VÆLG INDLOGERINGSDATO
*Vi tager forbehold for at den valgte dato er ledig.
JAGTOPHOLD 3 DAGE
PRIS 11.695,- Kr.

Drivjagt i Zmigrod

God og velorganiseret drivjagt på velkendt statsrevir i det sydvestlige Polen. Paraden består typisk af en blanding af vildsvin, kronvildt, dåvildt og råvildt. God indkvartering beliggende midt i reviret. Det er muligt at arrangere jagten både som prisliste og fastprisarrangement uden tillæg for keilere!
Læs mere om Drivjagt i Polen

Højdepunkter

  • 27.284 hektar stort revir – heraf 4000 hektar søer
  • Årlig afskudsplan: 566 vildsvin, 496 stk. kronvildt, 96 stk. dåvildt, 397 stk. råvildt
  • 6 drivjagter om året
  • Dejlig indkvartering beliggende i reviret
  • Vort ældste statsrevir i Polen

3 dage fra 11.695,- Kr.

Lyden af galpende hunde nærmer sig. Drivernes energiske råb afslører, at en rotte svin er på vej mod skyttekæden. Det rasler i løvet, og du mærker pulsen banke i din tinding. Der kommer de! Drivjagt går i blodet – og Polen er for mange uløseligt forbundet med årlige jagter på stamreviret, hvor man er kommet som jæger gennem mange år. At antallet af stamgæster er så stort, som det er, skyldes ene og alene arrangementernes kvalitet på vore mange statsrevirer.

Vi råder over en bred vifte af de absolut bedste statskovsrevirer i det vestlige Polen, hvoraf langt de fleste kan tilbyde drivjagt i topkvalitet. Statskovsrevirerne har et veluddannet, erfarent og ansvarsbevidst jagtpersonale, som alle har et arbejde tilknyttet til reviret.

Jagten starter med en parole ved solopgang, hvor den pågældende jagtchef informerer om jagtens forløb samt gør opmærksom på sikkerheden under jagten. 

Normalt afholdes vores drivjagter som et 3-4 dages arrangement med 3 drivjagtsdage, og der behøves typisk 12-14 jægere for at dække såterne ordentlig af. Der drives 8-10 såter om dagen, fra tidlig morgen til hen på eftermiddagen. Såterne er valgt ud på forhånd set i forhold til vildtets færden på reviret.
For mange jægere er drivjagten den ultimative form for riffeljagt. Vildt i bevægelse, adrenalin i blodet, vanskelige skud og store parader. Der sker virkelig noget på en god drivjagt!

Mange grupper booker jagterne samlet år efter år, men vi arrangerer også drivjagter, som er åbne for bookinger fra mindre grupper og enkeltpersoner. Der kan jages til fastpris eller efter prisliste helt efter temperament – vi tilbyder hektiske drivjagtsoplevelser til alle.

Jagtberetninger

 

Jesper, Klaus og Kim i Zmigrod

Vi er et lille hold bestående af 3 jægere, som sad i vores bil d. 10. maj på vej mod Polen til bukkepremieren d. 11.maj. Vi sad forventningsfulde og glædede os som børn fordi vi sidste år 2015 havde væres på samme revir med stor succes. Der nedlagde vi 42 bukke og 5 svin på 4 jagt dage, 4 mand og havde set en masse bukke. Vi fik senere at vide at deres afskuds plan er 90 bukke fordelt på 29.000 HA dvs. 1 buk pr. 300 HA, -så kunne vi bedre forstå hvorfor vi så så mange. Forplejningen og stedet vi boede var også helt i top. I år var vi 3 mand, dog grundet vores succes sidste år hvor alt spillede, forventede vi ikke ligeså mange bukke på denne tur. så meget held mente vi ikke vi kunne have…….det blev der dog hurtigt lavet om på...

Vi ankom d. 10 maj til reviret, hvor vi blev taget imod en meget venlig guide ved navn Lucas, vi hilste på madmor som kunne huske os fra sidste år. Lucas forklarede lige dagsordnen og ikke lang tid efter kom områdets jagt leder, Franek, hvor vi fik tildelt vores stalkere, som blev de samme som sidste år. Jagtlederen spurgte ind til hvad vi forventede at skyde, små-mellem-store bukke og om vi ville skyde gris.  Alle 3 jægere afgav vores ønsker mht ca størrelse og alle 3 ville gerne skyde gris. Vi blev indlogeret på værelset og senere på aftenen sørgede madmor for et dejligt, godt og solidt måltid mad.

Jagten startede d. 11 maj om morgen og der startede så vores jagt succes endnu engang. vi så masser af vildt, i form af vildsvin, kronvildt, fugle, dåvildt og ikke mindst råvildt. Vores første morgen blev til en keiler og 5 bukke, så var stillen ligesom lagt. De resterende jagtdage havde vi fantastik vejr, op til 25 grader og skyfri himmel. Fantastiske frodige områder med masser af vildt og ikke mindst fuglevildt. Vi har set både sorte og hvide storke :-) i masse vis….og vi så også masser af bukke, som blev selekteret på en meget prof mode. 

Alt ialt blev turen igen en kæmpe succes, så stor tak til revireret, som på alle leder og kanter bliver drevet utroligt proffesionelt og ej at forglemme madmor som tog sig godt af os alle 3 og ikke mindst så fik vi besøg af Anne og Joachim fra Diana som var på gennemrejse i Polen. Super hyggeligt. Vores succes for 3 jægere i 2016 blev til 27 bukke og 7 vildsvin. Der kunne være skudt en del flere men vi havde fra 2015 lært at styre aftrækker fingeren en lille smule og ikke skyde alt der kom :-)

Vi kan stærkt anbefale Zmigrod, som er et fantastik revir der har bukke i alle størrelser og rigeligt med vildsvin. Tak til Diana jagtrejser for en godt arrangement og ikke mindst en super god service over hele linien.

Med venlig hilsen
Jesper Meyer - Kim Bagge Søerensen - Klaus Andersen

Jagttur til Zmigrod oktober 2018

Vores tur startede fredag morgen med kurs mod Polen, hvor alle Havde meget store forventninger til nogle dage med jagt og afslapning for min kone og hunden. Som debutant i hjortejagt havde jeg specielt glædet mig. Efter en overnatning nåede vi reviret lørdag midt på dagen og efter frokost var der testskydning af riffel og derefter en aftenpursh. Derefter resterede 3 hele jagtdage med morgen jagt og aftenjagt. Disse dage blev uforglemmelige med spændende pursch en super jagtguide og godt selskab af tre gæve jyske jægere. Reviret levede op til alle beskrivelser og med en super service og gode værelser var de Polske værter medvirkende til at vi fik en god oplevelse ud af opholdet.

Udbyttet af jagtopholdet stod også mål med alle forventninger en meget stor dåhjort, en kronhjort og en hind. Jeg kan kun anbefale Zmigrod reviret, hvor vildtet var talrigt og hele oplevelsen både af jagt og revir gav en oplevelse for både mig som jæger og min kone som jagt interesseret medrejsende.

Tak til Diana Limpopo for en perfekt service og hurtige svar på amatørernes mange spørgsmål om rejse og ophold. Og tak til Søren, Nikolaj og Rasmus for godt selskab og hyggelige stunder.

Catrine og Hans Eriksen

Prisen inkluderer

  • 3 dages ophold (kat. ”S”) med helpension
  • 3 dages drivjagt
  • Organisationsgebyr for drivjagten
  • Transport under jagten
  • Alle gebyrer og licenser
  • Afkogning af trofæer
  • Tolk

Prisen inkluderer ikke

  • Endelig afregning af trofæafgifter
  • Tillæg hvis 11 jægere, pr. jæger DKK    700,-
  • Tillæg hvis 10 jægere, pr. jæger DKK 1.100,-
  • Tillæg hvis 9 jægere, pr. jæger DKK 2.000
  • Ophold uden jagt/ledsager, pr. dag DKK 995,-
  • Tillæg for enkeltværelse pr. jæger/dag DKK 200,-
  • EU-ansvarsforsikring DKK 79,- (obligatorisk)
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Indkøb af kød/skin:
    Kron- og dåvildt DKK 46,50 pr. kg.
    Råvildt DKK 62,50 pr. kg.
    Vildsvin DKK 32,50 pr. kg.
    Indkøb af råt skind, DKK 155,- pr. kg.
    Indkøb af skind fra ræv og mårhund, DKK 350,-.

Diana Jagtrejser har indgået et samarbejde med Europæriske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din jagtrejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Diana Jagtrejser, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 62 20 25 40 eller sende en mail til info@diana.dk

Trofæprisliste

Ved prislistearrangementet afregnes nedlagt vildt iht. følgende prislister:

Keiler: 
140 mm - 159 mm DKK 5.250,-
160 mm – 199 mm DKK 5.850,-
+ DKK 153,75 pr. mm over 160 mm
200 mm og derover DKK 12.000,-
+ DKK 185,00 pr. mm over 201 mm

Afskydningsafgiften for keiler under 140 mm samt for unggrise og smågrise beregnes efter vægt og udgør: 
Smågrise og unggrise:

Op til 29,99 kg DKK 860,00
30-49,99 kg DKK 1.200,00

Unggrise, keiler:

50-79,99 kg DKK 3.300,00
Keiler, unggrise fra 80 kg DKK 3.700,00

Anskydning af smågrise,
unggrise, keiler DKK 1.100,00

 

Kronhind/kalv DKK 650,00
Rå/rålam DKK 440,00 

Kurs pr. 10/2-2026

HAR DU SPØRGSMÅL?

Anne Fick

Telefon: (+45) 63 21 43 15

Michael Holstein Schmidt

Telefon: (+45) 63 21 43 11

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser