og større. Beliggende tæt ved grænsen. Læs mere om kronhjortejagt i Polen

Højdepunkter

  • 6.166 hektar stort revir
  • Årlig afskudsplan: 53 stk.kronvildt – heraf 23 hjorte
  • Gennemsnittet af nedlagte brunsthjorte ligger på mellem 5-8 kg i gevirvægt
  • Beliggende tæt ved grænsen i det nordvestlige Polen

4 dage fra 8.395,- Kr.

Det er forbundet med stor jægermæssig prestige at nedlægge en moden kronhjort, og sådan har det været til alle tider! Kronhjorten er den ubestridte konge af Europas vildt – det trofæ som alle europæiske jægere brænder mest for at hænge på deres væg.  Har man én gang oplevet hjortenes brunst for fuld udblæsning, forstår man hvorfor. Kronhjorten er kraftfuld, graciøs - tilmed majestætisk – og klart det mest imponerende dyr i vore skove. Selvfølgelig skal man som europæisk riffeljæger prøve kræfter med dette vildt – gerne flere gange!

Vi råder over en bred vifte af de absolut bedste statskovsrevirer i det vestlige Polen, som kan tilbyde kronhjortejagt i topkvalitet. Statskovsrevirerne har veluddannede, erfarne og ansvarsbevidste jagtførere, som hver især råder over deres eget område på revirerne, hvilket de kender så godt som deres egen bukselomme. Jagten foregår oftest som pürschjagt eller som anstandsjagt fra skydetårne, der er placeret optimalt i forhold til kronvildtets færden under brunstperioden. Der jages to gange om dagen, fra tidlig morgen før solopgang og igen eftermiddag/aften omkring solnedgang. Ofte vil det være muligt at kombinere jagten med jagt på råbuk, hvis reviret har flere tilbage i afskydningsplanen, samt jagt på vildsvin.

Selve jagten på en kronhjort er ekstremt attraktiv – både på grund af den store udfordring, det er at bringe sig på skudhold af en kapital hjort, men også på grund af de mange traditioner, der omgiver jagten. Ganske enkelt en oplevelse for livet! Du kan jage efter prisliste eller til fastpris – vi har både stærke og mindre kapitale hjorte til afskydning. Der er noget for enhver smag og pengepung!

En jagtrejse til Polen gør kronhjortejagt både nemt, bekvemt, billigt og sikrer samtidig en fantastisk naturoplevelse. Det er længe siden at kronhjortejagt i Polen blev populært - og det er der en grund til! Kronhjortejagt i Polen er en oplagt mulighed for både nye og erfarne jægere der vil være sikker på en god oplevelse.

Jagtberetninger

 

Jesper og Jens i Barlinek

Så er vi retur fra Barlinek i Polen, efter en rigtig god tur, hvor vi skød 7 bukke. Her er virkelig dejligt. Vi bor i en lille by midt i det kæmpe jagtområde hos jagtlederen og hans kone. Hun står for husholdning og laver skøn mad, varm mad til frokost og charcuteri bord til morgen og aften. Derudover er der en anden jagtføre, som jeg går med, og en veninde af huset, som fungerer som tolk. Alle er meget hjælpsomme og de har godt overblik over vildtet i de forskellige dele af skoven.

Indkvarteringen er i eget hus, som ligger op til deres eget. Området er mest egnet til anstandsjagt ud til nogle kæmpe enge i skoven, men en enkelt buk blev skudt på pürsh. Vi ser råvildt, kronvildt, vildsvin, ræv, hare og en masse fugle bl.a. tornskade og natravn. Det er præcis som jeg havde håbet.

Samlet er vi rigtig tilfredse, og klar til en tur næste år!

PS: Ved køb af kød skal man beregne 100 zloty til betaling for slagtning af dyret. Desuden gjorde min jagtføre mig opmærksom på, at der er rigtig mange flåter, og at de kan være bærer af TBE (smitsom hjernehindebetændelse). Man kan overveje at blive vaccineret for dette inden afrejse.

Hilsener
Jesper

Joachim og Uffe i Barlinek

Efter kun godt 3 timers kørsel, fra færgehavnen i Rostock, ankom vi torsdag eftermiddag til Lipy. Her skulle vi overnatte de næste tre nætter. Vi blev modtaget af vores tolk og fik forevist vores ganske fine værelse, som havde eget bad og toilet. Derefter stod den på sen frokost, som var usædvanlig lækker, og i de sædvanlige polske mængder.

Kl. 18:00 kørte vi på jagt, for så at komme hjem kl. ca. 22:30. Kl. 04:00 næste morgen kørte vi igen på jagt, for så at være hjemme ved 08:30-tiden. Resten af jagtopholdet foregik efter den skabelon.

Reviret består primært af skov, som omkranser enkelte enge og søer, og i reviret er der stort set ingen marker eller byer. Bukkejagten foregik primært på engene, men vi sad også af og til i tårn ved nogle rugmarker, for at kigge efter vildsvin. Vi oplevede begge at jagten foregik temmelig afvekslende, da vi både sad i tårn, gik rundt og pürschede. Samtidig var det rart, at det ikke var nødvendigt at bruge meget tid på kørsel, fra overnatningsstedet og til selve reviret.

I området så vi både meget råvildt og kronvildt, så der var altid noget at kigge på, selv når man ventede på en buk. Bukkene i området bliver ikke særligt store, hverken i krop eller trofæ, hvilket vores jagtførere forklarede med det store skovareal og den magre, sandede jord. Det er dog kun rart, hvis man som os, blot er afsted for at opleve brunstjagt og få mange skudchancer.

Skønt vejret var køligt og overskyet de første dage, lykkedes det os at nedlægge ni bukke og tre vildsvin, på seks pürsch, hvilket vi er meget tilfredse med.

Joachim og Uffe

Mads på kronhjortejagt i Barlinek

Turen til polen var fantastisk, vi ankom i 31 graders varme uden en vind der rørte sig. Hjortene var tydeligt i brunst, trods vejret. Vi havde mange gode situationer, og det var tydeligt at vi havde med dygtige guider at gøre. Onsdag morgen og onsdag aften fik jeg skudt mine 2 hjorte, min far fik sin hjort den sidste aften, torsdag. En helt igennem god tur og polsk gæstfrihed i topklasse. Du må meget gerne rette henvendelse til min guide, michal, han er utrolig dygtig, dyb dyb respekt for hans vide om dyrenes færden og kendskab i skovens områder.

Hilsen Mads

Prisen inkluderer

  • 4 dages ophold med helpension
  • 4 dages kronhjortejagt med egen jagtfører (8 pürsch)
  • Alle gebyrer og licenser
  • Afkogning af trofæer
  • Tolk

Prisen inkluderer ikke

  • Kørsel under jagten, PLN 350,- pr. jæger/dag
  • Endelig afregning af nedlagt vildt iht. gældende prisliste
  • Ekstra jagtdag DKK 1.850,-
  • Ophold uden jagt/ledsager pr. dag DKK 860,-
  • Tillæg for enkeltværelse pr. jæger/dag DKK 160,-
  • EU-ansvarsforsikring DKK 79,- (obligatorisk)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Indkøb af rå skind:
    - Hele dyret, DKK 95,- pr. kg.
    - Til hovedmontering, DKK 295,- pr. kg.

Diana Jagtrejser har indgået et samarbejde med Europæriske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din jagtrejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Diana Jagtrejser, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 62 20 25 40 eller sende en mail til info@diana.dk

Trofæprisliste

Nedlagt vildt afregnes iht. nedenstående prislister:
Kronhjort:
Op til 2499 g    DKK        3.700,00
2500-4999 g    DKK      12.350,00
5000-5999 g    DKK      12.800,00 + DKK 27,40 pr. 10 g over 5000 g
6000-6999 g    DKK      15.540,00 + DKK 32,10 pr. 10 g over 6000 g
7000-7999 g    DKK      18.750,00 + DKK 69,50 pr. 10 g over 7000 g
Fra 8000 g       DKK      25.700,00 + DKK 130,00 pr. 10 g over 8000 g
Anskydning      DKK      5.450,00
Hinder/kalve nedlagt DKK 680 og anskudt DKK 1.400

Også mulighed for afskydning af vildsvin iht. følgende prisliste:
VILDSVIN:
Keiler: 
140 mm - 159 mm                 DKK 4.950,-
160 mm – 199 mm                DKK 5.450,- + DKK 138,75,00 pr. mm over 160 mm
200 mm og derover                DKK 11.000,- + DKK 66,60 pr. mm over 201 mm 

Afskydningsafgiften for keiler under 140 mm samt for unggrise og smågrise beregnes efter vægt og udgør:
Vildsvin:
Op til 29,99 kg                         DKK    740,-
30-49,99 kg                            DKK 1.230,-
Unggrise, keiler:
50-79,99 kg                            DKK 2.200,-
Keiler, unggrise fra 80 kg         DKK 3.200,-
Anskydning af smågrise,
unggrise, keiler                       DKK   990,-

 

 

Kurs pr. 15/1-2025

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Anne Fick

Telefon: (+45) 63 21 43 15

Michael Holstein Schmidt

Telefon: (+45) 63 21 43 11

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser