VÆLG INDLOGERINGSDATO
*Vi tager forbehold for at den valgte dato er ledig.
JAGTOPHOLD 3 DAGE
PRIS 15.695,- Kr.

Drivjagt i Lutowko

Drivjagt på populært statsrevir med professionel jagtorganisation i det nordvestlige Polen. Paraden vil typisk være en blanding af både vildsvin, kronvildt, dåvildt og råvildt. God indkvartering beliggende midt i reviret. Et par af revirets årlige drivjagter tilbydes i kombination med naboreviret Runowo.
Læs mere om Drivjagt i Polen

Højdepunkter

  • 18.000 hektar stort revir
  • Årlig afskudsplan: 221 vildsvin, 127 stk. kronvildt, 72 stk. dåvildt, 105 stk. råvildt
  • 4 drivjagter om året – nogle af dem i kombination med Runowo
  • Fin indkvartering i reviret

3 dage fra 15.695,- Kr.

Lyden af galpende hunde nærmer sig. Drivernes energiske råb afslører, at en rotte svin er på vej mod skyttekæden. Det rasler i løvet, og du mærker pulsen banke i din tinding. Der kommer de! Drivjagt går i blodet – og Polen er for mange uløseligt forbundet med årlige jagter på stamreviret, hvor man er kommet som jæger gennem mange år. At antallet af stamgæster er så stort, som det er, skyldes ene og alene arrangementernes kvalitet på vore mange statsrevirer.

Vi råder over en bred vifte af de absolut bedste statskovsrevirer i det vestlige Polen, hvoraf langt de fleste kan tilbyde drivjagt i topkvalitet. Statskovsrevirerne har et veluddannet, erfarent og ansvarsbevidst jagtpersonale, som alle har et arbejde tilknyttet til reviret.

Jagten starter med en parole ved solopgang, hvor den pågældende jagtchef informerer om jagtens forløb samt gør opmærksom på sikkerheden under jagten. 

Normalt afholdes vores drivjagter som et 3-4 dages arrangement med 3 drivjagtsdage, og der behøves typisk 12-14 jægere for at dække såterne ordentlig af. Der drives 8-10 såter om dagen, fra tidlig morgen til hen på eftermiddagen. Såterne er valgt ud på forhånd set i forhold til vildtets færden på reviret.
For mange jægere er drivjagten den ultimative form for riffeljagt. Vildt i bevægelse, adrenalin i blodet, vanskelige skud og store parader. Der sker virkelig noget på en god drivjagt!

Mange grupper booker jagterne samlet år efter år, men vi arrangerer også drivjagter, som er åbne for bookinger fra mindre grupper og enkeltpersoner. Der kan jages til fastpris eller efter prisliste helt efter temperament – vi tilbyder hektiske drivjagtsoplevelser til alle.

Jagtberetninger

 

Jesper og Carsten i Lutowko

Tak for en god tur til Lutowko, hvor alt klappede som det skulle. Vi tog af sted natten til lørdag d. 22. oktober, og efter 6½ timers kørsel krydsede vi den polske-tyske grænse og manglede således kun 220 kilometers kørsel ind i Polen. Sidst på formiddagen ankom vi til Lutowko, hvor vi blev modtaget af vores polske værter. Herudover mødte vi Ole og Carsten – der manglede 2 pürsch inden deres hjemrejse – derfor kunne de fortælle en masse om reviret og de enkelte polske jægere.  Så efter et godt solidt måltid og kontrolskydning af riflen, tog vi på vores første pürsch. Jeg havde været så heldig at få en ældre polsk jæger – Grzegorz – der ikke kunne ret meget tysk og intet engelsk, men til gengæld kendte vildtet og skoven ud og ind efter 28 år på distriktet.

Grzegorz kørte os ud i skoven, men det første stop på turen havde han åbenbart ikke megen tiltro til så vi drog hurtigt videre. Ved næste stop stiller vi bilen og pürscher videre ned af en skovvej. Efter 4-500 meter nærmer vi os en stor eng, og gennem nogle lave elletræer spotter jeg et par dåer, der går på engen. Kort tid efter kommer hjorten frem. Scenen er som taget ud af en jagtfilm. Brunsten er i fuld gang, og hjorten går gryntende rundt og forsøger at holde styr på dåerne. Grzegorz siger OK til hjorten – vi har allerede talt om, hvilken størrelse trofæ jeg ønsker. Jeg pürscher selv frem og da jeg er inde på 120 meter tør jeg ikke fortsætte. Jeg finder et hul mellem elletræerne, og da hjorten efter kort tid vender siden til kan jeg give den en kugle, der er øjeblikkeligt dræbende. 40 minutters pürsch så havde jeg fået den hjort, som jeg havde drømt om. En hjort på knapt 3 kilo.

Skæbnen ville så at min jagtkammerat på anden pürsch også nedlægger sin dåhjort. Vi havde dermed begge skudt det vi ønskede. Vi blev dog meget hurtigt enige om at fortsætte vores jagt, men nu med fokus på hundyr og svin. De næste tre dage havde vi en masse god oplevelser, og i alt nedlagde vi 10 stykker vildt fordelt på dåvildt, kronvildt og råvildt.

Så alt i alt en super tur. Masser af vildt, et lækkert og meget afvekslende revir, god indkvartering og imødekommende polske værter. Så mon ikke det bliver til et genbesøg på et tidspunkt.

Med venlig hilsen
Jesper & Carsten

Kasper og Lasse i Lutowko

Vi er netop hjemvendt fra en helt igennem fantastisk jagttur i det nordvestlige Polen. Lutówko området. Det var vores første jagttur til Polen, så vi var spændte og forventningsfulde, men også en smule nervøse op til afrejsen... Vi ankom til det flotteste skovområde i et lækkert kuperet terræn.. Indkvarteringen var helt i top og vi blev vartet godt op af Gregorz og hans hustru.

På vores jagter, så vi utrolig meget vildt.. Mange flotte bukke. Faktisk en hel del i medaljeklassen. Vi så kron- og dåvildt dagligt og vildsvin en hel del gange. Derudover ræve, harer, mårhunde, grævlinge, mår mv. Vi var heldige at nedlægge syv flotte, stærke bukke og to ræve. Heriblandt en sølv- og to bronzemedalje bukke. Vi var desuden meget tæt på at nedlægge grise på to af jagterne. Vi er allerede ved at planlægge næste års bukketur til Lutówko. Området er helt sikkert et besøg værd. Uanset om man er efter buk, hjort eller gris...

Tak til Diana Jagtrejser for at gøre vores første Polen tur til en kæmpe succes!

Kasper & Lasse Friis

Prisen inkluderer

  • 3 dages ophold med helpension
  • 3 dages drivjagt
  • Organisationsafgift for drivjagten
  • Transport under jagten
  • Alle gebyrer og licenser
  • Afkogning af trofæer

Prisen inkluderer ikke

  • Endelig afregning af trofæer
  • Ophold uden jagt/ledsager, pr. dag DKK 1.195,-
  • Tillæg for enkeltværelse pr. jæger/dag DKK 180,-
  • Tolk, pr. person pr. dag, DKK 400,- (frivilligt - skal bestilles forud)
  • EU-ansvarsforsikring DKK 79,- (obligatorisk)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Skinning DKK 480,-
  • Skinning til hovedmontering:
    Kronhjort DKK 1.125,-
    Dåhjort DKK 900,-
    Råbuk og vildsvin DKK 675,-
  • Indkøb af skind DKK 120,- pr. kg
  • Indkøb af skind fra ræv og mårhund, DKK 240,-
  • Eftersøgning med schweisshund DKK 960,-
  • Natjagt/ekstra pürsch DKK 595,-

Diana Jagtrejser har indgået et samarbejde med Europæriske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din jagtrejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Diana Jagtrejser, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 62 20 25 40 eller sende en mail til info@diana.dk

Trofæprisliste 

Dåer/kalve                           DKK 790,00

Råer/lam                              DKK 480,00

Hinder/kalve                        DKK 890,00

VILDSVIN:
Keiler: 
140 mm - 159 mm                   DKK 3.690,00
160 mm – 199 mm                  DKK 4.900,00 + DKK 124,00 pr. mm over 160 mm
200 mm og derover                 DKK 9.860,00 + DKK 197,00 pr. mm over 201 mm

Op til 29,99 kg                        DKK 1.230,00

30-49,99 kg                            DKK 2.470,00

50-79,99 kg                            DKK 2.960,00

fra 80 kg                                 DKK 5.180,00

Anskydning                             DKK 1.270,00

 

Kurs pr. 15/1-2025

HAR DU SPØRGSMÅL?

Anne Fick

Telefon: (+45) 63 21 43 15

Michael Holstein Schmidt

Telefon: (+45) 63 21 43 11

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser