Duer kan stadig jages i England!

Af: Rune Fich Weischer

Den 25. april fik ikke bare jægerne i England, men passionerede duejægere verden over, et chok af format. Det blev meldt, ud at den engelske jagt på skovduer, der som bekendt er i verdensklasse, var blevet lukket ned med øjeblikkelig virkning. Forbuddet gjaldt i øvrigt ikke bare for skovduer, men også for krager, råger, canadagæs mm. som hidtil er blevet betragtet (med rette) som skadevoldende vildt, og derfor har kunne nedlægges året rundt på en såkaldt ”General tilladelse”.

Jagtmodstand sat i system

I dele af England, primært i byområderne, er den jagtlige modstand noget mere drastisk og udtalt, end vi kender det fra Skandinavien. En af de centrale personer i modstanden, er den tidligere BBC-vært Chris Packham, som længe har brugt sine kontakter og erfaring med medierne, til at få langt mere taletid end man normalt ville få, og brugt den til at tale dunder mod jagter, og der har samlet sig en skare af tilhængere bag ham, som ser sig i stand til helt at se bort fra at Packham igen og igen er blevet taget i at fremlægge helt udokumenterede og selvopfundne påstande om, hvor frygteligt jagt er.

Sammen med to andre dyrerettighedsforkæmpere Mark Avery og Ruth Tinggay oprettede Packham foreningen ”Wild Justice”, hvis formål det var/er at crowdfunde de økonomiske midler til at angribe jagten på højere politisk plan ved hjælp af specialiserede jurister, og det er præcis det, som skete da jagten blev lukket den 25. april. Peckham og Wild Justice havde med deres advokater fået lagt så hårdt pres på Natural England, som varetager den engelske natur, omkring den ”generelle tilladelse”, at man valgte at suspendere alle generelle tilladelser, og derved blev jagten lukket. I månederne efter blev et nyt system stablet på benene, således at jagt igen er en mulighed. For nuværende er kravet dog bare, at man søger om tilladelse til regulering på de enkelte marker, og skal kunne dokumentere de skader som vildtet forvolder. Ligeledes skal skytter/jagtudbydere fremover gennem en masse papirarbejde med selvstændige ansøgninger om tilladelse til de områder, som de råder over, og efterfølgende indberetninger, men her og nu, kan vi som rejsende jægere bare glædes over at den fantastiske duejagt i England består, og stadig er tilgængelige for udefra kommende jægere som os.

Succes med rekyl

Selvom man kan sige at Wild Justice har vundet en stor sejr, som er det dog ikke en sejr uden tab. Det viser sig nemlig at forbuddet mod jagt, går hårdt ud over sang- og vadefugle, som får taget deres æg og unger af især krager og måger, som mere talrige end nogensinde før i England. Ornitologer har været ude og kritisere afskafningen af de generelle tilladelser, da de frygter at de nye og langt mere komplicerede regler for at få tilladelse til at skyde krager og måger, gør at jægere simpelthen vil undlade at gøre det, med en kraftig stigning i bestandene af krager og måger til følge, og taberne her bliver jo så åbenlyst sang- og vadefuglene.

Det sidste ord er helt sikkert ikke sagt i denne sag, men faktum er for nuværende, at den engelske duejagt stadig er åben.

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser