Naturskønt revir, som visse steder er kuperet. Brodnica tilbyder en god brunstjagt med mulighed for stærke hjorte. Meget professionel jagtorganisation. Læs mere om kronhjortejagt i Polen
4 dage fra 9.795,- Kr.
Det er forbundet med stor jægermæssig prestige at nedlægge en moden kronhjort, og sådan har det været til alle tider! Kronhjorten er den ubestridte konge af Europas vildt – det trofæ som alle europæiske jægere brænder mest for at hænge på deres væg. Har man én gang oplevet hjortenes brunst for fuld udblæsning, forstår man hvorfor. Kronhjorten er kraftfuld, graciøs - tilmed majestætisk – og klart det mest imponerende dyr i vore skove. Selvfølgelig skal man som europæisk riffeljæger prøve kræfter med dette vildt – gerne flere gange!
Vi råder over en bred vifte af de absolut bedste statskovsrevirer i det vestlige Polen, som kan tilbyde kronhjortejagt i topkvalitet. Statskovsrevirerne har veluddannede, erfarne og ansvarsbevidste jagtførere, som hver især råder over deres eget område på revirerne, hvilket de kender så godt som deres egen bukselomme. Jagten foregår oftest som pürschjagt eller som anstandsjagt fra skydetårne, der er placeret optimalt i forhold til kronvildtets færden under brunstperioden. Der jages to gange om dagen, fra tidlig morgen før solopgang og igen eftermiddag/aften omkring solnedgang. Ofte vil det være muligt at kombinere jagten med jagt på råbuk, hvis reviret har flere tilbage i afskydningsplanen, samt jagt på vildsvin.
Selve jagten på en kronhjort er ekstremt attraktiv – både på grund af den store udfordring, det er at bringe sig på skudhold af en kapital hjort, men også på grund af de mange traditioner, der omgiver jagten. Ganske enkelt en oplevelse for livet! Du kan jage efter prisliste eller til fastpris – vi har både stærke og mindre kapitale hjorte til afskydning. Der er noget for enhver smag og pengepung!
En jagtrejse til Polen gør kronhjortejagt både nemt, bekvemt, billigt og sikrer samtidig en fantastisk naturoplevelse. Det er længe siden at kronhjortejagt i Polen blev populært - og det er der en grund til! Kronhjortejagt i Polen er en oplagt mulighed for både nye og erfarne jægere der vil være sikker på en god oplevelse.
Indkvarteringen finder sted i et privatejet hus hos et yngre ægtepar i landsbyen Chojno, ikke langt fra byen Brodnica. Huset er omgivet af en stor og dejlig have. Vore gæster bor på førstesalen, hvor der står 4 3-sengs værelser til rådighed. Alle med bad og toilet. Der er adgang til 1 aflåst garage og kølehus. Der er Wi-Fi og...
Læs mere
Statsreviret Brodnica i det nordlige Polen er på i alt 9.690 ha, hvoraf de 2.613 ha er skov, mens de resterende 7.077 ha er landbrugsarealer, enge, søer og floder/vandløb. Skoven består først og fremmest af skotsk fyr (70%), men også af eg (10%), bøg (10%), birk (5%) og el (5%) – altså en fin blanding af mange forskellige arter....
Læs mere
Vi har arbejdet sammen med statsskovvæsnet i Torun – Regionalna Dyrekcja Lasów Panstwowych we Toruniu, eller i daglig tale RDLP Torun – de sidste 21 år, og før det arbejdede Wilson Jagtrejser (som jo senere blev Diana) sammen med nogle af revirerne. Vort samarbejde omfatter 8 statsrevirer, og vi har mangeårige kontrakter med alle 8 revirer. På...
Læs mere
Vi er nu hjemme 4 fantastiske dage i Brodnica, og både Jeppe og jeg fik hver vores 4 brunst-bukke og tilmed 3 pæne vildsvin oveni!
Selve reviret er jo helt fantastisk og alene på vegetationen og den meget brak/græs mellem markerne kan man med det samme kan se, at dette er en perfekt bukke-biotop. Deres forholdsvis nænsomme afskydning gjorde tilmed også, at alle vores bukke var velvoksne og gamle dyr. Alle nedlagte bukke var 6-endere og mellem 250 og 310 gram netto (fratrukket 90 gram) på nær en enkelt lidt mindre (dog stadig 6-ender), som blev skudt, da en større buk allerede havde tildelt den dødeligt dybe sår i maven og i den ene kølle under brunstkamp. Det var ikke kønt men godt at Jeppe fik "aflivet" den hurtigt.
Den 5. august går over i historien for os begge… Jeg skød 3 bukke om morgenen, og Jeppe skød 1 om morgenen og 2 om aftenen. 6 dyr på samme dag! Vi så begge masser af dåvildt, kronvildt og jeg tilmed elgtyr og -ko der promenerede forbi tårnet på ca. 30 meter og ned i skovsøen, hvor tyren tog et svalende aftenbad. Stor oplevelse!
Jagtguides og jagtorganisation fungerede perfekt og til topkarakter, og indkvarteringen var god og venlig. Vi havde desuden perfekt vejr og ovenikøbet lidt "rigtige" sommertemperaturer, som vi nød i løbet af dagen, når vi ikke var på jagt. Så samlet set er jeg ret sikker på, at det ikke er sidste gang at Jeppe og jeg lægger vejen forbi Brodnica...!
Efter modtagelse og indkvartering på Pensjonat Dworek Polski fik jeg en snak med den Polske gamekeeper om ønsker og evt. forventninger. Jeg skal lige indføje at jeg på turen havde min svigerfar Niels med som ledsager. Og at det var første gang han stiftede bekendskab med pürchjagt. Men efter en solid gang polsk aftensmad var vi begge klar til at ramme køjen. Næste morgen kl. 04.15 blev vi samlet op af den Polske gamekeeper hvorefter vi kørte en lille halv time.
Her gjorde vi et stop i skoven for at lytte efter hjorten. Her er der gåsehud for alle pengene. 3 forskellige hjorte brøler af fuld kraft i hvert deres område. Vi beslutter at pürche på den yderste da vinden er bedst. Efter en god gåtur gennem skoven kommer vi til en lysning hvor der står en ung hjort, 10 ender som åbenbart skal provokere den "gamle" som er godt sur ude på marken. Det er nu meget tåget og lydene forstærkes. Der er flere små hjorte i området som gør det svære at pürche den "store". Men vi venter og pludselig begynder hinder og kalve at gå mod skoven. Og der står han denne" ulige 16 ender".
Gamekeeperen spørger om jeg vil skyde den, selv om den er skadet (har kun en stang) og ja selvfølgelig vil jeg det. Hjorten kommer nærmere på grund af den 10 ender der står 20-30 meter fra os og brøler. Da han træder ud af tågen lader jeg skuddet gå, hjorten springer og løber 10-20 meter og vælter død om. Alt dette er min svigerfar vidne til på hans første pürch en oplevelse både for mig, men også ham. Hjorten vejede 5,3 kg – utroligt med kun 1 stang! Om aftenen skød jeg en ræv. Hvis svigerfar havde været lidt yngre, er jeg sikker på han havde taget jagttegn efter denne tur. Vi har haft store natur oplevelser på turen og set rigtig meget vildt. God jagt, godt ophold, god forplejning.
Med jægerhilsen
Martin
Videnskabeligt navn: Cervus elaphus Underarter: For Europa har vi medtaget følgende underarter: Østeuropæisk kronhjort (C.e.montanus) Corsikansk kronvildt (C.e.corsicanus) Udbredelse: Kronvildtet findes i de fleste europæiske lande. Levested: Skov, agerland, mose og hedearealer. Findes i både lavland, højland og bjerge. Beskrivelse: Stor hjorteart, der...
Læs mere
Videnskabeligt navn: Capreolus capreolus Underarter: Vi har ikke medtaget underarter af Capreolus capreolus, da der hersker tvivl om deres berettigelse som selvstændige underarter.
Læs mere
Videnskabeligt navn: Sus scrofa Underarter: Sus sr. castilianus (Portugal, Spanien) Sus sr. majori (Italien) Sus sr. reiseri (Albanien, Bulgarien, Jugoslavien) Sus sr. attila (Ungarn, Rumænien, Rusland) Udbredelse: Hele Europa med undtagelse af de Britiske Øer, det sydlige Italien og Sydgrækenland. Levested: Skovbevoksninger med tæt underskov, ofte i forbindelse med...
Læs mere
Diana Jagtrejser har indgået et samarbejde med Europæriske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din jagtrejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Diana Jagtrejser, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 62 20 25 40 eller sende en mail til info@diana.dk
Ved prislistejagter afregnes nedlagt vildt iht. følgende prisliste:
Kronhjort:
Op til 2000 g DKK 3.460,00
2001-2999 g DKK 7.400,00
3000-4999 g DKK 8.900,00 + DKK 14,85 pr. 10 g over 3000 g
5000-6999 g DKK 11.870,00 + DKK 42,00 pr. 10 g over 5000 g
Fra 7000 g DKK 20.270,00 + DKK 123,75 pr. 10 g over 7000 g
Anskydning DKK 8.650,00
Kronhind/-kalv DKK 890,00 (også ved anskydning)
Også mulighed for afskydning af vildsvin iht. følgende prisliste:
VILDSVIN:
Keiler:
140 mm - 159 mm DKK 3.800,-
160 mm – 199 mm DKK 5.100,- + DKK 127,50 pr. mm over 160 mm
200 mm og derover DKK 10.200,- + DKK 202,00 pr. mm over 201 mm
Afskydningsafgiften for keiler under 140 mm samt for unggrise og smågrise beregnes efter vægt og udgør:
Smågrise og unggrise:
Op til 29,99 kg DKK 760,-
30-59,99 kg DKK 1.525,-
Fra 60 kg og op DKK 3.100,-
Anskydning DKK 1.270,-
Kurs pr. 10/2-2026